Americanos

Idag er onsdag. Klokken er 19.42 lokal tid, og vi sidder paa netcafé i byen Coritiba. De sidste dage i Rio var hektiske,- soendag aften med fodbold paa Maracaná (at sige det var overvaeldende er en underdrivelsse...), mandag morgen tidlig op og paa favella tour, og desuden tjekke ud fra Rio Backpackers,- og til sidst med bussen videre hertil klokken 20.00 om aftenen...

En inkarneret Flamengo tilhaenger afventer kick-off.

Rio er paa alle maader en vild by. Man gaar fra den ene ekstremitet til den anden. Glaedesrusen over fodboldsejren, og den kommende saeson i Copa de Liberadores. Fattigdommen i Favellaerne (det brasilianske ord for slum) og boernene der lever under byens broer. Det hektiske strandliv med sport, posering, og salg af alt muligt spiseligt og uspiseligt ragelse, og ikke mindst historierne om overfald, scams og endda mord goer at man konstant er lidt ekstra hypet af enten begejstring, eller af at kigge sig over skulderen... Det lyder overvaldende, og maaske endda lidt farligt, men det var klart vores indtryk, at hvis man taenkte sig om, saa var det (naesten) lige saa sikkert som alle andre storbyer...

Paa Maracana,- fyldt og klar til Copa de Libertadores.

Favella turen var klart en af de stoerste oplevelser so far... Der er 14 favellaer i Rio, og vi besoegte den stoerste, Rocinha der har ca 200.000 mennesker boende. Det er et farverigt bofaellesskab, der faar tingene til at fungere paa sin helt egen maade, et slags Christiania bare uden penge...

Knaegt der solgte armbaand i Favellaen

Ligesom Christiania er favellaerne centrum for stoffer, de har deres egne love (som for det meste betyder doed, hvis du traeder ved siden af), der er jaevnligt skud i gaderne mellem politi og narkohajer, og saa nasses der paa byens stroem ved et endeloest rod af forlaengerledninger. Dog synes fascinationen af batiktroejer ikke at vaere saa udpraeget her! Favellaerne er farlige og ikke et sted man skal komme uden foelge. Mange laver frivilligt arbejde her, og saa snart det er kendt, at man yder noget for sammenholdet er man fredet... Narkohandlerne vil have fred og ro, saa politiet kommer saa lidt som muligt... Vi besoegte en vuggestue/boernehave midt i alt rodet, og saa ved lejligheden en ganske anden side af ragnarokket.

Paa besoeg i boerner i Rio.

Foran favellaen.

Efter en ca 13 timers busrejse er vi saa kommet til Coritiba. Busserne hernede er i oevrigt saa gode, at de faar langtursbusserne i DK til at ligne de busser vi koerte til svoemning i i 5 klasse,- rygtet gaar, at det er endnu vildere i Argentina !!!

Vi manglede et stop paa vej til Foz de Iguazu, og valgte Coritiba, da der skulle vaere en smuk togtur ud til kysten herfra. Den har vi taget idag, men den var desvaerre ikke noget at skrive hjem om. Der var en guide, der talte konstant og hvis vi kunne forstaa hvad hun sagde havde det muligvis vaeret en smule interessant. Nu ved vi ikke om vi tager til de store vandfald i morgen,- jeg har lidt hoefeber jeg lige skal have styr paa og desuden, og der synes at vaere mere at se i Coritiba...

Saa kom vi til Rio...

Ipanema i aftenssol,- faneme et fedt sted at blive gammel.

Efter lidt parlementeren frem og tilbage besluttede vi, at tage bussen nordpaa, over Paraty til Rio de Janeiro. Vejret har vaeret lidt tvivlsomt, saa jeg havde egentlig foreslaaet, at vi kunne rejse mod Argentina, og komme tilbage senere. Dette blev heldigvis ikke til noget, da solen nu skinner hele tiden, og Rio er rigtig fed...

Dagene starter i bedste fys-stil med en loebetur fra Copacabana til Ipanema, ca 25 min i et total old-school cement traeningscenter (billeder kommer senere...) tilbage til Copacabana, tage en dukkert og slutte af med en frisk kokosnoed aabnet med machete ! For satan, - jeg har ikke vaeret saa frisk om morgenen siden arbejdsdagen paa Herlev begyndte med en kop staerk kaffe, en snus og 2x4mg nikotin-tyggegummi !!

Cement-traener. Klasse ide !

Vi er paa hostel for foerste gang. Det er en lidt blandet fornoejelse,- det er kanon at moede en masse andre rejsende, men forholdende er lidt for loese. Det bliver nok ikke bedre naar vi kommer til de lidt mere smadrede lande ovre vestpaa, men toilet og koekken forhold, der sejler pga mangel paa omtanke er sgu lidt irriterende. Ellers ser vi ´the sights´og ligger paa stranden (boelgerne er kanon,- loefter uden videre 100 kg !). Christina er paa boat-trip, og vi har bestilt billetter til Flamenco´s kamp paa soendag- vinder de, er de kvalificeret til den sydamerikanske Champions League, saa der er rimelig tryk paa. Alle 90000 billetter paa verdens stoerste stadion ´Maracaná´ er solgt !

Havde min foerste daarlige oplevelse idag... Jeg blev forfulgt af en skopudser,- og det lykkedes ham at kaste noget der mindede om en kvart sundae med karamel paa mine sko, og efterfoelgende haevde det var hundelort. Det var lidt pudsigt, da jeg ikke havde noget under skoen? Han tilboed at pudse dem, og det roeg bemaerkelsesvaerdigt hurtigt af... Vi snakkede lidt paa engelsk, hans makker kom og boed velkommen til Brasilien. Da han efter 2 minutter var faerdig havde jeg fundet 2 reals til ham, da jeg havde besluttet at koebe hans/deres scam,- han havde trods alt pudset mine sko ! Saa viste han et skilt, hvor der stod at det kostede 50 reals, ca 150 kr ! Saa blev jeg sateme sur,- og sagde paa den paeneste maade jeg har laert at han kunne ´Fuck off,- take the 2 reals or get fuck all ?´ Han tog de 2, og jeg gik lidt hurtigt derfra og sprang paa en bus, saa ham og hans partner ikke kunne naa at faa for mange ideer... Det pisser mig af, naar folk kommer, og er venlige, men alt hvad de siger, er med den bagtanke at tage roeven paa een.... Heldigvis sker det meget sjaeldent.

Udsigt fra Kristus figuren i Rio de Janiro.

De foerste naetter boede vi sammen med to broedre fra Phoenix, Arizona. 21 og 23 aar,- de havde begge missioneret for mormon kirken, og talte flydende portugisisk. Det var en kanon hjaelp at have dem med rundt, og de var desuden supercool at snakke med. Specielt storebroderen Tyler var spaendende. Han kun taale noget diskussion, og havde ikke noget i mod at jeg trash-talkede hans religion... Lillebroderen tror jeg havde koebt roeverhistorierne om, at vi faktisk alle kommer fra Adam og Eva, ingen kaffe, smoeger eller alkohol og ingen sex foer aegteskabet lidt mere. Uanset hvad, saa er jeg sikker paa, at hvis de kunne laese dette ville de sidde med et smoeret grin !

Hvad planen er fremover er jeg ikke helt sikker paa. Jeg proever at komme i kontakt med Kaali. Muligvis tager vi lidt hurtigere til BA og proever at laere mere spansk eller ogsaa bliver vi i Brasilien... afhaenger lidt af Kaalis planer.

Det er kanon fedt med indlaeggenei gaestebogen,- bliv endelig ved med det !

Ses

OK... Idag var en temmelig graenseoverskridende dag... !

Men foer dagens beretning skal ud i aeteren er der lige et par iagttagelser jeg bliver noed til at give videre. Det er nemmelig saadan, at det vi laver og siger til hinanden ikke er halvt saa spaendende som det, der foregaar omkring os. Derfor vil jeg ogsaa i ny og nae tilfoeje iagttagelser, der ikke noedvendigvis involverer os, men bare er ting vi ser....

For eksempel er det slaaende saa hjaelpsomme folk er,- vi har ikke saa meget som een gang moedt et skaevt blik, en sur tjener eller afvisninger i fht at finde vej, komme det rigtige sted af bussen eller spoerge om prisen paa sandaler !! Tvaertimod er det saadan, at naar vi foerst een gang har forsoegt at spoerge om hjaelp paa vores ubehjaelpsomme misk-mask af italiensk, spansk,- og nu ogsaa portugisisk,- saa bliver vi moedt af et thumbs-up hver gang vi bliver genkendt. Thumbs-up er sindsygt populaert i Brasilien ! Faer man oejenkontakt med en tilfaeldig paa gaden giver man lige en tommelfinger, og et ´Bum dia´ og gaar videre...

Nu til dagens tur... Andreas Holst Andersen aka ´Sture-bassi´ var for foerste gang i junglen... Ikke bare slangehuset i Aalborg Zoo, men en aegte fucking jungle ! Jeg var der ca 1 time... og saa skyndte jeg mig ud igen !

Vi var paa Ilhabela, der ligger i Esbjerg-Fanoe afstand(for koebenhavnere... tiden det tager, at bestille OG hente en pizza hos den lokale...) fra Sao Sebastiao. Der er som tidligere omtalt masser af trekking og Christina og jeg skulle naturligvis ud og gaa en rask tur. Vi havde pakket en rygsaek med det noedvendige, og efter at Christina havde toemt den lokale koebmand for drikkevarer og chokoladekiks drog vi ud paa ekspedition. Sture-bassi havde ifoert sig sin sandfarvede skjorte og virkede ogsaa rimelig klar...

Det skulle dog vise sig, at vaere en del mere frygtindgydende end foerst antaget. For det foerste,- der var ikke et oeje andre end os. Der var en million insekter omkring benene paa os, chikader der raabte og skreg, og sidst og afgjort ogsaa vaerst, - jo laengere vi naaede ind, jo taettere blev skoven! Med andre ord... Der var afgjort ikke tale om en tur i Dyrehaven !

Den taette bevoksning og de mange dyr lod nu ikke til at gaa Christina paa. Den solide forberedelse og de mange spejderture havde tydeligvis klaedt hende paa til lidt af hvert. For Sture-bassi var det dog en anden sag, og efter ca 45 min gang, blev skraekscenarier om slangebid, angreb fra edderkopper og muligvis en close-encounter med en kannibal for meget for ham. Han boenfaldte sin forstaaende kaereste om, om de ikke kunne gaa tilbage, hvilket hun selvfoelgelig gik med til.

Resten af dagen gik paa stranden, hvor Sture-bassi i sin post-adrenalin-psykose endelig kunne faa en lur, en kold cola... og de fleste af de medbragte chokoladekiks !

Hver dag gaar man lidt laengere ud,- nogen gange ud, hvor man ikke kan bunde.... og det er saa fucking fedt !

Back to the jungle.....

Foerste melding fra Brasilien...

Efter en haard onsdag nat, hvor Christina tog en all-nighter for at blive faerdig og undertegnede gik i seng med hovedpine og kvalme grundet juleaften/Maade Varnaes/stress-over-kaereste syndrom, kom endelig morgenen hvor vi skulle afsted. Lars Peter og Beatrice stod for transporten til lufthavnen, BA for transporten over London til Sao Paulo, og en aeldre Passat, der allerede havde 685258 km paa klokken, tog os fra lufthavnen til vores hotel i centrum af byen.

Sao Paulo er en fuldstaendig ude af proportioner stor by, der med sine 11 mill. indbyggere (20 med forstaeder!) er den stoerste paa den sydlige halvkugle (tak til wikipedia !). Det er ogsaa en temmelig berygtet by, der for ikke laenge siden aedrede trafiklovgivningen, saa man ikke laengere skal holde for roedt, men blot koere stille igennem lyskryds,- dette grundet de mange overfald, der var paa bilerne.

En af de kedelige parker i Sao Paulo...

Vores indtryk er dog et helt andet... Det er en temmelig smadret by,- der er ikke mange omraader man kan betegne som smukke, men overalt bliver man moedt af en stor hjaelpsomhed. Paa barer, restauranter, gadehjoerner, metrostationer straekker folk sig langt for at hjaelpe. De fleste taler ikke et ord engelsk, men vores begynder-spansk/begynder-italiensk tager os langt.

En af byens bygninger fungerede som udsigtstaarn. Byen er endeloes til alle sider.

Efter et par naetter i Sao Paulo er vi taget ud til kysten, naermere betegnet Sao Sebastiao. Super-hyggelig fiskerby, hvor tempoet er noget lavere end i storbyen, og det er vores plan at blive her en uges tid. Der er masser af strande og ud for kysten ligger en temmelig stor oe, der baade huser jungle og vandfald til trekking, kultur (byen Ilhabela) og selvfoelgelig strande. Christina er ovre og tjekke det ud, as we speek....

Ana Doce var bestemt hyggeligt, men ogsaa en smule pebret.

Igaar, da vi netop havde tjekket ind paa ´Pousada Ana Doce´, var der en venlig stemme bag os, der sagde,: ´Nae, men hvor skönt, det är at höra folk, der prater danska..´ Det var Göran !! Göran og hans kone Sara (der er brasilianer, men taler svensk paa 25 aar!) kender rigtig meget til omraadet, og Brasilien generelt. Vi endte med spise middag sammen paa byens graeske restaurant, og jeg maa med skam sige at Göran bar kombinationen af Caipirinhas og oel vaesentlig bedre end mig... Desvaerre tager Sara og Göran videre paa familiebesoeg idag, men vi er blevet en rigtig god oplevelse og en masse tips om Brasilien rigere... Tak for det !

Sara og Göran inden vi tog ud og spise.

Vi har idag forladt `Ana Doce`og flyttet til Hotel Roma i stedet... vi er paa et tight budget, og da vi kan faa et dobbeltvaerelse til 65 dalasi istedet for 100 (gang med 3!) maa vi leve med lidt mere ydmyge omgivelser.

Ses !