Americanos

Tayrona national park.

Ok, nok politik for den her omgang. Nu maa jeg tilbage paa sporet, og fortaelle lidt om hvad vi har gaaet og lavet den sidste uge. Som jeg vistnok skrev, inden der gik Villy Soevndal i den, trak vores ophold i Taganga en smule ud. Ikke saa snart vi var faerdige med vores Open Water gik vi i gang med Advanced. Det er 5 yderligere "adventure" dyk, samt en gennemgang af noget teori til de forskellige dyk. I Taganga giver de 5 lidt sig selv paa grund af mulighederne der. Vi lavede udvidet navigation (kompas m.m.), deep dive (ned til 30 m), peak perf. bouyancy (kontrol i vandet vha. respiration), drift dive (i staerk stroem) og et night dive (surprise, surprise - dykke om natten). Det var rigtig fedt at lave nogen mere kraevende dyk, da dem i Open Water mest var for at blive fortrolig med vand og udstyr. Specielt ved bouyancy-dykket fandt vi ud af hvor meget det kraever for at vaere en god dykker,- sindsygt hvor meget kontrol de har... Vi skulle i oevrigt svoemme uden svoemmefoedder. Jeg gav den selvfoelgelig fuld gas, og maatte efterfoelgende bruge flere minutter paa at faa vejret igen,- var sgu lige ved at gaa i panik.

Hos Johan paa Aquantis laerte vi ogsaa, hvor godt der bliver holdt oeje med os naar man rejser i Colombia. Hver dag rapporterer baade Johan og vores hostel til myndighederne hvor vi er, og til dels ogsaa hvad vi foretager os. Det kom lidt bag paa os. Det er ogsaa en smule creepy, men jeg regner egentlig med at det er for vores egen skyld.

Vores lejr i Tayrona,- haengekoejer.

Efter Taganga havde vi et punkt mere paa dagsordenen inden vi skulle til Bogota, og indstille os paa at dele os op. Da vi foretrak mere dykning frem for ruinerne i "The lost city" var der kun besoeget til national parken Tayrona tilbage. Tayrona ligger nord-oest for Santa Marta og er en blanding af tyk jungle og nogen fantastiske strande. For de besoegende er det ofte noget med at soege mod vandet, sove i haengekoeje og ellers bare slentre rundt med en jugo de mango. Det synes vaesentligt mere organiseret, smukkere og vildere end Playa Blanca (haengekoejerne ved Cartagena) men alligevel synes jeg ikke det var helt saa nice. Vandet var voldsomt, og man skulle vaere ekstremt forsigtig ved badning pga stroem. Haengekoejerne var arrangerede saa stedet mindede lidt for meget om en europaeisk campingplads, og det stoerste minus var nok, at de ikke havde myggenet. Vi blev 2 naetter (sammen med en oestrigsk pige, der hed Andrea) Efter Tayrona blev vi en nat i Taganga, tog endnu 2 fun-dives (som Johan skyldte os) og satte os paa bussen til Bogota. Det var loerdag aften (21.06.08),- vi ville vaere i Bogota soendag eftermiddag, og jeg havde saa mandag og tirsdag inden jeg onsdag skulle med flyveren foerst til San José i Costa Rica (kun en mellemlanding...) og derefter videre til Mexico City.

Hvem synes i det ligner ? Vores taxachauffoer i Bogota... Det er nok mest Christinas side, der kan gaette!!

Det var helt skoent at komme til Bogota og vaere byturist igen. Vi havde ikke faaet saa meget ud af Quito, Guayaquil var roevsyg og Lima sprang vi helt over. Faftisk havde vi ikke dyrket caféerne og by-sightseeing siden Cusco. Vi var paa HELE 2 MUSEER, hvilket - tro det eller lad vaere - faktisk er en fordobling af hvad vi har besoegt paa resten af turen. Ja, Niemeyer i Curitiba, Brasilien og et lokal museum i Punta Arenas, Chile er vist det eneste det er blevet til.
I Bogota var vi paa Botero museet, en kendt colombiansk maler, der ynder at male tykke mennesker med alt for store hoveder. Museet var fint, og havde deuden ogsaa vaerker af Miro, Picasso og Francis Bacon, just to name a few...

Plaza Bolivar, Bogota

Det andet museum var Bogotas politi museum. De fleste guideboeger beskriver, hvordan man kan se Pablo Escobars gennemhullede og blodstaengte jakke fra da han blev draebt paa taget af en bygning i Medellin. Sandheden er dog desvaerre, at de kun har en kopi af jakken og en teglsten fra taget (dog med blod paa!) Der udover er museet mest af alt fyldt med effekter, der ligner noget fra en James Bond film - fra Sean Connery aeraen.

Udsigtspunkt i Bogota...

I skrivende stund sidder jeg i Mexico City. Jeg er lidt mat i sokkerne, savner Christina og har haft tynd raeser siden busturen til Bogota. Det er med lidt blandede foelelser jeg skal proeve at beskrive den sidste maaned i Colombia. Alt i alt har Colombia ekstremt meget at byde paa. Det er en fantastisk natur, og overalt er vi blevet moedt af meget venlige mennesker. Om det er mit favorit land hernede ved jeg ikke,- rygtet er for det meste, at dem der ikke kender Colombia er bange for det, og dem der har vaeret der, synes det er det bedste. Et problem ved Colombia som rejseland er helt klart, at man som turist af sikkerhedsgrunde rejser i roeven paa hinanden. Det er de samme mennesker vi moeder over det hele, og de mange turister faar ofte det vaerste frem i colombianerne. Horder af af dope rygende og coke sniffende (1g koster 8$) englaendere og israelere er over det hele, og de er mildest talt pisseirriterende. Det lyder maaske haardt at sige, men ligesaa hyggelige israelere og englaendere kan vaere paa tomandshaand ligesaa roevsyge er de naar de er flere. Jeg tror i oevrigt at billedet ville vaere fuldstaendig det samme, hvis der pludselig dukkede en flok danskere op... De bedste stunder er sammen med colombianere, hvor der ikke er for meget turist diller-daller til at forstyrre,- de gamle maend i Salento, taxa chauffoerene, Jorge fra Tayrona, de venlige politi maend vi har spurgt om vej osv osv. Jeg tror ogsaa det faktum, at det er vores sidste land i Sydamerika har noget at sige. Den sidste maaned har vaeret en smule mere presset end tidligere, da vi selvfoelgelig gerne ville naa det hele. Selvom vi har en hel maaned inden vi skal hjem er det lidt som om eventyret slutter her. Fra nu af er det i mere trygge rammer i familiens skoed, hvilket vi ogsaa glaeder os kanon meget til.

Jeg har som sagt et par uger her i Mexico inden jeg naar op til familien i Californien, og jeg har meget svaert ved at bestemme mig for, hvordan de skal planlaegges. Det eneste der paa nuvaerende tidspunkt ligger helt fast er, at jeg loeber DHL for Tekno-gruppen naar jeg kommer hjem...

Ciao

Nogen gange spiller skaebnen os et pus... Hvem skulle have troet, at en ubehagelig boghandler oplevelse i Quito skulle lede til ideen for dette indlaeg. "The nazi bookstore", som den blev kaldt, var berygtet for sine salgs- og byttemetoder og vi faldt i med begge ben, da vi forgaeves havde kigget i hostlenes book exchanges efter fornuftig litteratur i bytte for vores eget. Det lykkedes den engelske ejer af "Confederate Books" at fravriste os tre nye boeger i bytte for en aeldre udgave af "Grapes of Wrath" - Vredens druer af John Steinbeck.

Vi er lige ankommet til Bogota, og der er mindre end tre dage til vi deler os op. Hvorvidt det her stykke bliver faerdigt nu eller senere aner jeg ikke, men det skal i hvert fald skrives, da det har fyldt en del hos os faktisk i det meste af sydamerika, men saerligt her i Colombia. Da jeg i Argentina laeste den store colombianske forfatter Gabriel Garcia Marquez´s "Hundrede aars ensomhed", min julegave fra Kaali, anede jeg intet om Colombia. Jeg vidste lidt om bortfoerelser, FARC, de to Escobars,- Pablo, den store narkohandler i Medellin og Andres, den uheldige forsvarsspiller der lavede selvmaal under VM i USA ´94, og efterfoelgende blev draebt af skuffede landsmaend - og ellers i oevrigt ikke saa meget andet. "Hundrede aars ensomhed" handler om Buendia-familien og deres liv set over hundrede aar i byen Macondo. Alt er fiction, til tider langt over graensen for overnaturlige, specielt de dele af bogen der omhandler familielivet. Hvad der sker omkring familien, baade i Macondo og landet som helhed er dog, desvaerre ikke saa overnaturligt. Der er mange lighedspunkter paa Colombia og den verden Marquez beskriver,- konstant borgerkrig, brud paa menneskerettigheder, korruption og uhyrlige begivenheder, der forties ved cover-ups - er bare nogen af de ting der foregaar over de 100 aar vi foelger familien. Jeg har hverken det hoved der skal til, eller den viden der skal til, for at beskrive den komplekse politiske situation i Colombia, men jeg vil proeve at beskrive nogen af de indtryk vi har faaet i loebet af den sidste maaned.

Som i "Hundrede aars ensomhed" har Colombia vaeret praeget af borgerkrig. Der er et hav af interesser, der alle har gjort brug af vold for at naa deres maal. Narkotika, politisk magt og oekonomisk rigdom er centrale emner i Colombia, og det har efterladt landet i store problemer med korruption, guerriliaer, paramilitaere styrker og generel mistro til alle i den politiske verden. Efter at have studeret wikipedia.org var jeg for et par uger siden af den overbevisning, at Colombia og praesident Uribe var paa rette vej. Jeg er ikke saa sikker laengere...

Toerke i depressionens og 30´ernes Oklahoma tvinger familien Joad i "Vredens druer" til at forlade deres gaard og soege vest paa mod det frodige Californien. Traktoren er introduceret, og kan med en mands arbejde (og maaske endnu vigtigere en mands loen...) goere det, der foer tog 50 maend. De store banker overtog landejendommene, rev husene ned, koerte traktoren indover, oegede profitten og sendte flere 100.000 mennesker paa flugt. Loebesedler lovede guld og groenne skove i Californien, men de mange flygtninge var med til at devaluere arbejdskraften, og de fleste maatte leve kummerlige liv i lejre til en loen, der ikke kunne forsoerge familien. Nogle gjorde modstand, samlede sig og naegtede at arbejde til loennen, men der var altid nogen der var mere sultne, havde boern der var mere syge og derfor var tvunget til at tage den daarlige loen. De der gjorde modstand blev kaldt "reds", og maatte efter denne stempling vaelge enten leve paa flugt eller blive draebt. Familiens soen Tom beslutter at dedikere sit liv til kampen mod ulighed og social uretfaerdighed med de farer det maatte bringe.

I 2006 underskrev praesident Uribe og praesident Bush en saakaldt FTA,- en Free Trade Agreement. Den mangler forsat at blive endeligt vedtaget af den colombianske regering, og vist i oevrigt ogsaa den amerikanske. Den er til stor debat hernede, og uden at jeg kender til alle oekonomiske konsekvenser, positive saavel negative, saa er der en stigende nervoesitet over, at det kommer til at gaa haardt ud over de smaa landbrug. Nervoesiteten gaar paa, at de smaa landbrug hernede ikke kan konkurrere med import fra USA, og at dem der vil faa gavn af den er folk, der har nok af penge i forvejen. Jeg har lige laest en artikel, hvor ogsaa amerikanerne er nervoese, da Uribe vist ikke helt er saa fin i kanten som jeg foer har givet udtryk for. Der er tungtvejende beviser for taette forbindelser til baade paramilitaere grupper og de store narkokarteller. Uribe familien skulle have staaet taet med selveste Pablo Escobar da han stadig havde noget at sige,- altsaa foer han blev gennemhullet af colombianske/amerikanske specialstyrker. Et argument er, at hvis USA falder igennem i Colombia, og aftalen viser sig at vaere en katastrofe kan det faa meget negative foelger for USAs forhold til resten af regionen,- der jo som bekendt er lidt skroebeligt i forvejen...

"Colombia is pursuing this FTA as its way to push itself to the free and global market. It’s a very worthy aspiration -- if only the country wasn’t overrun by packs of domestic economic hyenas, seasoned speculators and corrupt middle men, not to mention the narco traffickers who have infiltrated the current government." - Jose Maria Rodriguez Gonzalez

Med USA´s indtog kan konsekvenserne komme til at minde om Joad-historien. De fattige boender maa forlade deres landbrug og soege til byen efter arbejde. De vil komme til at konkurrere om de samme jobs, loennen vil falde... osv, osv... Historien gentager sig, og kapitalismen faar lov at vise sig fra sin vaerste side. Jeg er ikke af den opfattelse, at det i laengden kan lade sig goere, at ignorere de store, og leve en beskyttet osteklokke tilvaerelse uden konkurrence. Jeg mener bare, at fra et menneskeligt synspunkt er de stakkels landbrug ikke klaedt paa til kamp. Uden fagforeninger (fagforeningsfolk bliver slaaet ihjel hele tiden...) er der stort set ingen, der taler deres sag eller maaske endnu vigtigere giver en reel oekonomisk stoette.

Nu kan dette indlaeg nemt komme til at lyde som en 1. maj tale, og det er maaske egentlig til dels ogsaa meningen . Jeg er paa ingen maader tilhaenger af et absolut socialistisk system. Ej heller tror jeg paa Che Guevarra´s revolutionaere fremgangsmaader (selvom Tom Joad og El Ché har mange lighedspunkter giver "Vredens druer" desvaerre ingen svar paa, hvordan situationen skal loeses). Men efter at have rejst hernede i snart 8 mdr, besoegt lande som Bolivia, Peru og nu Colombia kan jeg sagtens forstaa det haab det kendte billede af "El Commandante" giver. Landenes regeringer er saa gennemsyrede af korruption, levetiden for fagforeningsledere saa begraenset, og fremfor alt livsvilkaarene saa deprimerende (60% af colombias befolkning lever under fattigdomsgraensen,- 80% i landomraaderne) at jeg godt kan forstaa folk overvejer at ty til vold for at finde en loesning. Det minder én om, hvor taknemmelige vi skal vaere for de kampe, der tidligere er blevet kaempet for emner som pressefrihed, fagforeninger, ligestilling, stemmeret osv. Jeg tror ikke man kan sammenligne Danmark med hernede, men jeg vil da formode, at det er nogen at de samme vaerdier, der skal skabe grundlag for en samfundsaending. Hvis vi har laert noget af denne her tur, saa er det maaske vigtigst af alt: aldrig at tage vores demokrati for givet. Jeg er i en sen alder blevet opmaerksom paa, at det er min forbandede pligt at tage politisk stilling,- og som man nok kan maerke er det ikke den nuvaerende regering, der skal forvente et opkald i loebet af de naeste par maaneder...

Af omveje fik "The Nazi book keeper" alligevel, mod hans oenske ganske vist, hjulpet os paa vej. Selvom det er en tung fucker at laese, og ikke alle vil komme samme sted hen som jeg, kan jeg (som altid) anbefale Steinbeck...,- og Marquez i oevrigt ogsaa....

Ses...

Endnu et kapitel foejes til vores tur, og endnu en unik oplevelse er kommet under baeltet...

Vandet ved det lille fiskerleje Taganga.

Vi er i Taganga,- et lille fiskerleje ca 15 minutter uden for Santa Marta. Vi har vaeret her snart en uge, og regner med at komme godt ind i naeste uge foer vi kommer herfra.
Taganga er til trods for sin stoerrelse, og egentlig ogssa sine tilbud gaaet hen og blevet et yndet maal for mange backpackere. Den lille by og nationalparken lige ved siden af, Tayrona, er ofte det nordligste man kommer, foer man vender om og drager enten syd mod Bogota eller vest mod Cartagena afhaengigt af hvilken vej man tager. Taganga er kendt for sine ganske udmaerkede dykker muligheder, og i saerdeleshed sine gode priser. I foelge andre rejsende er Taganga sammen Honduras det billigste sted i verden at tage et PADI Open-Water certifikat,- Honduras hvis stadig en smule billigere.
De mange backpackere har som altid gode og daarlige sider. En af de afgoerende gode sider er vores hostel. Vi bor paa La Casa de Felipe, der er udstyret med det stoerste fjernsyn vi har set paa hele turen (hvilket i disse EM dage er uvurderligt!), koekkenet er paent og rent (med undtagelse af den enkelte pose med gammel tunsalat - fucking british coke heads...), og med jaevnlige ture ind til Santa Marta for at handle ind, er der basis for ganske fornuftig hjemmelavet gastronomi,- noget vi i den grad traenger til. Haven er belagt med sten og traeer og fyldt op med smaa borde og haengekoejer, og giver lige noejagtig den vibe vi har soegt paa alle de andre hostels vi har boet paa. Bagsiden er selvfoelgelig nogen af de andre rejsende. Heldigvis er de ikke paa vores hostel... Som yndet maal for chilling og diving er der en del uldne israelerbukser, fuldskaeg og dreadlocks,- idet hele taget effekter man havde haabet doede med 90érne, men som stadig viser sit usle, dovne og selvretfaerdige ansigt. I takt med, at gaderne fyldes med vesterlaendinge, der saelger hjemmelavede smykker, spiller guitar og stener til Morrisson og Marley skifter hele byen udseende. Kvaliteten og romantikken glider paa noejagtig samme maade som hvis de begyndte at arrangere grisefester... Det er fortsat ikke saa stort et problem, at det praeger vores ophold, men det er alligevel med til at give stof til eftertanke for hvad vi efterlader naar vi rejser herfra,- og hele sydamerika i oevrigt. Jeg burde forsoege at skrive en log omhandlende turisters og rejsendes "arv" de steder vi kommer,- er det positivt eller negativt at vi kommer paa besoeg. Det var sgu nok en meget god ide, at de fik lukket et par campingpladser i Loekken!

Casa de Felipe. Her ved de hvordan man indretter et sted saa europaeere nyder det...

Som den flittige laeser nok har bemaerket, saa bruger jeg en del energi paa disse sider til at brokke mig over tingenes tilstand. Det er ikke udtryk for, at jeg konstant er en tordensky, men nok naermere, at yderpunkterne for positiv eller negativ omtale er nemmest at goere enten underholdende eller interessante.

Vi loeb ind i Dice og Itay igen,- vel ikke noedvendigt at forklare hvem der er fra Israel og hvem der er fra Japan...

Der blev bragt lidt spaending ind i hverdagen for et par naetter siden, da en englaender midt om natten, temmelig hoej paa coke, blev bidt af en skorpion, der faldt ned i nakken paa ham. Han gik af gode grunde lidt i panik (skorpionerne siges at have samme stoerrelse som en pakke cigaretter...) men kom ikke noget til. De er ikke saa farlige, men skulle goere temmelig ondt...

Christina foran Aquantis

Allerede soendag (08.06.08) aften laa vi nede ved Johan og saa dvd. Johan ejer Aquantis, en af de mange dykkerskoler, der ligger i byen. Han er fra Belgien, gift med en colombianer, og efter besoeg paa flere af de andre skoler besluttede vi os for denne, da den var billig, havde et par gratis dyk (efter bestaaet eksamen), nyt udstyr og vigtigst af alt: en super vibe... Man skal kigge sig lidt omkring naar man dykker i Taganga,- udstyret er ikke altid helt i orden. Vi oplevede paa en af vores kursusdage, at en anden skole skulle med i Johans baad. Efter PADI´s regler skal lufttankene tryktestes med vand hver 3. aar. Det staar indgraveret i tankene, hvornaar de sidst blev testet, og en af disse tanke var ikke blevet testet siden 1978 !!!
Open Water kurset starter med, at man ser en 3 timers dvd efterfulgt af undervandsoevelser paa 2-3 m, 2 dyk til 12 meter, 2 dyk til 18 meter og sidst en raekke skriftlige tests. Under forloebet skal man laese en stor bog (overfladisk) saa man har teorien i orden. Jeg kan med glaede i stemmen berette, at vi igaar begge bestod eksamen, og i morgen skal ud paa vores to saakaldte Fun-dives. Allerede soendag (idag er fredag) gaar vi i gang med Advanced Open Water kurset, hvilket vil sige 5 kursus dyk og 2 Fun dives mere inden vi er faerdige. Til den tid vil vi have dykket om natten, vaere bedre til navigation samt kvalificeret os til at dykke til 30 meter. Overskriften er i oevrigt ikke en observation fra min side, men en huskeregel for hvordan man laver et buddy-check af sin makker inden man dykker (BCD, Weights, Releases, Air og Final check).

Det er vel ikke helt noedvendigt at fortaelle, at dykning er en helt speciel oplevelse. Det er ikke kun den visuelle fascination, der har faaet tag i Christina og jeg. Det er ogsaa fornemmelsen af at kontrolere og beherske et system (scuba-udstyret), der i den grad tager dig til et fremmed (og ogsaa lidt farligt) element. Det er en stor tilfredstillelse at lave en descent, og maerke at man faktisk godt kan faa vejret. Det er fedt, at styre over koraller udelukkende ved at tage mere eller mindre luft i lungerne, og det er sjoew at komme op igen vidende om, at du og din makker var fuldstaendig i kontrol under hele forloebet. For nuvaerende kan vi kun aerge os en smule over, at vi ikke kunne dykke rigtigt paa Galapagos. Dette er ogsaa er grunden til vi tager "Advanced" med det samme, saa vi har lidt erfaring, hvis der skulle aabne sig en mulighed i evt. Californien.

Antonia og Diego i Santa Marta

Dykning og afslapning er stort set det eneste vi taenker paa. Vi har set lidt til Antonia og David, og moedt en spansk fyr, der hedder Diego. Han tog kurset med os, er pilot og bor til daglig i Puerto Rico. Hvis der er singlepiger, der laeser dette skulle jeg sige fra Christina, at han er et udmaerket "Catch"... Mmmmm :-( .. Vi faar vores daglige frugtshakes (jugos) paa stranden med mango, ananas, passion, kokos, appelsin eller banan. Jeg ser en del fodbold,- og om natten arbejder vi (forgaeves) med at finde et tilfredsstillende kompromis mellem "ikke at faa det for varmt" og "ikke vaere for let et bytte for myg". Naar vi ikke laeser dykkerteori kaemper jeg forsat med Steinbecks "Vredens Druer". Det er en rystende og meget tung fortaelling. Den har taget mig tusind aar at laese, og jeg har tidligere forsoegt at komme gennem uden held. Nu SKAL jeg igennem den, og selv om den ikke ligefrem hjaelper paa humoeret skal jeg nu nok blive lidt klogere af den.

Ses

Vi er kommet til Santa Marta i det nordligste Colombia. Da jeg snakkede i telefonen med Johan var den carribiske kyst et naermest uopnaaeligt maal som vi med stor sandsynlighed aldrig ville naa... Saadan foeltes det i hvert fald, da jeg laa med mavepine i Armenia. Paa davaerende tidspunkt var der en 7 timers bustur foerst til Medellin, og derefter 13 timer mere til Cartagena. Muligheden for at finde en flyver blev undersoegt, men forkastet igen.

Solnedgang paa Playa Blanca.

Itay og Dice var taget i forvejen, saa vi rejste alene op gennem den sidste del af Andesbjergene mod Medellin. Selvom Colombia er blevet meget fredeligere end for 10 aar siden anbefales det forsat paa nogen straekninger at rejse om dagen. Det fortroed vi bestemt ikke, da kafferegionen i dagslys fik mulighed for at vise sig fra sin bedste side.

REJSEVEJLEDNING COLOMBIA
Gyldig 08-06-2008

Alle rejser til Colombia, der ikke er nødvendige, frarådes, undtagen rejser til Bogotá og provinshovedstæderne. I Bogotá og provinshovedstæderne bør der udvises den største agtpågivenhed. Der er risiko for terrorhandlinger udført af guerilla-grupper.
Sikkerhedssituationen bedømmes aktuelt som meget alvorlig pga. guerillaernes terrorvirksomhed og den omfattende volds- og berigelseskriminalitet, herunder bortførelser, væbnede overfald og drab. Der har de senere år været et stort antal kidnapninger, navnlig af colombianere men også udlændinge.
Generelt er det farligt at opholde sig i landområderne. Landevejskørsel – også med offentlige transportmidler – frarådes over alt i landet.
Udenrigsministeriet, Danmark.

Christina overraskes af duernes aggresivitet i Cartagena

Vi ankom til Cartagena tidligt om morgenen, og tog direkte ind til Itay og Dice. Cartagena er en by paa stoerrelse med Koebenhavn, og har ved vandet et aeldre centrum omringet af tykke murer. Det er en rigtig piratby, og de farvede huse, store balkoner og koenne bemalede vejskilte giver den et naermest middelhavsagtigt praeg. Uden for den indre by er der mere rodet, men ikke mindre charmerende. Der er liv i gaden doegnet rundt,- der handles konstant, og de nedslidte facader faar en til at taenke paa Cuba. Uden at det naevnes direkte er der kendetegn i bogen, der tyder paa at Gabriel Garcia Marquez "Kaerlighed i koleraens tid" finder sted i Cartagena, og det var ogsaa her filmen fra det forloebne aar blev filmet (Har ikke set den endnu, men har hoert den skulle vaere mindre god...). Bogen er til gengaeld glimrende, hvilket Christina er ved at finde ud af lige nu.

Cartagena

Efter en dag i de smaa gader besluttede vi allerede naeste morgen at tage ud til Playa Blanca. Med baad gennem de to fort, der ved udkanten af havnen er foerste kontrolpost for eventuelle pirater, tog vi ud til "Islas del Rosario". Det var en laengere, og for saa vidt ikke saerlig interessant tur, der ledte os forbi nogen beboede smaaoeer, et akvarium for turister og til sidst satte os af paa Playa Blanca. Playa Blanca derimod var lige hvad vi havde ledt efter. Christina var hooked fra starten, mens Sture-bassi skulle bruge et par dage til at akklimatisere.

Vores base ved stranden paa Playa Blanca

Playa Blanca er ikke andet end en strand... men hvilken strand! Man bor i haengekoejer lige ned til vandet, og spiser friskfanget fisk enten fra de lokale koekkener eller over aaben ild. Det er fint lille sted selvom det til tider (efter min mening) kan gaa hen og blive en smule kedeligt. Jeg skal helst have lidt afveksling, hvor jeg kan gaa paa nettet, loebe en tur eller koebe ind og gaa i koekkenet. Det er et sted, der har vaeret i guideboegerne nogle aar, og derfor er begyndt at lide lidt under det. Haengekoejerne er kanon, vandet er kanon og muligheden for at komme helt vaek fra de ting der ellers kan stresse paa en rejse er ligeledes kanon (Ja, du laeste rigtigt.... Globetrottere kan ogsaa blive stressede...!!) Bagsiden af medaljen er dog den voksende bunke skrald, der ligger lige bag foerste klitraekke, de mange saelgere, der helt aabenlyst mener, at snyde dig er en del af deres jobbeskrivelse og det faktum, at hele omraadet fornylig blev opkoebt og nu skal laves til beach-resort. Paa plussiden moedte vi igen Antonia og David, som vi har set baade i Canoa, Quito, Salento og nu ogsaa her. Det er et par oeko-freaks fra Portland, Oregon, der stort set altid er i godt humoer, og en fornoejelse at vaere sammen med. Sammen med dem bliver vi introduceret til ambient, poi og glaederne ved at vaere veganer... Lyder maaske ikke ligefrem som noget Sture-bassi normalt kan tilskrive sig, men som man siger "different circumstances calls for different measures".

Antonia og David

Vi blev to naetter paa stranden, en aften mere i Cartagena og tog derefter med bussen mod Santa Marta. Vi havde muligheden for at kaste os ned i en mudder-vulkan paa vejen, og den lod vi selvfoelgelig ikke glide fra os.

Eneste vulkan i verden man kan bade i... (siger de!)

Ok, nogenlunde saadan er situationen i Colombia. Der er en masse frygt og bange anelser forbundet med at rejse til Colombia. De fleste, der ikke har vaeret her vil ikke roere landet med en ildtang, og dem der har vaeret her siger det er det bedste land i hele sydamerika. Personligt ligger jeg nok lidt i mellem...
For 10-15 aar siden var landet en rodebutik... Dagene hvor Pablo Escobar, landets store narkohandler med base i Medellin, kunne slaa modstandere ihjel med en rate paa 20 mord om DAGEN i 2 mdr er ovre (han har 30 dommere og 457 politimaend paa samvittigheden). Escobar blev skudt i 1993.
Den nuvaerende praesident Alvaro Uribe har siddet siden 2002, og blev i 2006 genvalgt for endnu en 4 aarig periode. Han synes ekstremt populaer (har 70% af vaelgerne er bag ham...), hvilket de fire aeldre maend fra Salento (jvf. sidste kap.) kunne tilskrive sig. Det betoed ikke saa meget for dem om man var liberal eller konservativ,- Uribe havde gjort det fantastisk. Hovedaarsagen til hans popularitet er hans haarde linie overfor FARC og narkohandel. Han indfoerte en ekstra skat paa 1,2%, der er fastlaast til bekaempelse af disse, og jeg blev idag fortalt at 70% af det aarlige budget ligeledes gik til samme formaal. Han har desuden indfoert, at hans regering i weekenden personligt skal forlade Bogota, og besoege resten af Colombia for at skabe et taettere og mere personligt forhold til vaelgerne,- maaske ikke nogen dum ide...?
Alt i alt har den haarde linie haft effekt. Antallet af kidnapninger er faldet fra 3700 i 2000 til 800 i 2005 (800 er jo det rene ingenting!!) I samme periode er antallet af mord faldet med 48%. Man mener desuden at antallet af FARC soldater er indskraenket fra ca 17.000 til 9.000.

Til trods for Colombias noget blakkede ry nyder vi at vaere her. Vi foeler os bestemt ikke trykkede af situationen (Christina foeler sig mere tryg her end i noget andet land i Syd Amerika...), og enhver der har lyst til at besoege landet kan goere det,- uden hverken at bekymre sig selv eller sine foraeldre med det. Vi glaeder os til de kommende uger her ved den caribiske kyst, hvor der blandt andet gerne skulle komme gang i noget dykkerkursus...

I´ll keep U posted...

Netop som man troede, at koeer ikke kunne blive soedere, saa har de dem i "langoerede"...

Hvis der er en ting Christina har laert om mig paa denne her tur, saa er det, at jeg paa en hvilken som helst hverdag har et fordoejelsessystem, der er saa fintfoelende og praecist, at man kan stille sit ur efter det. Om det er en styrke eller en svaghed skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at jeg nu for 3. dag i traek ligger i sengen med mavesmerter. Situationen er meget lig den i La Paz bortset fra, at jeg ikke har saakaldt "daarlig mave". Det goer til tider vanvittig ondt, og minder én om, hvor skroebelig man er naar man ligger i en lille colombiansk landsby og den eneste saetning der koerer igennem hovedet paa én er "Ok, hvis det er blindtarmen er jeg fucked, og hvis den er perforeret er jeg seriously fucked..."

Her hvor jeg ligger nu (paa et hotel i byen Armenia) regner jeg dog med at have reddet stormen af ,- endnu engang! Vi kom ned fra bjergene, naermere bestemt fra Salento igaar eftermiddags, saa nu har jeg en doktor i naerheden, hvis det skulle blive noedvendigt.
Paradedag i Quito

Vi tog fra Quito soendag morgen (25.05.08) kl 5.00. Selvom mit sidste indlaeg i hoejere grad var et eksempel paa, hvordan jeg kan hype mig selv om natten (jvf. mulig blindtarmsbetaendelse !!) end en retfaerdig beskrivelse af byen, saa skal jeg ikke ligge skjul paa, at Quito ikke lige er min kop the. Kvarteret omkring hostlet,- "Gringo-land" som det kaldes - er berygtet for sine mange overfald og roeverier. Den gamle del af byen gjorde ikke det store indtryk, og da Christina og jeg efterhaanden har faaet nok af hvidmalede kolonibyer, tog vi en hurtig beslutning om at komme til Colombia hurtigst muligt. Itay, der med lidt overtalelse havde besluttet at tage med os blev suppleret med en japaner der hedder Dice (forenklet for, at jeg kan huske det...) Rejsedagen mod Colombia var haard. Vi var forsinkede fra starten, og kom foerst fra Quito lidt over 6 om morgenen. Vi ankom til graensen ved middagstid og kom uden de store problemer over graensen til Ipiales. Vi tog direkte til busstationen, koebte en billet til Popayan kl 16, - fik lidt og spise, og tog saa ellers en taxa til "Las Lajas" uden for byen. Her ligger kirken, som jeg op til flere gange har vist billeder af i fysioterapien. Den er ikke saerlig gammel,- indeni egentlig heller ikke saerlig flot, men beliggenheden er edderlyneme sej. Det var et behageligt afbraek fra de ellers lidt haarde busture (hverken veje eller busser i Ecuador er noget at skrive hjem om). Bussen vi tog videre maatte goere stop i Pasto, da chauffoeren sagde den var i stykker. I virkeligheden ville de ikke koere to halvfyldte busser nordpaa, og derfor maate vi vente paa en anden. Da vi endelig sad i den rigtige bus til Popayan, og kunne konstatere, at vi ikke ville vaere fremme foer 1.30 (istedet for kl 22.30) var vi saa smadrede, at vi knap kunne registrere de 2-3 kontrolstop militaeret foretog, en paskontrol og den venligsindede menige soldat, der sad med sin AK-47 paa bussens trappe ved siden af os...
"Las Lajas",- impressing, right?

Popayan var ikke noget saerligt (endnu flere hvidmalede huse...). Et fint sted at stoppe og faa vejret, men efter en dags pause var vi afsted igen... Cali - Armenia - og til Salento.Efter lange problematiske udregninger, hvor bustider, kalendere og antal overnatninger skulle gaa op i en hoejere enhed, blev det besluttet, at vi skulle smage noget kaffe,- nu da vi var i Colombia (for vores foraeldres skyld boer der her indskydes, at vi ikke har det samme forhold til kokain!) Salento er en ganske lille bjerglandsby i hjertet af den del af Colombia der kaldes "Zona Cafeteria". Paa byens centrale plads ligger kirken, politistationen, en del kaffehuse og byens centrale koebmand. Der regner stort set hver eftermiddag, saa luften er fugtig, frisk og behagelig. Om aftenen aftager regnen, og der kommer liv paa pladsen, og byens aeldre maend stimler sammen i de smaa kaffehuse og diskuterer noejagtig det samme som alle andre gamle maend diskuterer i alle verdens andre kaffehuse... politik og sport! Der er en behagelig atmosfaere, menneskerne er soede og interesserede og med de frodige bjerge omkring os er det naesten som at vaere i alperne.
Byens bedste kop kaffe, og et fornoejeligt eksempel paa colombiansk gaestfrihed.

Dagen efter vores ankomst gik vi paa besoeg paa et par naerliggende kaffefarme. Vi saa foerst et gammeldags enkeltmandsforetagende, og derefter et stoerre og mere effektivt oekologisk landbrug. Det var faktisk ikke en hel dum oplevelse,- uden at skulle gaa i detaljer saa vi produktionen fra boennerne paa buskene/traerne til vi selv sad med en kop mokka paa verandaen. En interessant detalje er dog, at en arbejder i hoestsaesonen betales 250 pesos pr kg kaffeboenner (1000 pesos=2,70 kr). En dygtig arbejder kan paa en 12 timers arbejdsdag samle 200 kg, hvilket vil sige omkring 50.000 pesos om dagen. Dette er i danske kr 135 kr. Eftersom skatten er ca 30%, Colombia ikke er noget billigt land og en 12-timers arbejdsdag skulle jeg mene at de 94.50 kr faneme er tjent...!
Kaffeboenner...

Anyway, til trods for den gode stemning, det behagelige selskab (man skal godt nok vaere humorforladt, hvis man ikke kan finde paa noget enten at punke Israel eller Japan for!) skulle Salento ende med at blive mit Waterloo. Allerede henunder aften som vi kom hjem fra kaffemarkerne kunne jeg maerke raabundsknobet paa min tyktarm, og de foelgende dage og specielt naetterne blev et helvede. Nu er jeg som sagt i Armenia, og jeg har lige snakket med Johan (tyktarmkejseren fra Vraa!) saa roen er efterhaanden faldet over foretagendet.
Old school farmeren tager os med paa en rundvisning.

Hvis alt gaar vel tager vi bussen til Medellin i morgen. Herfra tager vi direkte videre til Catagena ved den Caribiske kyst. Efter alle de her bjerge, og specielt den megen regn traenger vi til noget sol...

Torsdag den 29 maj ville min mor vaere fyldt 60 aar.