Rejseblogs fra Travellerspoint

Ved verdens ende

Puerto Natales - Punto Arenas - Ushuaia

semi-overcast 17 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Velkommen til det nye site. Jeg har brugt en del tid paa at faa lagt det hele herover (og er stadigvaek ikke faerdig!). I kan laese de gamle indlaeg, men der mangler forsat nogen billeder. Jeg synes det virker bedre,- billederne er flottere og bedre placeret og jeg har mulighed for at laegge landkort ind... Argentina virkede ikke paa den gamle og det synes jeg sgu var en smule lousy... Her er der ogsaa mulighed for at sende kommentarer, faa mail naar jeg har skrevet noget nyt osv. Det eneste det kraever er imidlertid, at man melder sig ind... Det ser ikke ud til at vaere saa svaert, saa det haaber jeg i goer !

Here we go...

Dagen efter vores famoese afslutning paa Puerto Natales tog vi afsked med Niall, og tog en bus mod Punta Arenas. Punto Arenas er forsat Chile, og udmaerker sig ved at vaere den stoerste by ved Magellan straedet, der som bekendt deler fastlandet fra ildlandet (Tierra del Fuego). I tiden, hvor der ikke var hul igennem ved Panama, og Cap Horn var frygtet af de fleste soefarer havde Magellan straedet stor betydning som handelsvej. Pategonien var storeksportoer af uld, og Punto Arenas fungerede desuden som benzintank (kul!) for skibe der skulle runde syd-amerika...

Vi var her dog af helt andre grunde... PINGVINER ! Vi havde ikke taenkt os at komme helt herned uden at se en eneste pingvin, og da Navimag turen havde skuffet lidt paa det punkt besluttede vi at tage den dyreste tur vi kunne finde, der desuden ogsaa havde flest ! 60.000 par var der paa Isla Magdalena... Vi roeg paa en lille Zodiac baad sammen 8-10 andre og sejlede ud i Magellanstraedet, foerst til pingvinerne, og dernaest til Isla Magda der husede soeloever. Det var en fin oplevelse,- altid sjovt at vaere paa havet - selvom jeg blev fuldsaendig gennembloedt (som den eneste!) paa turen mellem de to oeer. Pingviner var der masser af, og vi kunne gaa rundt mellem dem, dog var det til vores store fortrydelse baade forbudt at klappe, kaele eller bare fange dem...

pingvin.jpg
En lidt undrende pingvin...

pinvin_2.jpg
Fra fyrtaarnet paa ovenstaaende billede havde vi et gimrende view over oeen. Der var pingviner overalt!

Vi havde den efterfoelgende dag booket billetter til Ushuaia og koerte i en gammel skrammelkasse af en bus mod syd.

Tierra del Fuego er delt i to halvdele, en argentinsk og en chilensk del, der af for mig ukendte aarsager goer, at man skal over graensen TO gange hvis man skal med bussen fra Ushuaia til et andet sted i Argentina. Det er rimelig sygt naar man sidder i bussen paa den nordlige del af oeen og ikke ser andet end grusveje, og en natur der er saa kedelig og raa, at den til sammenligning faar den jyske hede til at minde om en pulserende storby...

kedelig.jpg
Den nordlige del af Tierra del Fuego. Ikke just inspirerende... men heldigvis ikke udtryk for hvad vi havde i vente.

I skrivende stund er vi i Ushuaia...

Verdens officielt sydligste by... i foelge alle argentinske turistbrochurer, i hvert fald ! I virkeligheden har vores chilenske venner paa den anden side af Beaglestraedet (paa Isla Navarino!) et samfund paa godt 2000 mennesker boende. Jeg tror ikke de er saa populaere i Argentina,- formentlig tildels fordi de fleste af dem arbejder for den chilenske haer, og vel ogsaa fordi de lidt "oedelaegger" argentinas store turistattraktion. Maaske er det derfor man ikke kan komme derover fra Argentina, men skal helt til Punto Arenas og tage faergen 350 km herfra...?
Ushuaia er overalt praeget af turisme. Byen er en populaer endestation for et hav af motorcyklister, startingpoint for turister til sydpolen, og ikke mindst den stoerste by paa Tierra del Fuego
Vi tog hertil af to grunde... For det foerste synes vi ikke vi kunne tage til syd-amerika uden at stikke vores flag i det sydligste punkt (vi ligesom havde muligheden for at naa....).

Derudover er her en nationalpark der skulle trekkes...

park.jpg
Undertegnede ved Beaglekanalen. Vores foerste dag paa trek turen i Parque Nacional del Tierro del Fuego.

Parque Nacional del Tierro del Fuego er godt nok paent stor, men i modsaetning til Torres del Paine er kun en ganske lille del aaben for offentligheden.. ikke en gang rangerne maa gaa ind i den del af parken, der er lukket... Da parken kun indeholder 3 ordentlige treks og et par mindre turist treks (mest for at se baevere) planlagde vi en tur paa to dage. Foerste til at gaa langs Beagle straedet, samt at naa frem til den Chilenske graense. Den anden til at naa toppen af Guanaco Hill og ned igen. Parken var bestemt et besoeg vaerd, foerste gang vi var afsted paa egen haand og en fin opvarmning til Fitz Roy, der er den sidste af de store treks i Patagonien (vi kender til!).

bjerg.jpg
Paa dag 2 besteg vi Guanaco Hill,- Cap Horn i baggrunden (tror jeg nok!)

Som i nok kan laese oplever vi en masse. Saa meget at der naermest knap nok er plads til at skrive, hvordan vi har det... Hernede er det noget anderledes end nordpaa,- det minder mere om den verden vi kender. Det er maaske derfor mine indlaeg ikke er saa "lommefilosoferende" som tidligere. Det er lidt svaert at beskrive, men det er som om oplevelserne er mere haandgribelige... Man skal bare raekke ud og tage dem,- det er ikke saa "farligt" eller fremmed som nordpaa. Maaske er det geografisk eller ogsaa er det bare fordi jeg bliver mere rutineret som rejsende... Har dog staerkt paa fornemmelsen, at det vil aendre sig naar vi kommer nordpaa igen.
Alt i alt har vi det kanon,- som den bondeknold jeg er, rykker vesterhavet og det lille (nu 2!!!) hus i Noerlev en smule i mig. Jeg maa erkende, at jeg til tider savner venner og specielt familien, men heldigvis er vi jo to hernede, saa det gaar for det meste alligevel. Planen er nu, at vi flyver til El Calafate i morgen, og saa maa vi ser hvad der sker herefter...

Haaber i kan lide det nye lay-out...
Andreas

Skrevet af ahafys 07:09 Gemt i Argentina Kommentarer (0)

Torres del Pain !

Torres del Paine

overcast 27 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Lad mig bare sige det med det samme... Torres del Paine er noget af det fedeste man kan komme ud for!

Christina har laenge haft en droem om Torres, mens jeg nok naermere er vaeltet ind i den ved et tilfaelde. Vi hoerte ganske lidt om parken paa baaden, men intet af det vi hoerte kommer op i naerheden af den oplevelse det var at vaere der...

Men tilbage til begyndelsen...

Som tidligere fortalt havde vi hooket os op med den erfarne woodsman Bob Davis fra Aberdeen, og den (som os) lidt mindre rutinerede irer Niall Concannon. Vi havde indlogeret paa Alma Gaucha, et lille hostel, der som navnet antyder er udsmykket i bedste gauchostil. Vi gav os selv en dag til at forberede os... goere de noedvendig indkoeb, hoere briefingen om parken paa "Erratic Rock" hostel ( et kanon sted, og et must hvis man skal paa trekking tur paa disse kanter) og bestille bus.

andreas1.jpg
Dag 1. Taarnene ses i baggrunden. For ikke saa mange aar siden braendte en tjekkisk turist 7% af parken ned, da han ikke kunne styre sit kogegrej... Det er muligvis her, men vi har flere gange set traeer, der ser braendte ud,- uden det noedvendigvis har vaeret tilfaeldet.

Torres del Paine er en kaempe nationalpark som man kan trekke paa et hav af forskellige maader. Det mest normale er enten at tage "the W" eller "the big circuit". W er klart den mest populaere og ogsaa den korteste (tager ca 3-5 dage) mens "the circuit" tager 6 til 10 dage og er mere end 115 km lang. Bob ville tage den lange, og vi sprang paa udfordringen uden toeven...

andreas26.jpg
Christina ved vores foerste camp. Eneste gang det lykkedes os at campere uden for lejre.

andreas31.jpg
Bob vurderer situationen... vejr, distance, "those bloody danes"... og alt muligt andet skotter nu vurderer...

At trekke i Patagonien er imidlertid ikke lige til. Vi skal selv have mad og telt med. Der skal pakkes toej til alle forhold, og ikke mindst skal man vide hvor og hvornaar man skal bruge hvad. En lang af raekke af de spoergsmaal blev besvaret paa "Erratic Rock" og netop derfor var det saa udbyttesrigt. Flere er doede i Torres del Paine (en irsk rygsaeksrejsende doede her i december!) og efter at have vaeret der er det naermest ufatteligt at flere ikke kommer til skade... Vi fik koebt regntoej, koebt plastikposer saa vi kunne have en "dry-back" der altid laa som sikkerhed i tasken, hvis det skulle begynde at regne. Alt var individuelt pakket i plastikposer. Den toerrede frugt, havregrynene og maelkepulveret til morgenmaden, muslibarrene til frokost og supperne, tunen, poelserne, risretterne og nudlerne til aftensmad. Aftenmenuerne gik paa skift mellem suppe,ris og tun blandet sammen og nudler, poelser og suppe - ogsaa blandet sammen

andreas41.jpg
Christina klatrer taalmodigt op over passet...

andreas51.jpg
Christina og paa toppen af passet.

Min rygsaek:

Sovepose, telt, liggeunderlag, regnjakke, regnbukser, fleece, skiundertroeje, long-johns, 2 par underbukser, 1 t-shirt, sokker, gasblus + 2 gascontainers, mad, grydesaet, gaffel og ske, lommekniv, vanddunk, sandaler, toiletsager (tandboerste, allergi medicin, solcreme, myggespray, sportstape), kasket, hue, handsker og solbriller. Herudover kan jeg varmt anbefale stoevler og vandrestave...og de klassiske Fjallraevenbukser som udmaerker sig ved at myg ikke har en chance for at penetrere dem - og desuden er selvrensende!

Efterhaanden som maden bliver mindre kan det vaere en fordel at laegge de lidt haardere stigninger senere paa turen, hvor tasken er lettere...

andreas61.jpg
Udsigt fra passet - over den kaempe "Gletscher Grey".

Hvis man kigger paa kortet er "the Big Circuit" den groenne rute, der i bunden ogsaa indeholder W. Den hedder W fordi den ligner et w og sender trekkeren op i den franske dal og ikke mindst op til selve taarnene som kendetegner parken. Vi startede i Laguna Amarga, som er parkens indgang og gik rundt til parkens bagside foerst (mod uret!). Da det ikke just er turistruten, at gaa herovre havde vi det meste af parken for os selv. Paa teltpladserne moeder man ved aftenstid de andre trekkere, men mens man gaar ser man stort set ingen. Vi gik forbi teltpladsen og besluttede at slaa vores telte op ved det foerste egnede sted,- til maden er det vigtig, at der en soe eller en flod i naerheden (alt vand kan drikkes i parken,- og smager foroevrigt forrygende !) og saa siger det selvfoelgelig sig selv at det skal vaere egnet til et telt. Den foerste nat var den eneste, hvor det lykkedes os at overnatte uden for en teltplads. Dette skyldes at naturen de kommende naetter ikke viste os et egnet sted, og at vi paa stierne omkring W ikke maatte, og kunne risikere at faa en boede for det.

andreas71.jpg

andreas81.jpg
Christina har faktisk smadret hovede her, men det er elegant gemt af den meget koennere side...

De foerste dage gik vi 15-17 km om dagen. Lejrene var praeget af myg og nogen mothers af nogen horseflies. Paa 3. dagen kom de foerste stigninger og paa 4 dagen kom turens absolut haardeste dag med 19 km henover John Gardener-passet og ned langs den kaempe "Gletscher Grey". Den var styg og det var lige foer at Christina (der staedigt bar ligesaa meget som os andre) maatte bukke under. Paa 5 dagen kom vi ind paa W, hvor C fik 3 myggestik henover hoejre oeje, der over natten fik hende til at ligne èn med Down-syndrom i den ene side af hovedet ! Hold kaeft, hvor jeg grinede, da jeg vaagnede om morgenen !!! Paa 6. dagen startede vi med 8 km til bunden af den franske dal, gik op i den retur og videre til naeste campsite- igen 17 km. 7 dagen til indgangen igen, hvor Bob blev. Vi andre forsatte op til taarnene, saa vi var klar til naeste morgen at kaempe os den sidste stigning paa en time op til taarnene kl 5 om morgenen. Man skal helst se dem i solopgangen, da de faar en helt speciel lilla farve (mellem os sagt, er det bedre lidt senere, hvor solen staar lige ind paa dem, og det ikke er saa fucking koldt at sidde der. Niall gik helt ned paa sidste dagen, og kastede op 6 gange om morgenen inden han naaede toppen. Han fik nogen hvil paa den 3 timer lange gaa tur tilbage til opsamlingsstedet for bussen, men han saa faneme ikke for godt ud... (er i oevrigt derfor han ligger i sovepose paa det sidste faellesbillede...)

andreas91.jpg
Ved toppen, ved Torres - i morgensol...

Parken udmaerker sig ved at vaere utrolig varieret naturmaessigt. Fra sumpomraader til gletschere, fra skove til praerie... Bob, der trods alt har lidt erfaring kalder den "the mother of all treks". Man kunne forestille sig, at vi enten har proevet det bedste, og det fra nu af kun kan blive daarligere. Eller... at det virkelig har vaekket den indre trekker og at vi fra nu kun har mod paa mere...

Selv tror jeg mest paa det sidste...

Skal i lige have historien om vores sidste nat i Puerto Natales...?

OK... Vi kom hjem med bussen fra parken. Dagen efter tog Bob videre til Punto Arenas, mens vi sammen med Niall skulle have vasket toej og fundet ud af hvor turen nu skulle gaa hen. Under forberedelserne inviterede vores landlord Johnny (og hans trofaste side-kick Sergio) paa Alma Gaucha os paa en traditionel asado med lam over aabent baal. Det var lidt speget, da den kostede 12000 pesos pr person (120 kr), men vi sagde ok for at faa oplevelsen med.

Johnny underholder ved morgenbordet...

Efter et par glas vin spurgte jeg Johnny hvad der foregik i de omkringliggende huse, da vi (tre) havde diskuteret udseendet af dem, og mente af nogen af dem ikke kunne taale dagslys. Han fortalte, at der var mange af dem (specielt i vores kvarter), da der i byen kom mange fiskere fra havet og gauchos fra El Campo (landet!), og at pigerne var moerke, smukke og stammede fra Columbia og Costa Rica. Jeg fortalte det videre til de andre (saadan noget snakker man ikke om naar der er kvinder til stede og Christina var belejligt inde og pakke nogen af sine ting...), vi fik mere vin, spiste en pragtfuld asado og pludselig mens jeg var paa toilettet hoerte jeg rumsteren ved fordoeren....

Ind traeder to moerke, columbianske kvinder, smukke med laeber saa fyldige som laa der to skovsnegle henover ansigtet paa dem... Vi kunne se smilene brede sig paa Johnny og Sergios laeber! Efter en kort samtale, og lettere forundrede valgte vi at fortraekke os til vores vaerelse, saa drengene kunne faa glaede af deres investering...

I det mindste vidste vi at hvad vores penge gik til...

Skrevet af ahafys 16:41 Gemt i Chile Kommentarer (0)

The Pathetic Ocean..."

Puerto Montt - Puerto Natales

semi-overcast 21 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Hola Hola...

Tilbage igen efter laengere tids pause. Faktisk er det den 28 januar idag, men jeg har efter laengere tids overvejelse besluttet at dele de sidste par ugers oplevelser ind i seperate beretninger. Datoen 18 januar var dagen, hvor vi ankom til Puerto Natales efter 4 dage og 3 naetters sejlads i fjordene langs Chiles kyst. Vi er stadig i Puerto Natales, men jeg toer nok love, at de sidste 14 dage har sendt temmelig mange liter vand inden under broen...

I den forgangne tid har jeg til tider ogsaa overvejet, hvordan jeg skulle faa dette ned paa papir saa det ikke blev for kedeligt at laese, men samtidig ogsaa detaljeret nok til, at jeg ville kunne huske noget af det, naar jeg kommer hjem.

Traditionelt har skibsruten mellem Puerto Montt og Puerto Natales vaeret en saakaldt cargo rute,- altsaa en rute der udelukkende transporterede handelsvarer til og fra Patagonien. Flere og flere rygsaeksrejsende fik imidlertid oejnene op for muligheden, og efter at et utal af lastbilschauffoerer havde trukket de hitch-hikende unge med sydover har man besluttet at omdanne skibene saa de ogsaa kan tage passagerer med. For vores turs vedkommende var det naermest udelukkende turister der var med, hvilket til at starte med virkede lidt deprimerende. Men som turen skred frem stiftede vi bekendtskab med flere og flere, og en del af dem nyder vi saamaend stadig godt af...

IMG_0844.jpg
Christina foran koejen. Det var klasse, at lukke sig inde med bog og iPod og slaa forhaenget for...

Den foerste dag gik med at finde sig til rette paa baaden. Vi fandt vores luksuspladser, solen skinnede og vi og de andre passagerer stod paa det oeverste daek og noed en oel i solnedgangen mens Puerto Montt forsvandt i horisonten. Vi spiste aftensmad med Ali og Richard fra Edinburgh.

IMG_0955.jpg
Ali, Richard og Bob ved vores faste sted paa broen.

IMG_0912.jpg
Niall... Need I say more...!

Paa anden dagen var Christina og jeg tidligt oppe. Vi ville se solopgangen paa daekket klokken 6, men da denne udeblev blev det sidste gang vi fik vores skoenhedssoevn oedelagt paa turen. Paa anden dagen stiftede vi ogsaa for foerste gang bekendtskab med Niall og Bob. Niall sad lidt smadret ved morgenbordet og kaempede med et anfald af allergi (jeg gav ham en Benadryl!!) Han er 32 aar og kommer fra Dublin. Han har rejst de sidste mange maaneder i Australien og oesten og er naesten lige landet i Sydamerika. Bob startede som en udfordring fra Christina. Han er 66 aar, englaender bosiddende i Skotland, hvor han gennem en menneskealder har varetaget et naturreservat. Han har et kaempe skaeg og bliver jaevnligt (ikke mindst af alle boern vi har moedt) forvekslet med julemanden. Hans maerkvaerdige udseende laa til grund for Christinas udfordring... Ham maatte vi i kontakt med! Fra anden dagen og moedet med Bob blev det meste af dagene brugt paa at staa paa daekket lige ved siden af broen og holde oeje med naturen, der floed forbi... En gang i mellem saa vi en sael eller en soeloeve, men det meste af tiden stod vi bare og kiggede mens vi snakkede og drak kaffe.

Lille view over broen. Skibsradioen er lavet i Aalborg!

15.01.08 kl 21.29 - Andreas ser en hval for foerste gang!

IMG_0947.jpg
Christina og jeg foran en gletscher, der hed noget med "Pont XI" - tror jeg nok...

3. dagen startede perfekt. Vi vaagnede begge efter en af de bedste soevne (?) vi har haft paa hele turen. Vi havde aftenen i forvejen taget en soesygetablet, da vi skulle igennem det berygtede "Golfo de Penas" og den havde nok slaaet os en smule ud... Golfo de Penas er det eneste sted paa turen hvor skibet skal ud i "The Pacific" og det plejer at betyde en smule soegang. Den manglende action fik Bob til irriteret at udbryde: "The Pacific Ocean....!?!, It's more like the pathetic ocean !" Senere paa dagen lagde vi til ved Puerto Eden, et lille (tidligere) indianer samfund, hvor der i oejeblikket kun bor 180 mennesker. Det er saa langt udenfor lov og ret at den eneste kontakt er faergen der kommer forbi to gange om ugen. Om aftenen var der feststemning i baren,- jeg talte med en svensk laege der hed Oskar som var under uddannelse med speciale i levertransplantationer. Det viste sig nyttigt, da den foer omtalte skotte Richard i en megakoger tog den paa hovedet ned af trappen og maatte syes med 5-6 sting...

IMG_0949.jpg
Bob, der ikke havde roert sit skaeg siden 1961, og jeg... der vist havde barberet mig samme morgen...

Paa 4. dagen ankom vi til Puerto Natales. Bob, Niall, Christina og jeg havde aftalt sammen at tage til Torres del Paine. Da den store ekspedition noeje skulle planlaegges besluttede vi at finde et hostel sammen, saa vi nemmere kunne foretage de noeddvendige investeringer og beslutninger....

Navimagturen var en kaempeoplevelse jeg bestemt kan anbefale. Vi spiste 10-12 ganske udmaerkede maaltider, sov 3 gange, fik et utal af kontakter og naturoplevelser og tilbagelagde et betragteligt antal km der ogsaa ville have kostet en del med bus... for 370 dollars hver. Det er bestemt rimeligt,- om AA billetterne til 1800 dollars stykket er pengene er dog mere tvivlsomt...

Off into the woods...

Skrevet af ahafys 16:39 Gemt i Chile Kommentarer (0)

Saa lykkedes det alligevel...

Puerto Montt


Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Det er loerdag og vi har lidt tid til overs... Efter sidste beretning er tingene for alvor begyndt at flaske sig. Som jeg skrev forsoegte vi at faa billetter til baaden sydpaa gennem "Navimag" via mail. Dem har vi imidlertid ikke hoert fra. Hvad vi derimod gjorde var at tage kontakt til et turistselskab i Bariloche og derigennem faa billetter,- det er lykkedes og efter mange spaendte timer sidder vi nu i havnebyen Puerto Montt i Chile og venter paa faergen, der foerst gaar mandag.

PM1.jpg
Er ikke helt sikker paa de fatter tidevand her...

Vi kom igaar, og har indlogeret os privat hos "Maggy", der bor sammen med sin mor i en temmelig forfalden traeroenne ikke saa langt fra busstationen. Maggy taler engelsk og har boet nogen aar i NY, inden hun besluttede at vende tilbage til Chile. Huset har desuden to hunde, et vaeld af bamser og desuden nogen maerkelige fotografier haengende,- blandt andet haenger der to billeder af Beatles i koekkenet (hvilket jeg kan forstaa !) og paa foerste salen haenger der et indrammet foto af Phil Collins !!!! Der er paent stoevet over det hele og morgenmaden involverer kage med haar paa og toert ristet broed, men vi er vaagnet uden bid af nogen art, saa vi har allerede betalt for i nat ogsaa.

PM3.jpg
Maggy´s roenne,- nyste hver gang jeg traadte ind af doeren.

Sikringen af billetterne til skibet har vaeret lidt spaendende,- at laegge 740 dollars i haenderne paa argentinere er paa graensen til det dumdristige, saa jeg var noget spaendt paa at faa dem (billetterne !) i haenderne da vi ankom til Chile. Situationen blev imidlertid ikke bedre da vi ikke kunne finde kontoret, hvor vi kunne hente dem, og maatte til at ringe. Det viste sig dog hurtigt at vores angst var ubegrundet (kontoret laa i nabobyen !!!), og vi fik i loebet af en halv time billetterne afleveret hos Maggy. Idag ville vi saa kontakte Navimag og sikre moedetidspunkter, afgang osv (Grundet vejrforholdene kan afgange og ankomster vaere lidt svaevende). Det viste sig at vaere en kanon ide, da Monica, damen i kontoret, lod os checke ind to dage foer tid og gav os de bedste senge (med vindue !!) paa de billige raekker. Christina havde hoert om de legendarisk gode pladser gennem sin tur til Irland i sommers, saa vi svaevede naturligvis henover fortovet da vi gik ud fra kontoret. Monica havde sagt det var tys-tys, saa vi / I maa ikke sige noget foer om en uges tid !

PM2.jpg
Paa havnen spiste "alt godt fra havet". De havde ogsaa suppleret med "mindre godt"!

Puerto Montt er et lille fiskeleje som med rekordfart er ved at blive til en storby. Laksefiskeri er det helt store,- ja vel fiskeri i det hele taget, og en begyndende turisme. Der ligger et cruise skib i havnen, og gaderne er fulde af aeldre amerikanere udstyret med videokamera, fiskevest, loebesko, og hvis der gaar hoejt ogsaa en kasket fra det krigsskib de tjente paa under Koreakrigen. Vi kan ganske godt lide byen,- den er ikke saerlig koen, men den har charme. Der er et kaempe marked med fisk, groentsager og restauranter (der allesammen saelger den samme menu) husene er af trae og langs det hele ligger vandet. Den eneste downer er, at Chile er temmelig meget dyrere en Argentina...

Midt i opturen over sejleriet lykkedes det ogsaa Christina at faa fat i sin gamle spejderven Soeren. Soeren er hernede sammen med hans ven Michael for at klatre. De er klatrere af den gamle skole,- den skole hvor man klatrer med reb og de bare haender og ellers ikke er for fin til at ligge rigtig taet i soveposen oven paa en haard eftermiddag. Vi var sammen med dem paa 1004 de sidste 2 dage i Bariloche til aftensmad og en lille gewesen.

Som i nok kan hoere er tingene for alvor begyndt at vende til det bedre for os. Nej, vi har ikke en skid at klage over,- vi er i gang med et kaempeeventyr, og at klage over lidt modgang er sgu lidt for forkaelet...

Monica er med i vores aftenboen....

Skrevet af ahafys 16:35 Gemt i Chile Kommentarer (0)

In Patagonia

Bariloche

overcast 22 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

"Patagonia ! She is a hard mistress. She casts her spell.
An enchantress! She folds you in her arms and never lets go."

Kaalis julegave til Christina var Bruce Chatwin´s "In Patagonia". Jeg er gaaet i gang med den efter jeg gik lidt doed i Marquez. Det synes desuden ogsaa at vaere mere aktuelt at laese "the book that redefined travel writing" (i foelge Guardian!) her i dagene, hvor vores patagonske eventyr for alvor begynder.

Jeg har glaedet mig til den her del af turen. Hjemme forestillede jeg mig bjergene og de aabne landskaber som et af hoejdepunkterne paa vores tur. Den foelelse er yderligere blevet forstaerket af behovet for en lille smule kulde. Efter de sidste mange uger med temperaturer fra 28 grader og opefter er det dejligt at sidde at kigge ud over soeen med en kop kaffe i haanden og en fleece over skuldrene.

BL1.jpg
Serious guy... udsigt fra vores droemmehostel "1004" i Bariloche...

Vi er i Bariloche (endelig!). Der er schweitziske restauranter, en schweitzisk koloni og paa byen torv kan man blive fotograferet med en kaempe Skt Bernhardshund, der som det hoerer sig til, har en toende haengende om halsen. Det faktum, at det sejler i turister, og hver anden butik saelger souvenirs, aendrer imidertid ikke paa at det er et dejligt sted. Vi er indlogeret paa et hostel, der hedder 1004. Det har indtil fornylig vaeret lidt af en hemmelighed blandt rejsende, men efter det er kommet i Lonely Planet er efterspoergslen til at maerke. Det ligger i byens hoejeste bygning paa 10 og oeverste etage, og har formegentlig den bedste udsigt vi kommer til at opleve (for 35 pesos pr nat).

BL2.jpg
Paa cykelturen,- til venstre ses luksus hotellet Liao Liao (hvis i har en stor skaerm!).

Vi befinder os i "The Lake district" i den oestlige del af Argentina. Vi er for foden af Andes bjergene og Chile er ikke laengere end et par timer vaek. Der er vand overalt,- soeerne er fuldstaendig klare, og for foerste gang paa vores tur kan vi drikke vandet i hanerne uden at vaemmes ved smagen af klor. Man staar paa ski her om vinteren (maj-august), men nu hvor sommerferien lige er begyndt, er det et yndet sted for ungdommen at fejre, at de er faerdige med skolen. Til trods for studenternes aarlige indmarch er det naesten umuligt at finde en ordentlig internet cafe, hvilket for mig til at frygte for vores kommende ekspedition sydover. Vi forsoeger at uploade vores billeder saa ofte som det nu kan lade sig goere. Det kraever dog lidt af forbindelsen, og det er bestemt ikke altid, at den er samarbejdsvillig.

BL3.jpg
Christina kigger ud over Lake district (og droemmer om Schweitz!).

Vi lejede mountainbikes den anden dag, og tog paa en fantastisk flot tur (hvor den lille film er fra !) rundt i omraadet. Ellers er vi gaaet "back to basics",- de extravagante udfoldelser vi tog del i med Kaali er ovre, og dagens hoejdepunkt er nu tilberedelsen af aftenmaaltidet i koekkenet paa 1004 (der i oevrigt ogsaa er det bedste vi har set hidtil!) Aftenens menu staar paa en gryderet med oksekoed, guleroedder, kartofler og linser og jeg glaeder mig allerede til at staa og se paa det simre i mindst 2 timer... Vi koeber ind og bruger ca 30 pesos (45 kr) dagligt paa frokost og aftensmad for to personer. Jeg har ikke helt styr paa om vi foelger budgettet (surprised ? - nahh, not really !) men det bliver formentlig noedvendigt at spaende lidt ind, hvis vi skal have raad til de kommende sights. Turen herfra gaar yderligere sydpaa til Calafate, der ikke ligger saa langt fra Perito Morreno gletscheren, Mount Fitzroy og ikke mindst Torres del Paine national parken, der ligger i Chile. Vi er ret spaendte i oejeblikket, da vi forsoeger at tage en faerge derned. Den tager ca 4 dage, og sejler fra Puerto Montt til Puerto Natales. Her boer man virkelig tage et kort frem og tjekke hvor langt ude en tur det er !!! Vi haaber selvfoelgelig helt vildt det kan lade sig goere, men vi ved ogsaa det er hoejsaeson, og det derfor kan blive svaert at faa billetter.

Jeg ved ikke hvornaar jeg skriver igen. Hvis jeg ikke har mulighed for at komme til en computer er det min plan at forsaette lidt i haanden, og skrive det "ind" senere. I vil selvfoelgelig faa mulighed for at laese det, dog formentlig med en smule forsinkelse. Jeg er som sagt tidligere mega glad for, at i gider laese det jeg skriver,- det goer det alt andet lige lidt sjovere at skrive...

BL4.jpg
Bariloche´s main square,- her kan man rende ind i en Skt Bernhardshund.

Selvom det er svaert at forestille sig,- at I ikke ser dagslys, skal have hue paa om morgenen og i oevrigt doejer med en hjernedoed regering - er vi forsat meget interesserede i at hoere hvad der foregaar nord for aekvator...

Da der jo er laenge til vi ses igen kommer her lige et godt raad fra Mr Chatwin, hvis nogen af jer skulle komme til at doeje med skab...

"Put a lump of sugar in the sheep's mouth and suck its arse till it tastes sweet."

Skrevet af ahafys 16:32 Gemt i Argentina Kommentarer (0)

(Beretninger 26 - 30 af 40) « Side 1 2 3 4 5 [6] 7 8 »