Rejseblogs fra Travellerspoint

"A donkey sitting on a gold mine"

Sucre

rain 16 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Er det rigtigt at bedoemme en mand paa hans gerninger ? Er det forkert at skue en hund paa haarene ? Er det rigtigt eller forkert at doemme et helt land paa enkeltstaaende tilfaelde af idioti ?

Eksempel 1:
I Sucre, Bolivias juridiske hovestad, skal man lede laenge efter en politimand. Vejene har ingen hajtaender, lyssignalerne ignoreres, hoejre vigepligt findes ikke. Man finder hoejst en fodgaenger overgang, hvis eneste funktion er dekorativ (laes: har ingen trafikkoordineringsvaerdi !) I stedet har de begavede bolivianere opfundet et system, hvor de dytter hver gang de moeder et kryds. Dette (naturligvis) for at advare eventuelle andre billister i at stikke naesen for langt frem. I en by (som alle andre i sydamerika) bygget op af kvadrater resulterer dette i en sand symfoni af forskellige horn, der med 5 sekunders intervaller forstyrrer aftenroen. Alt dette kunne loeses med hajtaender - evt. brug malingen i alligevel spilder paa fodgaengerovergange !

IMG_0198.jpg
En lille kirke paa toppen af Sucre,- ved Mirador.

Vi har vaeret i Sucre i en lille uge. Vi bor paa et hostel fuld af tyskere, der enten som foelge af "Civildienst" eller som frivillig bruger et aars tid paa at laere spansk og arbejde i de forskellige landsbyer omkring byen. Sucre har et specielt tilhoersforhold til Tyskland, og dette er en af maaderne, hvorpaa parterne holder det i live. Vi har de sidste 4-5 dage haft mere spansk undervisning, og uden at man kan sige vores spansk er blevet vaesentligt bedre, kan vi da sige, at vi har faaet mere at oeve os paa. Nu skal det saa vise sig om vi formaar at holde os selv i oerene naar vi kommer ud paa egen haand. Min laerer hedder Luis, er 37 aar og bor her i byen med sin kone og sine to boern. Vi kom fra starten godt ud af det, og har ind i mellem de grammatiske finurligheder ivrigt diskuteret Bolivias og Danmarks gode og daarlige sider. Foelgende har Luis fortalt...

Eksempel 2:
For to aar jaevnede en naturkatastrofe to bjerglandsbyer med jorden. Bolivias regering var hurtig til at soege omverdenen om hjaelp, og USA, Europa og Japan fik sat en hjaelpe aktion i sving. Japan skulle, som en del af projektet sende telte, flere tusind af slagsen, mens Europa og USA sendte penge. Da aktionen, der skulle genopbygge byerne var overstaaet var intet nyt haendt i landsbyerne. 200 telte var modtaget, praesidenten havde fundet midler til et nyt fly og resten af pengene var forsvundet ud i lommerne paa "administrationen" af hjaelpearbejdet.

SU4.jpg
Min laerer Luis og jeg. Er det mig eller minder han om assistenten (Al Borland) fra Tim Allens "Home Improvement"?.

Sucre kaldes sydamerikas juvel. Den ligger forholdsvis lavt i 2750 meters hoejde, og har derfor et behageligt klima. Midterbyen er fuldstaendig hvid og dekoreret med et vaeld af kirker, pladser og taarne som er levn fra koloniseringstiden. Et yndet maal for spanierne der for 4-500 aar siden kom her, ikke mindst takket vaere den megen soelv, der koerte forbi fra Potosi. Landet er i foelge Luis delt i 2,- lidt som Italien i en progressiv del (oest) og i en vestlig del, der mildest talt er stillestaaende. Naturforekomsterne er enorme,- Bolivia har sydamerikas naeststoerste forekomst af "natural gas" efter Venezuela. Kaempe minedrift og traeproduktion. Til trods for de mange rigdomme er det ikke lykkedes at faa noget af dette omdannet til fornuftige skoler, hospitaler og infrastruktur. Meget rammende kaldes landet "a donkey sitting on a gold mine".

Eksempel 3:
En staaende joke i Bolivia: Gud skal efter at have kreeret de foerste 6 verdensdele i gang med Sydamerika. Efter nogen overvejelse beslutter han, at hver land skal have én fantastisk ting. Han gaar igang ! Brasilien faar de frodige regnskove, Chile faar de fantastiske Andesbjerge, Venezuela - de smukke kvinder osv osv. Indtil han naar til Bolivia. Efter lidt betaenkningstid beslutter han, at Bolivia skal have ALLE de fantastiske ting som de andre ogsaa har. Englene kigger forbloeffet og spoerger, om det ikke er lidt uretfaerdigt, hvortil Gud smiler og svarer,: Nej, for jeg soerger for at befolke hele landet med dovne, korrupte svin...

IMG_0191.jpg
Christina ved indgangen tl markedet.

Igaar gik vi paa sightseeing. Vi besoegte byens park, frihedspladsen, byens centrale plads med katedralen fra 1500-hvidkaal. Vi besoegte markedet, der med sine overdaadige lagre af frugt, koed, groentsager og smilende saelgere emmede af liv og glaede. Det var virkelig spaendene og decideret oploeftende at se et leben vi ikke tidligere har moedt i Bolivia. Vi endte paa toppen,- paa Café Mirador, hvor man kan se hele den hvide by, og nyde byens bedste kaffe i en liggestol (tiltraengt, vel at maerke) ...

Eksempel 4:
Dette aars regntid fra dec. til feb. har vaeret en af de vaerste i Bolivias historie. Ordet naturkatastrofe er blevet flittigt brugt, og over 60 mennesker er doede og 60.000 familier, og deres huse er paavirket af vandmasserne. Malaria og Dengue feber er udbrudt i stor stil og man frygter for kloakforholdene. Det synes klart, at jo bedre en infrastruktur fungerer, desto lettere kan man organisere hjaelpearbejdet, og derved mindske katastrofens omfang. Meterologer siger, at det er "El Nino", der som en del af dens normale cyklus rumsterer igen.
Alligevel, uden paa nogen maade at kigge indad, giver praesident Morales den vestlige verden og specielt USA skylden for Bolivias kvaler, da vi som han siger "har ignoret Kyoto-aftalen, tilladt global opvarmning og ladet de den 3. verdens lande betale... Imens maa Roede Kors kigge efter veje, der ikke eksisterer og meterologer pakke deres prognoser sammen....

IMG_0194.jpg
Et par kartoffeldamer paa markedet.

Vi regner med at tage videre til La Paz i morgen eller overmorgen. Jeg er positiv (til trods for ovenstaaende) ! Luis, det store marked og de fantastiske bygninger og naturoplevelser har rettet op paa en uge, hvor jeg op til flere gange har spurgt mig selv om, hvad jeg laver i det her smadrede land. Flere gange har mit (taenkte) raad til andre rejsende vaeret: "Hvis du har raad til andet, saa bliv der !" Dog ved jeg af erfaring, at jeg ofte skal bruge mindst et par uger foer jeg begynder at saette pris paa et nyt land....

Saa Bolivia,- der er haab for jer endnu !

Skrevet af ahafys 14:19 Gemt i Bolivia Kommentarer (0)

Fantastiske Toyota...

Tupiza - Uyuni - Potosi - Sucre

sunny 30 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

That´s it... Paa et eller andet tidspunkt skal jeg have en Toyota Landcruiser ! Det maa simpelthen vaere 4WD aekvivalenten til Iversens Mazda 123 stationcar (der simpelthen ikke kan slides op !!!). Det er ikke for ingenting, at der i det sydlige Bolivia koerer flere hundrede af disse rundt med turister. Det er ikke for ingenting, at Top Gear valgte netop Landcruiseren til at naa nordpolen, og det er ikke for ingenting, at man kan gaa ind paa www.tlca.org (Toyota land cruiser association) og koebe koppen til 5,00$ med billede af verdens staerkeste jeep. Jeg mener serioest at drengene maa til laederet, droppe alt om FC Nissebold (der alligevel er en katastrofe !) og dedikere hver onsdag aften til at gejle hver vores landcruiser...

bil.jpg
Vores landcruiser,- udover den 80 l store tank havde vi 2x70 l tanke med, hvilket paa 1000 km gav 5 km paa literen. Benzin vel at maerke...

Vi havde koebt en 4 dages tur med 3 overnatninger til 1200 bolivianos (ca 800 kr) pr person. Vi var 4 gaester, samt vores chauffoer og guide Mario, og vores kok Selja. Vi skulle koere ca 1000 km,- en tur der startede i Tupiza og endte i Uyuni og paa vejen passerede forbi hundredevis af lamaer (der i oevrigt smager udmaerket), grusveje, hvor det til den ene side gik ubehageligt mange meter ned, oerkener, flamingoer, laguner - for til sidst at ende i Salar de Uyuni, den 10000 m2 store saltoerken, der er et af Bolivias smukkeste turistmaal. Ud over Christina og jeg var vi Eimear (irsk navn, udtales "Emor") og hendes kaereste Steven. De var begge fra Irland, 23 aar og paa rejse i 14 mdr rundt om i verden.
Fra starten var der tryk paa jeep´en. Paa hele turen moedte vi ikke en eneste gang asfalt, og vi kom i loebet af de godt 8 timer vi koerte den foerste dag op fra Tupiza (3160m) til en lille landsby i 4200m hoejde, hvor vi skulle overnatte. Paa anlaegget koerte fra starten Modern Talking. Modern Talking helt overdrevet populaere hernede og vi har serioest ikke koert en dag uden at blive trukket gennem "You´re my heart, you´re my soul", "Brother Louie" og "Cheri, Cheri Lady". Hvadenten det er i de offentlige busser eller med jeepén. Ellers gik dagene med at Mario satte os af og koerte i forvejen, saa vi havde godt 10-15 min. til at gaa gennem de forskellige sevaerdigheder. Byerne ( hvis man kan kalde dem det...) var huse lavet af toerret jord, mange af dem havde ikke tag, og stod ufaerdige hen ventende paa en kaerlig haand. De eneste mennesker vi saa var boern, der stak hovedet frem med et alvorligt udtryk i ansigtet, og fik tankerne hen paa fjernsynsbillederne, der skulle faa os til at plage vores foraeldre om Boernenes ulandskalender da vi var boern. Den foerste aften snakkede vi med 2 piger paa 8 og 9, der boede og gik i skole i byen. De havde matematik, skrivning, idraet og flere andre fag, var smilende og glade og gjorde os opmaerksomme paa, at man godt kan leve et "normalt" liv til trods for, at man er 9 timer fra det naermeste fjernsyn...

kirke_i_by.jpg
Kirken i byen, hvor vi havde vores foerste overnatning.

2.dagen var lang og startede kl 4.30 med at pakke jeepén, spise morgenmad og koere derfra en time senere. Christina havde ikke sovet meget om natten, og var fra starten ikke helt paa toppen. Det blev vaerre og vaerre og kulminerede efter en svoemmetur i en varm kilde i en gang serioes altitude sickness med alle symptomerne (opkast, hovedpine, mavesmerter, appetitloeshed, svimmelhed og traethed). Den daarlige soevn er ogsaa et symptom, saa maaske var hun allerede paa vej aftenen foer. Vi troede ellers vi var kommet op paa den rigtige maade,- taget den seneste uge med ro, og kravlet ind i Bolivia saa forsigtigt vi nu synes det var noedvendigt. Faktisk var det undertegnede, der startede vaerst ud allerede i Argentina, men da vi kom paa tur her var det C, der maatte tage den haarde tur. Christina fik piller for stort set alle symptomer og begyndte allerede den naeste dag at faa det bedre. Den traditionelle maade at klare AS paa, er ellers at gumle saa mange Coca-blade man overhovedet kan have i munden. En rutineret bolivianer har en klump blade paa stoerrelse med et haardkogt aeg siddende i kinden. Selv om det er det samme raastof man bruger til kokain er det alligevel noget helt andet. Hernede bruges det af stort set alle, og enhver bolivianer vil svaerve paa sin mors grav, at det er sundt, og paa ingen maade farligt. Det skal siges, at Christina ikke brugte Coca paa andre maader end i sin te... hvilket ikke helt var nok for undertegnede, der maatte proeve om det mindede om snus... Det gjorde det ikke !

vulkan.jpg
I 5000 m´s hoejde. Masser af vulkanaktivitet. Her boblede jorden under os...

Det er helt vildt som hoejderne kan paavirke én. Vi bliver forpustede af ingenting! Mario siger, at ud af de 4-5 personer han har med paa en tur, er der altid en eller to der bliver syge. De har kun ilt med, hvis der er aeldre passagerer med. Jeg er sgu lidt chokeret over hvordan jeg (og ikke mindst Christina) reagerer paa det,- det er lige foer man skulle advare rygere foer en tur som denne. Jeg ville i hvert fald ikke skulle undvaere 20 % eller mere af min lungekapacitet, som smoeger som regel har krattet vaek efter 10-15 aars misbrug.

traebjerg.jpg
Trae af sten,- vinden har givet stenen her sin form...

Den sidste dag naaede vi turens hoejdepunkt, Salar de Uyuni, der selvsagt var fantastisk. Det er helt fladt, hvidt over det hele og flere steder er det umuligt at gennemskue hvor landoverfladen krydser horisonten og bliver til himmel.
Vi skiltes med Mario og Selja, der under hele turen havde vaeret suveraene. Super soede, kanon mad og nemme at forstaa,- saadan skal det goeres. Hvis nogen skal herned kan vi til enhver tid anbefale TupizaTours som selsskab.

salt.jpg
Som sagt er det ikke altid lige nemt at skille himmel og jord. Det er forsat regntid,- derfor er dele af saltoerkenen stadig daekket af vand.

grupe.jpg
Flokken vi var afsted

Igaar tog vi videre over Potosi til Sucre. Vi havde overvejet Potosi som stop, da den er kendt for sine soelvminer. De er berygtede for sine helt urealistiske arbejdsforhold,- en minearbejder lever gennemsnitligt 10 aar efter han er startet paa arbejdet, og har serioese lungekomplikationer efter 7. Man kan besoege minerne, men vi besluttede at droppe det, da Christina lige havde vaeret syg, og jeg formegentlig er for stor til at kravle rundt dernede! Da vi koerte gennem byen regnede det helt vildt, saa vi var glade for vores beslutning. At koere fra Uyuni til Potosi er noget af det vaerste jeg har proevet. Smalle gennembloedte grusveje, smadrede gamle busser, chauffoerer paa coke og store lastbiler, der desvaerre skal den anden vej. Paa et tidspunkt maatte chauffoeren droppe alle principper og skrue ned for Modern Talking mens jeg kunne kigge ned paa den ca 20 cm brede vaade kant, der holdt vores bus fra et fald paa ca 60 meter mens en af minernes lastbiler stille triller forbi. Jeg var serioest ved at skide i bukserne...

Nu bliver vi i Sucre en lille uge, tager nogen flere spansk timer og (afhaengigt af vejret) tager videre en gang i naeste uge...

"There will never be an end to Modern Talking" - Secret message hidden on D. Boelens hit "Bizarre, Bizarre" played backwards 2006... once again - wikipedia.org

Skrevet af ahafys 13:55 Gemt i Bolivia Kommentarer (1)

"My heart will go on"... paa panfloejte, - Helved oss !

Salta - Purmamarca - Tupiza

overcast 29 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Endelig er vi i Bolivia... Alle vores forestillinger om besvaerligheder i forhold til graensevagter (Bolivia har en lidt spaendt politisk situation i oejeblikket, hvor demonstrationer synes at opstaa ud af ingenting !), gul feber, lange koeer, klam mad og generel utryghed er, om ikke forsvundet, saa afloest af et generelt positivt billede af landet. Det er efterhaanden en joke, at jeg hver gang jeg kommer et nyt sted, siger til Christina: "Jeg ved ikke med dig... Men jeg faar vibe paa af det her sted...!"
I skrivende stund er vi ca 100 km nord for den argentinsk-bolivianske graense i en by, der hedder Tupiza, og som i morgen skal danne udgangspunkt for en 4 dages tur til et af turens hoejdepunkter, nemlig Salar de Uyuni,- den 10.582 km2 store saltoerken i den syd vestlige del af Bolivia. Som en lille sidebemaerkning var det her i Tupiza, at Butch Cassidy og The Sundance Kid angiveligt skulle have begaaet selvmord efter at vaere traengt op i en krog af det bolivianske politi. De blev fundet doede indeni det omringede hus, men der er alligevel tvivl om sandheden, da undersoegelser i 1991 viste, at der ved DNA sammenligninger ikke var forbindelse mellem de to lig og nulevende familiemedlemmer... muy muy extragno !

ridetur.jpg
Tupiza er et yndet maal for rideture. Eksempel paa den omkringliggende natur.

Paa vej herop fra BA gjorde vi stop i Salta i Argentina,- en fin "lille" by paa ca 400.000 indbyggere. Vi brugte et par dage i byen til at se "the sights", og beslutte om vi ville tage den store tur rundt i omraadet, og se de omkringliggende sevaerdigheder. Det foeltes paent dyrt (270 pesos = 400 kr pr person) og paent langt ( 1-dagstur paa 15 timer !) saa vi takkede nej. Vi tog i stedet den lokale bus til Purmamarca, som ogsaa er et stop paa den lange tur. Det kostede 16 pesos pr person, og da vi den foelgende dag kunne tage paa tur til nordargentinas saltoerken for 25 pesos synes vi, vi havde gjort en god handel.

R_og_A.jpg
Ali, Richard, Christina og mig til en drink inden aftensmaden.

En mega nice ting, der skete i Salta var, at vi lige uden for busstationen rendte ind i Ali og Richard, som vi havde moedt paa Navimag-baaden. Richard var helet paent op fra sit famoese trappestyrt, og de havde brugt den sidste uge i Salta paa at laere spansk. Endelig fik Christina luft for sit behov for at komme ordentligt i byen,- et behov, der ikke var blevet opfyldt af hendes efterhaanden 1000 aar gamle kaereste i BA,- selvfoelgelig under undskyldning af, at han havde ondt i maven. Vi var sammen med skotterne (Ali er godt nok englaender!) to aftener i traek, og benyttede den sidste dag til det eneste, der fungerer mod toemmermaend,- en fodboldkamp (live paa nok det mest smadrede stadion jeg har set, og sammen med fans, der var saa smadrede, at de fik Broendby og FCK´s fans til at minde om bly jomfruelige alterdrenge), en movie (Something´s gotta give,- Jack being Jack !!) og sidst men ikke mindst Oscars.
Kampen endte 3-1 til hjemmeholdet efter en katastrofal start, hvor de kom bagud 0-1. Jeg fandt aldrig ud af, hvilen liga de spiller i (Juventud Antoniana de Salta,- Check it out Kaali!), men der var godt tempo, kaelen boldbehandling og god fart i afleveringerne,- desvaerre ikke noget der bare perifert minder om FC Nissebold ! Blev i oevrigt samme aften kaaret til den mest roevsyge oscar ledsager nogen kvinde nogensinde har haft, da jeg ikke for hver kjole, der blev vist, kommenterede den, og i oevrigt havde en hvis interesse i hvad der blev sagt... Aabenbart en doedssynd paa oscar-night faktisk at interessere sig for film...

SAlta.jpg
Salta havde et udsigtspunkt,- ikke videre fedt, men fedt nok!

Purmamarca er en fin lille by for foden af "det 7-farvede bjerg". Den har faaet asfaltvej og byens plads er blevet fyldt med turist merchandise,- inca-style big-time. Det er lidt smadret, at alt med en smule atmosfaere altid bliver forstyret af turistbusser. Dagen derpaa tog vi i Saltoerken og fik en lille forsmag paa Salar de Uyuni og desuden set paa en sten der lignede en skildpadde... Det er typisk for sevaerdighederne hernede...: "Kom og se en sten, der ligner en skildpadde..." og saa staar vi som alle de andre idioter og knipser loes... "Vores bjerg har 7 farver !!!" Who gives a fuck ? Vi er nu glade for at vi brugte et par dage der, da vi fik laest i vores boeger og moedte en 60 aarig (ca !) kineser fra San Francisco, der koerte rundt i sydamerika paa cykel med hjaelpemotor i orange kedeldragt...

7_farver.jpg
Impressed ? - didn´t think so...

Naeste stop var graensen. Den havde vi som sagt frygtet lidt, men det gik over al forventning. Man stopper i La Quiaca i 3442m og gaar over graensen til den bolivianske by Villazón. En tur paa ca et par km, der kan vaere haard nok i den tynde luft med 25 kg oppakning. Vi tog den foerste bus til Tupiza, fandt Ally og Richard igen (naaede desvaerre ikke at tage med deres jeep, da de koerte idag) og fik bestilt en ridetur paa 5 timer som jeg og min mindre flatterende side sidder og kaemper med nu...

ridetur2.jpg
Christina paa ridetur.

I morgen er der jeep tur (Toyota Landcruiser, for dem af jer, der kan lide detaljer !) fra klokken 9.00 om morgenen og de naeste 4 dage...

Ciao

PS: Vi er virkelig kommet paa landet, saa billeder kommer ved lejlighed!

Skrevet af ahafys 13:56 Gemt i Bolivia Kommentarer (0)

Back in BA

Buenos Aires

sunny 34 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Lige en praktisk meddelelse... Takket vaere en stabil indsats fra Christina, Kaali og undertegnede er Travellerspoint nu paa dansk. Det er selvfoelgelig ikke hele siden, men navigationen paa den enkelte forfatters travellog kan nu foregaa paa dansk. Da vi (med rette) kan tage kreditten herfor, betyder det selvfoelgelig ogsaa, at vi maa tage kritikken,- hvis der er grund til denne. Derfor... hvis I notere jer ord, saetninger, begreber i opfatter som misvisende eller fejlagtige maa i gerne skrive det til mig, saa jeg kan sende rettelserne til Travellerspoint.com.

Vi har vaeret i BA med Kaali i ca en uge nu, og det har vaeret alletiders. Det er som at komme hjem....! Vi kender gadenavnene, metroen, vaskerierne, posthusene, flere af restauranterne fra vores tidligere besoeg. Jeg har hundrede gange foer snakket om min begejstring for Berlin, og paa samme maade som der, viser byen foerst sine bedste sider, naar man har taget sig lidt tid til at laere den at kende. Attraktionen er ikke i imponerende bygningsvaerker eller tema-parker, men i menneskerne, musikken og maden i de smaa gader som BA er saa fuld af. Specielt tiltaler de mange frokost restauranter mig. Her kan jeg sammen med andre (gamle) maend nyde en omelet og tomatsalat eller oksekoed fra ovn med kartofler (Carne del Horno con papas) sammen med en danskvand for 22 kr,- ufatteligt at McDonalds kan overleve i det her land...

En af sangerinderne. Det er faktisk hendes mand der spiller klaver,- 91 aar gammel...

Vi har faaet os tjekket ind paa et ganske udmaerket hostel omkring 4 bloks fra Kaali. Der larmer godt rimelig sygt, men med en rejsendes bedste ven (et par oerepropper !!) er det ikke noget problem. Udover en del praktiske goeremaal er det ogsaa blevet til en smule sightseeing,- Christina og jeg var paa Bar-Sur til et tango-show. Et klassisk lille sted med ca 12 borde, der har eksisteret siden 1969. Det har blandt andre haft besoeg af Antonio Banderas og "Der Kaiser" - Franz Beckenbauer - og nu her ogsaa os. Som sagt et godt lille sted, i argentinsk oejemed helt absurd dyrt, men med en meget behagelig atmosfaere med dygtige unge tangodansere, og aeldre rutinerede musikanter (den aeldste 91,- se film!).

IMG_0028.jpg
Tango paa Bar-Sur,- to par skiftedes til at foere sig frem.

IMG_0034.jpg
En ladies-man ud over alle graenser,- C var solgt !

Jeg var syg et par dage med et maveonde, der naesten efterlod mig bevidstloes, og desvaerre forhindrede mig i at tage til Boca's stadion "La Bombonera" og se kamp i soendags. Det var sgu aergeligt, da jeg tror det kunne have vaeret en god oplevelse og Boca desuden vandt 4-0. Tirsdag rettede vi lidt op paa sagen ved at besoege La Boca (der ogsaa er en bydel i BA) og se klubbens museum og selve stadion.

IMG_0044.jpg
Den farverige bydel Boca.

Det er som bekendt Maradonas gamle klub, og til trods for, at han faktisk kun har spillet der to saesoner (en i starten og en i slutningen af karrieren) er tilbedelsen helt urealistisk. Han ser de fleste kampe nu, og har sin egen boks, hvor han kan staa og vinke til poeblen. Selv Don Kaali de la Mancha var roert af stedet og historien. I hvert fald kunne jeg efter, at vi havde set museets film (The passion) - en lille drengs udvikling fra fan, gennem udvaelgelsen, traeningen og den endelige udtagelse til foersteholdet med den blaa-gule troeje, notere mig en lille taare i Kaalis oejenkrog. Maaske var han bare betaget af stedet? Maaske opdagede han i det oejeblik, at han havde valgt den forkerte klub? Eller maaske spillede filmen simpelthen bare paa foelelser og droemme, der ogsaa hos lille Kaali spirer som vintergaekker i de foerste foraarsdages varmende sollys.
Her er han i omklaedningsrummet foran poolen, der bestemt ikke var noget at raabe hurra for...!

IMG_0042.jpg
Kaali foran poolen, hvor Bocas spillere varmer loeg efter kampen. Ligefoer han tog en slurk!

IMG_0039.jpg
Coach vurderer stadion inden underskrivning af kontrakt... Diego´s boks er oppe til venstre...

Det har vaeret en fornoejelse at vaere her anden gang, og det er ikke helt uden mismod, at jeg tager videre. Som sagt har vi haft travlt med en masse praktisk,- jeg fandt ved et tilfaelde ud af, at jeg ikke havde medbragt mit vaccinationskort. Det har ikke tidligere vaeret noget problem, men da vi fandt ud af, at Bolivia kraever, at man viser det ved graensen, grundet gul feber, og nyhederne har sagt, at de slaaser lidt med det i oejeblikket, var gode raad dyre. Heldigvis var LP hurtig paa aftraekkeren, og jeg har nu en kopi sammen med mit pas- saa forhaabentlig er det nok. Ellers har der vaeret ting der skulle sendes hjem (posthuse i syd-amerika er altid en interessant oplevelse!), regninger der skulle diskuteres (paa skype), toej der skulle lappes, vaskes, koebes boeger, koebes lommekniv,- i det hele taget tankes op til de naeste mdr, der nok byder paa et noget anderledes Syd-Amerika end det vi har oplevet indtil videre. Med den tanke i baghovedet valgte vi ogsaa igaar at spise sushi, da vi ikke har faaet det siden aftenen med LP og Stine inden vi tog afsted, og nok ikke ville faa det igen paa den her side af Bogota.

Vi tager til Salta i aften...

Hav det godt derhjemme,- haaber i nyder vinterferien!

Andreas

Skrevet af ahafys 10:08 Gemt i Argentina Kommentarer (1)

De sidste dage i Patagonien

Ushuaia - El Calafate - El Chaltèn - El Calafate - Buenos Aires

semi-overcast 24 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Et taet program og for daarlige (og for dyre) computere har vaeret grunden til den seneste tids noget flygtige livstegn. Nu er vi tilbage i Buenos Aires og har lige hilst paa Kaali, der i aften har inviteret paa middag...

Vi har siden Ushuaia forsoegt at laegge vores rejse i nogenlunde faste rammer, saa tiden ikke unoedvendigt forsvinder mellem haenderne paa os. De fleste andre rejsende vi moeder (dog primaert andre par !) har en dag, hvor de skal naa en bus eller et fly og vi taenkte vi ville proeve det samme. Det lyder maaske en smule forudseeligt, maaske graensende til kedeligt, men vi har nu brugt godt to fantastiske maaneder i Argentina, og det er ved at vaere paa tide at komme ud og se noget andet. Vi mangler dog lige at kigge lidt paa den nordlige del, men saa skal det ogsaa helst til at hedde Bolivia...

Som sagt havde vi koebt et par flybilletter til El Calafate fra Ushuaia. Flyveren havde angivet en maxvaegt paa 20 kg paa bagagen og Christina fik klemt sig med med 19,4. Undertegnede, der jo virkelig forstaar at pakke let havde beskedne 17.3! El Calafate er forsat meget sydligt, men da vi paa den ene side ville se Perrito Moreno gletscheren og og paa den anden trekke i Parque Nacional del los glacieres omkring et af Syd-Amerikas smukkeste bjerge, Cerro Fitz Roy var det en noedvendighed. Flyet var selvfoelgelig en smule luksurioest, men billetterne var billige og Tierra del Fuegos grusveje, den 18 timer lange tur og to latterlige stop ved graenseovergange til Chile var nok til at overbevise os.

Ushu.jpg
Havnefronten i Ushuaia,- ud til Beagle channel. Her ligger skibene, der sejler til antarktis.

Det fik programmet til at se nogenlunde saadan ud :

5 Feb. - Afgang fra Ushuaia,- bestilling af billeter til gletscher, samt koeb af bus billet til El Chaltèn (Fitz Roy).
6 Feb. - 160 km frem og tilbage til Perrito Moreno, hjemme klokken 14.30. Klokken 18: 350 km videre til El Chaltèn.
7- 10 Feb. - 4 dages trekking i El Chaltèn.
11 Feb. - 350 km retur til El Calafate
12-14 Feb. - 400 km til Rio Gallegos, holde 4 timers pause, og derpaa tage den direkte bus 36 timer til Buenos Aires

Perr.jpg
Christina og jeg foran Perrito Moreno gletscheren.

P. Morreno gletscheren efter min mening et besoeg vaerd. Vi har dog efterhaanden set gletschere nok til et helt liv, men den her er en smule anderledes. Udover at vaere baade meget hoej, meget hvid og meget smuk flytter den sig med ca 2 m OM DAGEN, hvilket i gletschersammenhaeng er ret bemaerkelsesvaerdigt. Det betyder, at den konstant knager og brager, og at der ryger en flis af i ny og nae. Tjek i den forbindelse nedenstaaende link,- og bemaerk (som en af kommentarene siger) at dette ikke har noget som helst med global opvarmning at goere....

http://www.youtube.com/watch?v=A0EFOBTSHGo&feature=related

Cerro Fitz Roy var som alt udendoers aktivitet vi har lavet hernede helt vildt godt. Naturen var selvfoelgelig (er snart traet af at sige det !) fantastisk, dog vil jeg mene at stedet desvaerre er ved at blive en smule overrendt af turister. Det tager dog ikke noget af bjerget og de mange omkringliggende gletschere, og man kan sagtens ogsaa finde stier, hvor man for det meste er fuldstaendig alene. El Chaltèn, der ligger for foden af nationalparken er forsat et besoeg vaerd. Der er ingen ATM`s og ingen mobilnet, men de arbejder paa hoejtryk med at faa den dekoreret med asfalt, endeloese souvenir butikker og alt det andet ragelse vi har moedt i Bariloche, Ushuaia og El Calafate. Byen vil dog alligevel staa som et af de hyggeligste steder vi vaeret.

Fitz_Roy.jpg
En amerikansk fotograf, der i oevrigt hed Brian, laerte mig at bruge "vivid"- funktionen paa mit kamera (der forstaerker farverne). Her er det Mount Fitz Roy.

Christina brugte den sidste dag paa ice-trekking paa en gletscher, mens jeg i raseri oedelagde det helt igennem raadne telt vi havde lejet, afleverede det tilbage, mens jeg verbalt angreb dem med, hvor uforsvarligt det var at sende to europaeiske turister ud i det uforudsigelige patagoniske vejr, og at der i oevrigt ikke var en chance i helvede for, at de fik saa meget som en centavos for deres ynkelige plastikpose af et telt... Belaert af vores forhandligsteknik under "Bedbug-krisen" skruede jeg virkelig op for "charmen"... og slap afsted med det! Det viste sig at vaere en god ide, da Patagonien den efterfoelgende nat tog afsked med os, og fejrede det med en storm der efterlod os lysvaagne det meste af natten (i et andet telt.... fra en helt anden butik !)

Lejr.jpg
Mig foran vores lorte-telt. Vi er blevet ganske gode til at campere.

Det er ved at vaere tid til at tage afsked med Patagonien... Vi har trekket, sejlet, koert i bus, floejet, cyklet, svoemmet, reddet heste, set condorer, gletschere, bjerge, gauchoer, faar, verdens ende, endeloese vidder af pampassen, asadoer, indianere, strudser, guanachaer (en slags lama), hvaler, Skt Bernhardshunde, pingviner, soeloever, Torres del Paine, Navimag-baaden, klare stjernehimmeler, Fitz Roy, julemaend, columbianske prostituerede, spist nyfanget king-crab, drukket oel fra Tierra del Fuego og naturligvis en helt masse mere. Det er et megafedt omraade, som man med smule organisation sagtens kan faa meget ud af paa en tre-ugers tur, og som jeg til en hver tid vil anbefale.

Jeg fik afsluttet Chatwins bog om Patagonien, "100 years of solitude" (julegaven fra Kaali) og fik begyndt "Love in the time of cholera" (som jeg fik anbefalet af min kollega Birthe!) Nu venter en lille uge i BA med Kaali, toejvask, reperation af mine trekkingbukser (der revnede bag i under en af mine utallige bjergbedrifter), internet og en smule sightseeing...

Tilbage staar dog forsat spoergsmaalet, hvorfor mine vandrestoevler efter maaneders brug, er gaaet fra at have bouquet af sure taeer til nu at lugte af rosiner (jvf. soedt, men alligevel klamt !) og mit haar efter 15 aars intensiv kamp nu endelig makker ret ved den simple kur, at lade vaere med at vaske det for tit.... ok, aldrig ?!?

Skrevet af ahafys 08:58 Gemt i Argentina Kommentarer (0)

(Beretninger 21 - 25 af 40) « Side 1 2 3 4 [5] 6 7 8 »