Forberedelserne og den sidste afsked inden afgang.
Koebenhavn
07.11.2007 - 08.11.2007
Se
Sao Paulo - Los Angeles
på ahafyss kort over rejse.
Sidder med et lettere tungt hoved efter igår. Stort set hele klanen af bondeknolde fra Vrå og omegn med koner, kærester og børn var her i aftes for at tage afsked (tak for gaverne !) Efter en lettere stressende optakt med tilberedning af mad væltede det ind af døren med folk. Det tog ca 1 time at få diverse unger akklimatiseret og tilvænt de nye forhold,- en periode, der kunne samle stort alle aftenens mandlige deltagere i køkkenet... fri fra skrig og skrål !
Det skulle dog vise sig at blive en rigtig god aften,- en aften, der som så mange gange før får een til at undre sig over, hvorfor man ikke gør det det noget oftere...
Jeg har faktisk ikke helt besluttet om det er her jeg skal skrive rejseberetningerne,- synes faktisk ikke siden er helt fed nok ! Jeg må nok indrømme, at jeg primært skriver for min egen skyld,- vil gerne huske de forberedelser Christina og jeg har gjort inden turen, og selvfølgelig også turen i sig selv... Derfor, er det jeg skriver måske ikke max underholdning hele vejen, men ligeså meget optegnelser for min egen skyld...
Her er for eksempel de fleste af de ting der skulle ordnes inden vi kom afsted:
Rejseforsikring, vaccinationer, banklån, Mastercard, fagforening, spansk-uv, tandlæge, allergi medicin, vabelplaster ,- idet hele taget apotekbesøg, iPod, kamera, fremleje lejlighed, postadresseændring, afmelde bil, oprette e-boks, så meget som muligt på betalingsservice, tage afsked med familien, stemme (tilfældigvis folketingsvalg, som vi tager afsted!) + selvfølgelig købe pandelampe, sokker og alt mulig andet crap, man muligvis får brug for.
Og i sidste ende få pakket og efterladt lejligheden pæn og ren....
See ya in Brazil !!!
I øvrigt....:
Indisk linsesuppe m. bønner. (4 prs)
2 dl røde linser
1 l vand
2 løg
2 fed hvidløg
1/4 tsk kanel
1/4 tsk stødt peber
1 tsk paprika
1 tsk karry (stærk)
1 ds flåede tomater (400g)
200 g grønne bønner (snittes i stykker af 2-3 cm)
salt
Skyl linserne i en si. Kog dem i vandet ca 35 min. Skræl og hak løg og hvidløg og steg dem et par minutter i smør/olie. Tilsæt krydderier og rør rundt. Hæld de flåede tomater i og lad det simre i 10 minutter. Herefter bønnerne. Når det er rørt godt sammen tilsættes linserne med vand og det hele.
Smag til med salt, og evt soya.
Kan sagtens spædes op med kylling (putter de hakkede kyllingestykker i efter de flåede tomater) og lader dem koge med... SUPPEN BLIVER BEDRE JO LÆNGERE DEN STÅR, OG KAN SAGTENS SPISES DAGEN EFTER.
Skrevet af ahafys 06.11.2007 16:00 Gemt i Denmark Kommentarer (0)





