Rejseblogs fra Travellerspoint

Bogota Women Really Are Fantastic...

Taganga

sunny 33 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Endnu et kapitel foejes til vores tur, og endnu en unik oplevelse er kommet under baeltet...

IMG_1011.jpg
Vandet ved det lille fiskerleje Taganga.

Vi er i Taganga,- et lille fiskerleje ca 15 minutter uden for Santa Marta. Vi har vaeret her snart en uge, og regner med at komme godt ind i naeste uge foer vi kommer herfra.
Taganga er til trods for sin stoerrelse, og egentlig ogssa sine tilbud gaaet hen og blevet et yndet maal for mange backpackere. Den lille by og nationalparken lige ved siden af, Tayrona, er ofte det nordligste man kommer, foer man vender om og drager enten syd mod Bogota eller vest mod Cartagena afhaengigt af hvilken vej man tager. Taganga er kendt for sine ganske udmaerkede dykker muligheder, og i saerdeleshed sine gode priser. I foelge andre rejsende er Taganga sammen Honduras det billigste sted i verden at tage et PADI Open-Water certifikat,- Honduras hvis stadig en smule billigere.
De mange backpackere har som altid gode og daarlige sider. En af de afgoerende gode sider er vores hostel. Vi bor paa La Casa de Felipe, der er udstyret med det stoerste fjernsyn vi har set paa hele turen (hvilket i disse EM dage er uvurderligt!), koekkenet er paent og rent (med undtagelse af den enkelte pose med gammel tunsalat - fucking british coke heads...), og med jaevnlige ture ind til Santa Marta for at handle ind, er der basis for ganske fornuftig hjemmelavet gastronomi,- noget vi i den grad traenger til. Haven er belagt med sten og traeer og fyldt op med smaa borde og haengekoejer, og giver lige noejagtig den vibe vi har soegt paa alle de andre hostels vi har boet paa. Bagsiden er selvfoelgelig nogen af de andre rejsende. Heldigvis er de ikke paa vores hostel... Som yndet maal for chilling og diving er der en del uldne israelerbukser, fuldskaeg og dreadlocks,- idet hele taget effekter man havde haabet doede med 90érne, men som stadig viser sit usle, dovne og selvretfaerdige ansigt. I takt med, at gaderne fyldes med vesterlaendinge, der saelger hjemmelavede smykker, spiller guitar og stener til Morrisson og Marley skifter hele byen udseende. Kvaliteten og romantikken glider paa noejagtig samme maade som hvis de begyndte at arrangere grisefester... Det er fortsat ikke saa stort et problem, at det praeger vores ophold, men det er alligevel med til at give stof til eftertanke for hvad vi efterlader naar vi rejser herfra,- og hele sydamerika i oevrigt. Jeg burde forsoege at skrive en log omhandlende turisters og rejsendes "arv" de steder vi kommer,- er det positivt eller negativt at vi kommer paa besoeg. Det var sgu nok en meget god ide, at de fik lukket et par campingpladser i Loekken!

IMG_1004.jpg
Casa de Felipe. Her ved de hvordan man indretter et sted saa europaeere nyder det...

Som den flittige laeser nok har bemaerket, saa bruger jeg en del energi paa disse sider til at brokke mig over tingenes tilstand. Det er ikke udtryk for, at jeg konstant er en tordensky, men nok naermere, at yderpunkterne for positiv eller negativ omtale er nemmest at goere enten underholdende eller interessante.

IMG_1020.jpg
Vi loeb ind i Dice og Itay igen,- vel ikke noedvendigt at forklare hvem der er fra Israel og hvem der er fra Japan...


Der blev bragt lidt spaending ind i hverdagen for et par naetter siden, da en englaender midt om natten, temmelig hoej paa coke, blev bidt af en skorpion, der faldt ned i nakken paa ham. Han gik af gode grunde lidt i panik (skorpionerne siges at have samme stoerrelse som en pakke cigaretter...) men kom ikke noget til. De er ikke saa farlige, men skulle goere temmelig ondt...

IMG_1006.jpg
Christina foran Aquantis

Allerede soendag (08.06.08) aften laa vi nede ved Johan og saa dvd. Johan ejer Aquantis, en af de mange dykkerskoler, der ligger i byen. Han er fra Belgien, gift med en colombianer, og efter besoeg paa flere af de andre skoler besluttede vi os for denne, da den var billig, havde et par gratis dyk (efter bestaaet eksamen), nyt udstyr og vigtigst af alt: en super vibe... Man skal kigge sig lidt omkring naar man dykker i Taganga,- udstyret er ikke altid helt i orden. Vi oplevede paa en af vores kursusdage, at en anden skole skulle med i Johans baad. Efter PADI´s regler skal lufttankene tryktestes med vand hver 3. aar. Det staar indgraveret i tankene, hvornaar de sidst blev testet, og en af disse tanke var ikke blevet testet siden 1978 !!!
Open Water kurset starter med, at man ser en 3 timers dvd efterfulgt af undervandsoevelser paa 2-3 m, 2 dyk til 12 meter, 2 dyk til 18 meter og sidst en raekke skriftlige tests. Under forloebet skal man laese en stor bog (overfladisk) saa man har teorien i orden. Jeg kan med glaede i stemmen berette, at vi igaar begge bestod eksamen, og i morgen skal ud paa vores to saakaldte Fun-dives. Allerede soendag (idag er fredag) gaar vi i gang med Advanced Open Water kurset, hvilket vil sige 5 kursus dyk og 2 Fun dives mere inden vi er faerdige. Til den tid vil vi have dykket om natten, vaere bedre til navigation samt kvalificeret os til at dykke til 30 meter. Overskriften er i oevrigt ikke en observation fra min side, men en huskeregel for hvordan man laver et buddy-check af sin makker inden man dykker (BCD, Weights, Releases, Air og Final check).

Det er vel ikke helt noedvendigt at fortaelle, at dykning er en helt speciel oplevelse. Det er ikke kun den visuelle fascination, der har faaet tag i Christina og jeg. Det er ogsaa fornemmelsen af at kontrolere og beherske et system (scuba-udstyret), der i den grad tager dig til et fremmed (og ogsaa lidt farligt) element. Det er en stor tilfredstillelse at lave en descent, og maerke at man faktisk godt kan faa vejret. Det er fedt, at styre over koraller udelukkende ved at tage mere eller mindre luft i lungerne, og det er sjoew at komme op igen vidende om, at du og din makker var fuldstaendig i kontrol under hele forloebet. For nuvaerende kan vi kun aerge os en smule over, at vi ikke kunne dykke rigtigt paa Galapagos. Dette er ogsaa er grunden til vi tager "Advanced" med det samme, saa vi har lidt erfaring, hvis der skulle aabne sig en mulighed i evt. Californien.

IMG_1013.jpg
Antonia og Diego i Santa Marta

Dykning og afslapning er stort set det eneste vi taenker paa. Vi har set lidt til Antonia og David, og moedt en spansk fyr, der hedder Diego. Han tog kurset med os, er pilot og bor til daglig i Puerto Rico. Hvis der er singlepiger, der laeser dette skulle jeg sige fra Christina, at han er et udmaerket "Catch"... Mmmmm :-( .. Vi faar vores daglige frugtshakes (jugos) paa stranden med mango, ananas, passion, kokos, appelsin eller banan. Jeg ser en del fodbold,- og om natten arbejder vi (forgaeves) med at finde et tilfredsstillende kompromis mellem "ikke at faa det for varmt" og "ikke vaere for let et bytte for myg". Naar vi ikke laeser dykkerteori kaemper jeg forsat med Steinbecks "Vredens Druer". Det er en rystende og meget tung fortaelling. Den har taget mig tusind aar at laese, og jeg har tidligere forsoegt at komme gennem uden held. Nu SKAL jeg igennem den, og selv om den ikke ligefrem hjaelper paa humoeret skal jeg nu nok blive lidt klogere af den.

Ses

Skrevet af ahafys 17:01 Gemt i Colombia Kommentarer (0)

Pirates of the Caribbean

Armenia - Cartagena - Playa Blanca - Santa Marta

sunny 32 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Vi er kommet til Santa Marta i det nordligste Colombia. Da jeg snakkede i telefonen med Johan var den carribiske kyst et naermest uopnaaeligt maal som vi med stor sandsynlighed aldrig ville naa... Saadan foeltes det i hvert fald, da jeg laa med mavepine i Armenia. Paa davaerende tidspunkt var der en 7 timers bustur foerst til Medellin, og derefter 13 timer mere til Cartagena. Muligheden for at finde en flyver blev undersoegt, men forkastet igen.

IMG_0961.jpg
Solnedgang paa Playa Blanca.

Itay og Dice var taget i forvejen, saa vi rejste alene op gennem den sidste del af Andesbjergene mod Medellin. Selvom Colombia er blevet meget fredeligere end for 10 aar siden anbefales det forsat paa nogen straekninger at rejse om dagen. Det fortroed vi bestemt ikke, da kafferegionen i dagslys fik mulighed for at vise sig fra sin bedste side.

REJSEVEJLEDNING COLOMBIA
Gyldig 08-06-2008

Alle rejser til Colombia, der ikke er nødvendige, frarådes, undtagen rejser til Bogotá og provinshovedstæderne. I Bogotá og provinshovedstæderne bør der udvises den største agtpågivenhed. Der er risiko for terrorhandlinger udført af guerilla-grupper.
Sikkerhedssituationen bedømmes aktuelt som meget alvorlig pga. guerillaernes terrorvirksomhed og den omfattende volds- og berigelseskriminalitet, herunder bortførelser, væbnede overfald og drab. Der har de senere år været et stort antal kidnapninger, navnlig af colombianere men også udlændinge.
Generelt er det farligt at opholde sig i landområderne. Landevejskørsel – også med offentlige transportmidler – frarådes over alt i landet.
Udenrigsministeriet, Danmark.

IMG_0937.jpg
Christina overraskes af duernes aggresivitet i Cartagena

Vi ankom til Cartagena tidligt om morgenen, og tog direkte ind til Itay og Dice. Cartagena er en by paa stoerrelse med Koebenhavn, og har ved vandet et aeldre centrum omringet af tykke murer. Det er en rigtig piratby, og de farvede huse, store balkoner og koenne bemalede vejskilte giver den et naermest middelhavsagtigt praeg. Uden for den indre by er der mere rodet, men ikke mindre charmerende. Der er liv i gaden doegnet rundt,- der handles konstant, og de nedslidte facader faar en til at taenke paa Cuba. Uden at det naevnes direkte er der kendetegn i bogen, der tyder paa at Gabriel Garcia Marquez "Kaerlighed i koleraens tid" finder sted i Cartagena, og det var ogsaa her filmen fra det forloebne aar blev filmet (Har ikke set den endnu, men har hoert den skulle vaere mindre god...). Bogen er til gengaeld glimrende, hvilket Christina er ved at finde ud af lige nu.

IMG_0991.jpg
Cartagena

Efter en dag i de smaa gader besluttede vi allerede naeste morgen at tage ud til Playa Blanca. Med baad gennem de to fort, der ved udkanten af havnen er foerste kontrolpost for eventuelle pirater, tog vi ud til "Islas del Rosario". Det var en laengere, og for saa vidt ikke saerlig interessant tur, der ledte os forbi nogen beboede smaaoeer, et akvarium for turister og til sidst satte os af paa Playa Blanca. Playa Blanca derimod var lige hvad vi havde ledt efter. Christina var hooked fra starten, mens Sture-bassi skulle bruge et par dage til at akklimatisere.

IMG_0969.jpg
Vores base ved stranden paa Playa Blanca

Playa Blanca er ikke andet end en strand... men hvilken strand! Man bor i haengekoejer lige ned til vandet, og spiser friskfanget fisk enten fra de lokale koekkener eller over aaben ild. Det er fint lille sted selvom det til tider (efter min mening) kan gaa hen og blive en smule kedeligt. Jeg skal helst have lidt afveksling, hvor jeg kan gaa paa nettet, loebe en tur eller koebe ind og gaa i koekkenet. Det er et sted, der har vaeret i guideboegerne nogle aar, og derfor er begyndt at lide lidt under det. Haengekoejerne er kanon, vandet er kanon og muligheden for at komme helt vaek fra de ting der ellers kan stresse paa en rejse er ligeledes kanon (Ja, du laeste rigtigt.... Globetrottere kan ogsaa blive stressede...!!) Bagsiden af medaljen er dog den voksende bunke skrald, der ligger lige bag foerste klitraekke, de mange saelgere, der helt aabenlyst mener, at snyde dig er en del af deres jobbeskrivelse og det faktum, at hele omraadet fornylig blev opkoebt og nu skal laves til beach-resort. Paa plussiden moedte vi igen Antonia og David, som vi har set baade i Canoa, Quito, Salento og nu ogsaa her. Det er et par oeko-freaks fra Portland, Oregon, der stort set altid er i godt humoer, og en fornoejelse at vaere sammen med. Sammen med dem bliver vi introduceret til ambient, poi og glaederne ved at vaere veganer... Lyder maaske ikke ligefrem som noget Sture-bassi normalt kan tilskrive sig, men som man siger "different circumstances calls for different measures".

IMG_0973.jpg
Antonia og David

Vi blev to naetter paa stranden, en aften mere i Cartagena og tog derefter med bussen mod Santa Marta. Vi havde muligheden for at kaste os ned i en mudder-vulkan paa vejen, og den lod vi selvfoelgelig ikke glide fra os.

IMG_1003.jpg
Eneste vulkan i verden man kan bade i... (siger de!)

Ok, nogenlunde saadan er situationen i Colombia. Der er en masse frygt og bange anelser forbundet med at rejse til Colombia. De fleste, der ikke har vaeret her vil ikke roere landet med en ildtang, og dem der har vaeret her siger det er det bedste land i hele sydamerika. Personligt ligger jeg nok lidt i mellem...
For 10-15 aar siden var landet en rodebutik... Dagene hvor Pablo Escobar, landets store narkohandler med base i Medellin, kunne slaa modstandere ihjel med en rate paa 20 mord om DAGEN i 2 mdr er ovre (han har 30 dommere og 457 politimaend paa samvittigheden). Escobar blev skudt i 1993.
Den nuvaerende praesident Alvaro Uribe har siddet siden 2002, og blev i 2006 genvalgt for endnu en 4 aarig periode. Han synes ekstremt populaer (har 70% af vaelgerne er bag ham...), hvilket de fire aeldre maend fra Salento (jvf. sidste kap.) kunne tilskrive sig. Det betoed ikke saa meget for dem om man var liberal eller konservativ,- Uribe havde gjort det fantastisk. Hovedaarsagen til hans popularitet er hans haarde linie overfor FARC og narkohandel. Han indfoerte en ekstra skat paa 1,2%, der er fastlaast til bekaempelse af disse, og jeg blev idag fortalt at 70% af det aarlige budget ligeledes gik til samme formaal. Han har desuden indfoert, at hans regering i weekenden personligt skal forlade Bogota, og besoege resten af Colombia for at skabe et taettere og mere personligt forhold til vaelgerne,- maaske ikke nogen dum ide...?
Alt i alt har den haarde linie haft effekt. Antallet af kidnapninger er faldet fra 3700 i 2000 til 800 i 2005 (800 er jo det rene ingenting!!) I samme periode er antallet af mord faldet med 48%. Man mener desuden at antallet af FARC soldater er indskraenket fra ca 17.000 til 9.000.

Til trods for Colombias noget blakkede ry nyder vi at vaere her. Vi foeler os bestemt ikke trykkede af situationen (Christina foeler sig mere tryg her end i noget andet land i Syd Amerika...), og enhver der har lyst til at besoege landet kan goere det,- uden hverken at bekymre sig selv eller sine foraeldre med det. Vi glaeder os til de kommende uger her ved den caribiske kyst, hvor der blandt andet gerne skulle komme gang i noget dykkerkursus...

I´ll keep U posted...

Skrevet af ahafys 13:51 Gemt i Colombia Kommentarer (1)

Coke, coffee, colon and.... COLOMBIA !!!

Quito - Popayan - Salento - Armenia

all seasons in one day 24 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

IMG_0931.jpgNetop som man troede, at koeer ikke kunne blive soedere, saa har de dem i "langoerede"...

Hvis der er en ting Christina har laert om mig paa denne her tur, saa er det, at jeg paa en hvilken som helst hverdag har et fordoejelsessystem, der er saa fintfoelende og praecist, at man kan stille sit ur efter det. Om det er en styrke eller en svaghed skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at jeg nu for 3. dag i traek ligger i sengen med mavesmerter. Situationen er meget lig den i La Paz bortset fra, at jeg ikke har saakaldt "daarlig mave". Det goer til tider vanvittig ondt, og minder én om, hvor skroebelig man er naar man ligger i en lille colombiansk landsby og den eneste saetning der koerer igennem hovedet paa én er "Ok, hvis det er blindtarmen er jeg fucked, og hvis den er perforeret er jeg seriously fucked..."
IMG_0926.jpg

Her hvor jeg ligger nu (paa et hotel i byen Armenia) regner jeg dog med at have reddet stormen af ,- endnu engang! Vi kom ned fra bjergene, naermere bestemt fra Salento igaar eftermiddags, saa nu har jeg en doktor i naerheden, hvis det skulle blive noedvendigt.
IMG_0878.jpgParadedag i Quito

Vi tog fra Quito soendag morgen (25.05.08) kl 5.00. Selvom mit sidste indlaeg i hoejere grad var et eksempel paa, hvordan jeg kan hype mig selv om natten (jvf. mulig blindtarmsbetaendelse !!) end en retfaerdig beskrivelse af byen, saa skal jeg ikke ligge skjul paa, at Quito ikke lige er min kop the. Kvarteret omkring hostlet,- "Gringo-land" som det kaldes - er berygtet for sine mange overfald og roeverier. Den gamle del af byen gjorde ikke det store indtryk, og da Christina og jeg efterhaanden har faaet nok af hvidmalede kolonibyer, tog vi en hurtig beslutning om at komme til Colombia hurtigst muligt. Itay, der med lidt overtalelse havde besluttet at tage med os blev suppleret med en japaner der hedder Dice (forenklet for, at jeg kan huske det...) Rejsedagen mod Colombia var haard. Vi var forsinkede fra starten, og kom foerst fra Quito lidt over 6 om morgenen. Vi ankom til graensen ved middagstid og kom uden de store problemer over graensen til Ipiales. Vi tog direkte til busstationen, koebte en billet til Popayan kl 16, - fik lidt og spise, og tog saa ellers en taxa til "Las Lajas" uden for byen. Her ligger kirken, som jeg op til flere gange har vist billeder af i fysioterapien. Den er ikke saerlig gammel,- indeni egentlig heller ikke saerlig flot, men beliggenheden er edderlyneme sej. Det var et behageligt afbraek fra de ellers lidt haarde busture (hverken veje eller busser i Ecuador er noget at skrive hjem om). Bussen vi tog videre maatte goere stop i Pasto, da chauffoeren sagde den var i stykker. I virkeligheden ville de ikke koere to halvfyldte busser nordpaa, og derfor maate vi vente paa en anden. Da vi endelig sad i den rigtige bus til Popayan, og kunne konstatere, at vi ikke ville vaere fremme foer 1.30 (istedet for kl 22.30) var vi saa smadrede, at vi knap kunne registrere de 2-3 kontrolstop militaeret foretog, en paskontrol og den venligsindede menige soldat, der sad med sin AK-47 paa bussens trappe ved siden af os...
DSCN1469.jpg"Las Lajas",- impressing, right?

Popayan var ikke noget saerligt (endnu flere hvidmalede huse...). Et fint sted at stoppe og faa vejret, men efter en dags pause var vi afsted igen... Cali - Armenia - og til Salento.Efter lange problematiske udregninger, hvor bustider, kalendere og antal overnatninger skulle gaa op i en hoejere enhed, blev det besluttet, at vi skulle smage noget kaffe,- nu da vi var i Colombia (for vores foraeldres skyld boer der her indskydes, at vi ikke har det samme forhold til kokain!) Salento er en ganske lille bjerglandsby i hjertet af den del af Colombia der kaldes "Zona Cafeteria". Paa byens centrale plads ligger kirken, politistationen, en del kaffehuse og byens centrale koebmand. Der regner stort set hver eftermiddag, saa luften er fugtig, frisk og behagelig. Om aftenen aftager regnen, og der kommer liv paa pladsen, og byens aeldre maend stimler sammen i de smaa kaffehuse og diskuterer noejagtig det samme som alle andre gamle maend diskuterer i alle verdens andre kaffehuse... politik og sport! Der er en behagelig atmosfaere, menneskerne er soede og interesserede og med de frodige bjerge omkring os er det naesten som at vaere i alperne.
DSCN1490.jpgByens bedste kop kaffe, og et fornoejeligt eksempel paa colombiansk gaestfrihed.

Dagen efter vores ankomst gik vi paa besoeg paa et par naerliggende kaffefarme. Vi saa foerst et gammeldags enkeltmandsforetagende, og derefter et stoerre og mere effektivt oekologisk landbrug. Det var faktisk ikke en hel dum oplevelse,- uden at skulle gaa i detaljer saa vi produktionen fra boennerne paa buskene/traerne til vi selv sad med en kop mokka paa verandaen. En interessant detalje er dog, at en arbejder i hoestsaesonen betales 250 pesos pr kg kaffeboenner (1000 pesos=2,70 kr). En dygtig arbejder kan paa en 12 timers arbejdsdag samle 200 kg, hvilket vil sige omkring 50.000 pesos om dagen. Dette er i danske kr 135 kr. Eftersom skatten er ca 30%, Colombia ikke er noget billigt land og en 12-timers arbejdsdag skulle jeg mene at de 94.50 kr faneme er tjent...!
IMG_0910.jpgKaffeboenner...

Anyway, til trods for den gode stemning, det behagelige selskab (man skal godt nok vaere humorforladt, hvis man ikke kan finde paa noget enten at punke Israel eller Japan for!) skulle Salento ende med at blive mit Waterloo. Allerede henunder aften som vi kom hjem fra kaffemarkerne kunne jeg maerke raabundsknobet paa min tyktarm, og de foelgende dage og specielt naetterne blev et helvede. Nu er jeg som sagt i Armenia, og jeg har lige snakket med Johan (tyktarmkejseren fra Vraa!) saa roen er efterhaanden faldet over foretagendet.
IMG_0915.jpgOld school farmeren tager os med paa en rundvisning.

Hvis alt gaar vel tager vi bussen til Medellin i morgen. Herfra tager vi direkte videre til Catagena ved den Caribiske kyst. Efter alle de her bjerge, og specielt den megen regn traenger vi til noget sol...

Torsdag den 29 maj ville min mor vaere fyldt 60 aar.

Skrevet af ahafys 12:43 Gemt i Colombia Kommentarer (0)

Ulvene kommer...

Anxiety descending...

rain

Kl 18:
Der skal hentes vasketoej. Skyerne daekker Quito, og Itay siger man boer bevaege sig varsomt efter moerkets frembrud. Ulvene kredser allerede omkring indgangen til hostlet. Jeg skynder mig forbi med den store pose rene toej.

Kl 21:
Har delt en pizza, og gjort indhug i hostlets spand med rom og cola. Man, ons og fre er "rum and coke night",- Ulvene er paa vagt efter suckers, der har faaet for meget.

Kl 22:
Harriet(19) og Harriet(20) fra Canoa tager C med i byen. Itay er gaaet i seng med symptomer der minder om hoejdesyge. Jeg foelger snart efter, laeser lidt i "The Beach", men falder hurtigt i soevn.

..........

Kl 1:
Vaagner. Minder om en eftermiddagssoevn,- er i hvert fald ikke traet mere... C er ikke tilbage... Det regner. Er rastloes. Fryser. Maven i uorden... Muligvis hoejden? Ulvene, regnen og de tunge endeloese rytmer fra naboerne goer mig urolig.

Drikker en Sprite sodavand, og ser to afsnit af "Two & a half men". Fryser og gaar tilbage i seng.

Kl 2:
Fosterstilling, gaasehud, drugrape, kidnapping... Hvad har hun med ? Godt hun tog stoevler paa... Tankerne koerer. Natten forvirrer mig,- jeg ved, jeg overdriver. Hvorfor taenkte jeg ikke saadan, da hun tog afsted? Tager min iPod paa og aabner bogen,- lukker gaden, regnen og ulvene ude...

Kl 3:
Der er lyde ved doeren. Fjerner iPodén fra oeret. C smiler fra doeren. Regnen er stoppet...
"Var der farlige maend udenfor ?" spoerger jeg. "Ja, men jeg sagde de skulle fucke off..."

C: Jeg har tandpastaen... Har du ikke boerstet taender?

A: Jo... Jeg koebte ogsaa en Sprite sodavand.

C: Har du boerstet taender i Sprite ???

A: Nej... men jeg har boerstet taender...

Jeg griner lettet, da hun som en hemmelighed mellem boern, uden foraeldrenes viden betror mig..

"Kom med mig, Andreas... Jeg ved hvordan man boerster taender...!"

Skrevet af ahafys 17:22 Gemt i Ecuador Kommentarer (0)

"The Beach"... at last !

Canoa

semi-overcast 26 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Efter et haardt rejsedoegn, der startede paa Galapagos tirsdag morgen klokken 8, kom vi via Guayaquil til Canoa. Godt bustede traskede vi onsdag morgen (14 maj) ned gennem hovedgaden. Sammen med et par store planter, tre hoens og bussens oevrige passagerer havde vi ved hjaelp af chauffoerens koncentrerede og aggresive slalomkoersel forceret ca syv timer af den mest hullede og elendige grusvej vi er stoedt paa paa hele turen. Det havde ikke ligefrem fremmet oplevelsen, at chauffoeren og hans side-kick klokken 2.30 besluttede sig for at saette musik paa i hele bussens kabine,- dette paa trods af at alle sov... Selv hoensene havde det kendte "hvad fanden taenker de paa...???" udtryk i oejnene !

C7.jpg
Fiskerbaadene paa stranden.

Vejret i Canoa var overskyet. Der lugtede af salt, og der blaeste en naesten vestehavet-i-oktober-agtig vind fra havet. Langs stranden laa de smaa fiskerbaade og ventede paa at komme i arbejde. Der var naesten ingen mennesker, hvilket vil sige at klokken maa have vaeret foer 8.00, da ingenting i Canoa rigtig gaar i gang foer kl 9. Vi ledte efter Hostel Estrella del Mar, og vores to foelgesvende fra Galapagos Mick og Itay (eller David som han hedder her, da ingen kan huske hans rigtige navn og han kommer fra Israel). Vi var blevet anbefalet Estrella, da stedet var paent og rent, og da 4$ ikke er meget for en nat,- ogsaa selvom der kun var koldt vand at bade i, og der fra naboen var ikke saa lidt byggestoej om morgenen. En lokalpolitiker er ved at faa opfoert den stoerste raedsel af et hus i Canoa... i pink!

C6.jpg
Udsigt over Canoa fra paragliding

Canoa er en ganske lille by ved kysten, ca 7 timer baade fra Quito og Guayaquil. Alle vejene er grusveje, og bare mens vi har vaeret her har der vaeret 3 stroemsvigt, der naar de sker saetter hele byen ud af funktion. Ingen stroem betyder ogsaa ingen vand, hvilket dog ikke er det store problem, da havet altid er paa den gode side af 25 grader. Byens indbyggere arbejder enten med fiskeri eller turister, hvis de ikke har en af de utallige kiosker, der allesammen saelger det samme,- drikkevarer, solcreme og alkohol. De mest populaere steder er dog ejet og drevet af europaeere eller amerikanere,- folk der kom hertil for aar tilbage, og bare fik lyst til at blive. Elisabeth (byens bedste hostel - Cocoloco), Mark der har "The Shamrock" og Franz der har "Surf Shak". Det lyder maaske haardt... og lidt aergeligt, at det er saadan, men aerlig talt, hvis det stod til ecuadorianerne ville der ikke ske en skid. De fleste ecuadorianere forstaar ikke konceptet byttepenge (de har dem aldrig...),- eller i det hele taget at taenke en time frem... Det goer de andre til gengaeld, og de har formaaet at skabe et helt lille paradis, hvor alle taler om at skulle videre, men ingen rigtig kommer nogen steder hen.

C5.jpg
VM i straffespark. DK tabte finalen til Colombia efter have slaaet Holland, Tyskland og Ecuador paa vejen.

Vi kom her fordi Mick og Gill havde brugt en hel maaned her inden de kom til Galapagos. I den tid var Mick paabegyndt et projekt, hvor der skulle bygges en bro til de lokale skoleboern, saa de kunne komme sikkert i skole. Indtil nu har de modige foraeldre sendt boernene over den berygtede bilbro, mens langt de fleste selv har fulgt dem til skole. Vi snakker om 5-6 aarige, saa det synes som en god investering. Budgettet har vaeret 500$, hvor langt det meste er gaaet til arbejdsloen og materialer, saa behovet for frivilligt arbejde har vaeret stort.

C1.jpg
Broen efter dag 1.

Vi har dagligt vaeret ved broen, og jeg blev loerdag forfremmet til "Section manager of steps", hvilket vil sige jeg havde ansvaret for at der blev lavet trapper ned til selve broen. Christina har staaet for maling af broen, samt oprydning omkring den,- dette med hjaelp fra de lokale boern. Mick trasker rundt og synes at vaere hjernen bag det hele,- for det meste med en smoeg og en bajer. Han er nu god til at skabe opmaerksomhed omkring projektet, og havde det ikke vaeret for ham var "Section Manager of steps" og "Section manager of fire and childlabouring" jo heller ikke dukket op. Derudover har vi 5 lokale, der arbejder for Moya, en aeldre canadier, der har boet her i 26 aar, og ellers kalder sig "kunstner". Hun er megasoed,- laver (heller) ikke meget andet end at ryge smoeger naar hun er ved broen, men soerger ellers for, at vi har alt hvad vi skal bruge. Efter jeg blev section manager taler vi ganske godt sammen,- hun er fin nok...

C2.jpg
Drengene der virkelig lagde en indsats i arbejdet... Ikke som de dovne arbejdssky 3-5 aarige !

C8.jpg
Skoleboernene kom dagligt paa besoeg og boostede arbejdsmoralen. Det er skolen i baggrunden.

Hvorvidt vi naar at se broen faerdig er dog tvivlsomt, men trinene jeg er ansvarlig for er nogenlunde faerdige, og man kan nu komme toerfodet fra den ene side til den anden. Det har taget knap en uge... Christina havde fint touch med boernene, der hjalp med at samle trae paa breden, og lave baal. Mick havde lovet dem en dollar om dagen, udbetaling efter endt arbejde, hvilket var fint nok for de 6 til 10 aarige. De 3-5 aarige (som foroevrigt ikke havde lavet saa meget) var dog ikke tilfredse, og satte sig strejkende i sandet. De tilboed et forlig paa 25 cents idag istedet for 1 $ i morgen (manglende fremsyn starter i en tidlig alder!!!), hvilket selvfoelgelig var fristende for arbejdsgiveren, men alligevel ikke acceptabelt. Efter storkonflikten saa vi dem aldrig igen...
Hvorvidt vi er klar til arbejde er dog forsat uklart. Selvom vi er stolte af hvad vi udretter paa broen er det dog stadig tvivlsomt om Lisbet Ulnits vil acceptere Christinas behov for to middagslure om dagen...

C3.jpg
Pay-day ved Moya og Mick.

Ind i mellem vores arbejdssessioner hygger vi os gevaldigt. Der bliver badet hver dag, loebet lidt paa stranden, dyrket yoga (ja, den er sgu go nok! Sture-bassi var med, og laeren saa de korteste haser nogensinde!) og soendag blev Christina og jeg tilbudt paragliding, hvilket vi naturligvis ikke sagde nej til. Der sker noget hele tiden, og hvis ikke kan man altid gaa paa Surf Shak eller Shamrock, hvor der altid er nogen at snakke med.
Canoa er et fantastisk sted, og et af de steder som jeg sagtens kunne se mig selv vende tilbage til. Efter hektisk rejsning er det rart at kunne koble helt af med haengekoejer, vand, varme og boeger. Mange rejsende kommer hertil, og har meget svaert ved at komme afsted igen. Det er et af de faa steder vi har vaeret, hvor man foeler man bliver budt ind i et faellesskab af andre rejsende (the Beach...), og det er naermest med taarer i oejnene man tager afsted igen en uge senere... eller et aar senere...

C4.jpg
215 kg ren lort - mod al forventning I LUFTEN!

Som sagt landede vi i Guayaquil inden vi kom videre mod Canoa. Her blev der for mit vedkommende truffet en vigtig beslutning. Christina vil rigtig gerne besoege sin familie i Vancouver, Canada, og har allerede i Cusco koebt en billet derop fra Bogota den 26 juni. Jeg ville i samme periode vaere sammen med min faetter Henrik, hans kone Monica og deres tre boern Theya, Christoff og Sebastian i San Juan Capistrano, CA. Paa trods af, at jeg nu gerne ville have brugt en maaned i CA har jeg alligevel besluttet at goere stop i Mexico paa vejen (billet - 25 juni kl 15.15). Christina tager lidt tid til at komme ned nordfra, og jeg bruger lidt tid paa at komme fra syden,- jeg faar et stempel mere i passet, og vi moedes til 10-12 kanondage sammen i CA inden vi tager hjem den 20 juli...

C9.jpg
Broen som den saa ud da vi rejste...

Der er CL-finale i morgen, og vi har besluttet at tage herfra efter den. Naeste stop er Quito, som skal koncentreres til det allermest noedvendige, og derefter COLOMBIA....

Skrevet af ahafys 12:48 Gemt i Ecuador Kommentarer (0)

(Beretninger 6 - 10 af 40) « Side 1 [2] 3 4 5 6 7 8 »