Americanos

Dagene efter min indlaeggelse lullede vi rundt i La Paz's gader. Alting gik meget langsomt,- min mave og mit aandedraet satte skiftevis begraensninger for aktivitetsniveauet. Vi var gode ved os selv, og spiste saa snart jeg kunne baade japansk og indisk, Christina fandt endda baade dansk rugbroed og ost, saa vi fik ogsaa en ostemad! I fht kulinarisk aktivitet er La Paz bestemt et af de bedste steder vi har vaeret. Vi moedtes med Richard og Ali, der kom tilbage fra Rurrenabaque, godt nok noget forbidte af myg, men meget begejstrede for turen. Vi aftalte at tage sammen videre til Copacabana ved Lake Titicaca.

La Paz´s heksemarked indeholder nogen rimelig syge salgsgenstande,- smaa lamaer blandt andet...

Dagen inden vi tog afsted besoegte vi La Paz`s stoerste hospital "General Hospital", og saa desuden dele af fysioterapi- og medicinstudiet, der bekvemt laa lige overfor. Det var vores efterhaanden gode ven, Dr Ebert Jordan, der sammen med hans trofaste sidekick, sygeplejersken Silvia viste os rundt. Dr Ebert er tydeligvis noget ved musikken for han trak os rundt i alle dele af hospitalet,- fra "modtagelsen" til blandede medicinske og kirurgiske afdelinger. Desvaerre havde han foerst tid efter kl 15, og der var fysioterapien (som vi ved fra Herlev...) laenge lukket. Det var en ret speciel oplevelse. Nok ser dele af hospitalet paene ud, og ligner til forveksling det danske sygehusvaesen, men naar man gaar dem lidt paa klingen kan man godt maerke, at det tvaerfaglige samarbejde, brug af journal, pc-aktivitet m.m. er noget gammeldags. For eksempel saa Dr. Ebert heller ikke noget problem (i den bedste mening selvfoelgelig) i at afbryde en behandling paa fys. studiet, for at vi kunne hilse paa patienten,- en handling der paa Herlev formentlig ville have udloest en overhaling (i hvert fald af Sture-Bassi!)...

Ebert i midten bagest med hans assisterende laege. Sygeplejersken er reduceret til fotograf.

Al behandling betales af patienten, hvilket betyder, at der til nogen er ganske god behandling, andre katastrofal behandling og til en stor del slet ingen behandling - dog bruges nogen af de sidstnaevnte til dissektion traening for medicinstuderende! Vi gik gennem nogen de mindre bemidlede stuer, hvilket saadan set ikke var stuer, men naermere haller, hvor der laa ca 30 patienter. Det var ene kvinder, og i den ene ende af hallen var en kvinde ved at faa foretaget et mindre operativt indgreb. Der var ikke noget forhaeng af nogen art, og de omkringliggende sad stille og saa til. Mange havde ingen besoegende, og til trods for at vi foelte os paatraengende, virkede det faktisk som om vores blotte tilstedevaerelse bragte lidt liv til afdelingen.
Christina har snakket meget om volunteering et eller andet sted, og besoeget paa hospitalet satte gang i tankerne. Bla hvor alle Herlevs gamle uniformer skal hen, og om noget af alt det vi ikke bruger i fysioterapien ikke kunne sendes herned ?

Som tidligere naevnt var paaskefestlighederne i Copacabana vores naeste maal. Vi ankom skaertorsdag om aftenen, fandt vores hostel og kiggede lidt paa byen. Copacabana minder mest af alt om byen Garda ved Gardasoeen,- ikke jordens mest autentiske sted, men ganske hyggelig naar man faar kigget den lidt naermere i krogene. Byen er "hovedby" for den bolivianske side af Titicaca-soeen,- og derfor ogsaa udgangspunkt for baade til de omkringliggende oeer, specielt Isla del Sol.

Den katolske kirke havde i dagens anledning hyret KKK til at holde ro over gemytterne. Maaske Don OE skulle proeve samme taktik?

Paaskefestlighederne er en vigtig begivenhed, ikke mindst for den katolske kirke, men ogsaa for Copacabana. Hvert aar flokkes massevis af pilgrimme dertil fra La Paz, og specielt paa lang-fredag oversvoemmes byen i langtrukken religioes soergel... I foelge traditionen drager pilgrimmene til byens hoejdedrag for at koebe miniature huse, biler, penge, butikker, internet,- eller andet de oensker sig!, for derefter at kaste det paa en model af jomfru Maria, der bliver baaret rundt i byens gader. I det kommende aar skulle oenskerne saa (i foelge den katolske kirke) blive opfyldt. Personligt synes jeg ikke oplevelsen var saerlig behagelig,- alt overskud af salget af miniature-crap (med det saerlige katolske bevis for, at man har koebt det det rigtige sted!) gaar til kirken. Og som i de gode gamle dage med afladsbreve skyer den katolske kirke ingen midler for at udnytte de i forvejen hardt proevede bolivianere.

En af boderne der solgte "haab" for kirken.

Udsigt over Titicaca fra vores gaatur... endnu en gang tak til vivid colour fkt paa mit kamera...

Dagen efter tog vi til Isla del Sol. Vi gik de 17 km op langs kysten...,- dvs vi naaede kun ca 14 foer Javier stoppede os, og tilboed, at sejle os over i hans motoriserede robaad. Vi naaede ikke helt vores endestation, da baaden ikke kunne klare boelgerne, men vi blev sat af paa Isla del Sol og gik de sidste par km til oeens stoerste by, hvor vi fandt et hostel.

Javier i sin baad.

Dagen efter gik vi de 10 km rundt paa oeen sammen med Ali og Richard, og tog godt brugte af sol, aktivitet og soeluft baaden hjem til Copacabana. Vores indtryk af Isla del Sol er lidt blandede. Det er et fedt sted, meget smukt og ideelt hvis man har lyst til at fordybe sig i en bunke boeger kombineret med gaaturer og udmaerket mad. Det er dog ogsaa meget turistet, hvilket i hoej grad paavirker den maade bolivianerne teer sig paa overfor én. Spoerger man om man maa tage et billede siger de ja, for efterfoelgende at bede om penge. Menukortets priser aendrer sig efter hvem man er, og specielt efter om man har husket i forvejen at spoerge om hvad tingene koster... Vi oplevede begge, hvilket i sidstnaevnte tilfaelde resulterede i at jeg kom i et voldsomt skaenderi, hvor jeg paa mit begraensede spanske raabte: "Esta loco, esta loco senora..." Pris-diskusioner kan synes latterlige (i danske forhold), men ingen af os synes om bevidst at blive roevrendt, saa derfor tog jeg den ! Det var dog en kanon tur, specielt takket vaere Ali og Richard, og jeg kan bestemt anbefale et besoeg, hvis man kommer paa de her kanter.

Ali, C, Richard og jeg paa vores tur paa oeen.

Vi forlod Bolivia, og koerte mod Cusco i Peru. Paa vejen fandt vi et par timer i Puno (Titicacas peruvianske hovedby) og besoegte "de flydende oeer" - Urus islands. Det var ganske imponerende, som de havde bygget et helt lille samfund med skole og minihospital paa flydende sivbunde ude midt i soeen. Naar det er sagt, vil jeg saa ogsaa mene, at det maa vaere absolut mest roevsyge sted at bo... jeg kan simpelthen ikke forestille meget noget kedeligere!

Imponerende, men sygeligt kedelige...

Vi har forladt Bolivia, og er i Cusco, Peru. Bolivia har efterladt et meget positivt indtryk. Paa grund af regnen i store dele af oest og nord Bolivia har vi fuldt "the gringo trail" naesten slavisk, og taget de tilbud af strikhuer, kunstige lamaer og vaevede taepper med det nu maatte medfoere. Til trods for denne til tider noget overfladiske leflen for turister, har vi spist fantastisk, haft ok busser og boet rent og paent paa de hostels vi har besoegt,- efter snart 5 mdr saetter man pris paa en seng uden bedbugs og varmt vand i bruseren! Der er som skrevet et hav af unikke naturoplevelser (inden for overskuelig afstand!), og vi har ikke paa noget tidspunkt haft ubehagelige oplevelser med bolivianerne.

Nu skal vi finde den fedeste maade, at komme op og se Machu Picchu, og derefter undersoege mulighederne i Peru lidt naermere... Der er muligvis en overraskelse i vente...

Traveler's diarrhea (in American English) or traveller's diarrhœa (in British English), abbreviated to TD, is the most common illness affecting travelers. Traveler's diarrhea is defined as three or more unformed stools in 24 hours, commonly accompanied by abdominal cramps, nausea, and bloating.

Vi er kommet til La Paz. Efter at have tilbragt en god uges tid i det forholdsvis lave Sucre, er vi nu kommet op i ca 3700 m igen,- og det kan maerkes ! Loebeskoene ligger solidt plantet i rygsaekken, og der er ikke noget der tyder paa, at de kommer frem lige forloebig.
Vi tjekkede ind paa Adventure Brew, som er blevet os anbefalet af baade Niall (som vi forlaengst har opgivet at indhente!) og Ali og Richard. Det er lidt af et party-hostel, der har eget bryggeri, og hver aften har et eller andet koerende i baren.
Der er flere skandinavere her end vi har tidligere har moedt. Blandt andet moedte vi en fyr, der hedder Kristoffer, og foelgende samtale udviklede sig...

Andreas: Hvor er du fra?

Kristoffer: En lille by uden for Aalborg,- hvad med dig?

Andreas: Jeg er fra Vraa! Hvor er det naermere bestemt?

Kristoffer: Vestbjerg...

Andreas: Vestbjerg ! Der har jeg familie ! Kender du Morten Rex ?

Kristoffer: Morten Rex !?! Boede han paa Vindfloejen 28 ?

Andreas: Ja...

Kristoffer: Det er min gamle nabo. Jeg boede paa Vindfloejen 26. Jeg har en gang arvet hans akvarium...

Andreas: Arvet ? Det kan faneme ikke passe. Hvis jeg kender min faetter ret, saa "arver" man ikke noget. Noget maa du da have betalt!

Kristoffer: Ja, jo,- det er nok rigtigt... Small world !

Dem der kender til familien ved, at Morten udviklede sit fremragende forretningstalent i en tidlig alder...!

Boern over det hele i bybilledet,- i hvert fald i skoletiden.

Vi moedte Ali og Richard paa anden dagen og aftalte sammen at tage en flyver til Rurrenabaque (Rurre, som det ogsaa kaldes ligger 45 min med fly herfra) og derfra paa jungle/pampas tur. Som tidligere naevnt er Bolivia forsat fuld af regnvejr, saa der var ca 50/50 chance for at flyveren kom afsted,- i Rurre lander man paa en mark, saa ofte bliver ruten aflyst...

At ankomme til La Paz er ikke altid helt nemt. En stor del af hostlet bruger et par dage paa at akklimatisere, og mange ligger ogsaa rundt omkring og kaster op, har hovedpine og doejer med at faa vejret. Vi regnede selvfoelgelig med at vaere fuldt klar efter turen i saltoerkenen, men Christinas krop brokkede sig alligevel lidt de foerste dage. Mens hun hvilede var jeg i hostelbaren med Ali og Richard, hvilkede resulterede i, at jeg hele naeste dag laa ved siden af hende godt pakket ind i taepper med "Mus og Maend". Efterfoelgende er vi blevet ret sikre paa, at C led under et maveonde (og ikke hoejden!), der allerede startede i Sucre. Sidst paa dagen foelte vi os bedre tilpas og vi noed aftenen sammen i videostuen med "Trainspotting" begge (ok,- maaske mest mig!) jokende om, hvordan vi den forgaaende nat ligesom Ewan McGregor havde haft "the shits" og var "doing the junkie limbo"... Vi var hoeje over vores helbred, der hele tiden blev bedre, og da Richard kom klokken ca 23, og aftalte det sidste inden vi skulle med flyveren dagen efter, sad vi lettede og smilende og sagde "Ses i morgen !"

MEN.......... !

Klokken 4.26 vaagnede jeg med kvalme, en ascenderende del af colon, der foeltes som en sydende grillpoelse og generelt nok den vaerste ubehag jeg har oplevet siden jeg som 4 aarig havde meningitis og maeslinger paa samme tid. En ubehag, der dog blev toppet ca 3,5 time senere, da jeg efter ca 10 gange paa toilettet (halvt af hver !!) blev tilset af Doktor Ebert Jordan, der kunne konstatere massiv dehydrering, et blodtryk paa 80/60 og mavesmerter, der i vaerste fald kunne vaere en blindtarmsbetaendelse. Vi roeg med i en taxi til den naermeste klinik Ebert kunne staa inde for, hvilket var ca 30 min. vaek. Det var naermest det vaerste,- siddende i en lille bil, halvt bevidstloes og forfrossen, i koe, paa gader der konstant gaar op og ned, og saa med den liflige duft af udstoedning torturerende mit stakkels forkvalmede indre.

Christina benyttede lejligheden til at tage et billede efter det mest akutte stadie var overstaaet.

Da vi endelig naaede frem blev jeg vist til min enestue med eget toilet. Der blev taget blodproever, BT, SAT (der for en rask person ligger paa 94% her pga hoejden!), lyttet paa hjerte, lunger og tarm og taget temperatur (flere steder end jeg troede var muligt!). Jeg blev hooket op paa IV (intravenoest drop) og fik smertestillende, antibiotika og en saltvandsoploesning mod dehydreringen. Efter et kvarter havde jeg det allerede bedre. Jeg froes ikke mere og smerterne var paa et niveau, hvor jeg kunne slappe af og sove paa dem. De bad ogsaa om en faecesproeve, hvilket jeg foerst kunne levere efter et par dage, da de havde stoppet det meste aktivitet i min mave. Den kostede da ogsaa saa mange kraefter, at jeg efterfoelgende roeg svimmel i seng,- igen med et blodtryk paa 80/60. Et oejeblik var jeg saa rundt paa gulvet, at jeg troede, at det sidste jeg skulle udrette i denne verden var den lille beholder med affoering, der stod paa fjernsynet...!

De foelgende dage gik paa ryggen. Rurre blev der naturligvis ikke noget af (Ali og Richard tog alene afsted), og Christina ordnede alt praktisk fra Gauda (der ikke gav problemer...) til at faa pengene tilbage for turen i junglen. Jeg sad og tronede i min seng som Idi Amin i "The Last King of Scotland" med laeger og sygeplejersker rundt om mig, der ikke synes at have andet at lave, end at soerge for mit velbefindende. Alt fra undersoegelser, behandling til maaltider virkede velovervejet og kompetent. Doktor Ebert kom jaevnligt forbi for at kigge til mig,- faktisk saa meget, at jeg til sidst maatte sige, at han skulle tage hjem og kigge til sin familie istedet. Det var fantastisk ! Serioest, med alt det jeg kender til til danske sygehus... hvis jeg bliver syg igen, tager jeg det foerste fly til Bolivia...!

Dr Ebert og jeg efter at han havde reddet mit liv ! Han er i Lonely Planet, hvis du nogensinde er i La Paz og har brug for "medical assistance".

For ikke, at min indlaeggelse skulle vaere nok, ville skaebnen ogsaa at Christina pludselig skulle brug for en tandlaege. En flig af hendes fortand roeg pludselig af,- ca 20 aar efter den blev sat paa foerste gang! Dr Ebert kender en tandlaege som han siger er en "artist" saa ham besoeger vi i morgen. Vi har desuden faaet lov at besoege hospitalet, hvor dr Ebert arbejder (tror muligvis han er paa speed !!) og se faciliteterne,- helst selvfoelgelig fysioterapien. Ironisk nok synes min tyndskid, at have banet vejen for - ikke kun et indgaande kendskab til det bolivianske sundhedsvaesen, men ogsaa et personligt bekendtskab (Dr Ebert), som maaske kan vise sig vaerdifuldt senere.

Der var lidt demonstration i gaden (som altid!). Rygtet siger at disse kvinder kan pacificere selv den mest psykotiske FCK-fan paa mindre en 8 sek...

La Paz er nok den mest anderledes hovedstad jeg har vaeret i. Der er ikke meget vesterlandsk over den,- absolut ikke noget maal for jule-shopping. Men vi kan godt li den ! Faktisk har jeg ikke noget mod at blive her en laengere periode - der er en god vibe,- alt koebes frisk paa markedet, der er masser af gode restauranter og vi foeler os trygge, hvor vi gaar. Nu hvor paasken naermer sig har vi dog hoert om nogen fantastiske festligheder i Copacabana (ikke den i Rio, men en by ved Lake Titicaca!). De starter naturligvis torsdag, og forsaetter resten af paasken, saa det bliver nok naeste stop...

Kan i alle have en god paaskeferie, og hvis i ikke har andet at lave, vil vi da gerne hoere fra jer...

Er det rigtigt at bedoemme en mand paa hans gerninger ? Er det forkert at skue en hund paa haarene ? Er det rigtigt eller forkert at doemme et helt land paa enkeltstaaende tilfaelde af idioti ?

Eksempel 1:
I Sucre, Bolivias juridiske hovestad, skal man lede laenge efter en politimand. Vejene har ingen hajtaender, lyssignalerne ignoreres, hoejre vigepligt findes ikke. Man finder hoejst en fodgaenger overgang, hvis eneste funktion er dekorativ (laes: har ingen trafikkoordineringsvaerdi !) I stedet har de begavede bolivianere opfundet et system, hvor de dytter hver gang de moeder et kryds. Dette (naturligvis) for at advare eventuelle andre billister i at stikke naesen for langt frem. I en by (som alle andre i sydamerika) bygget op af kvadrater resulterer dette i en sand symfoni af forskellige horn, der med 5 sekunders intervaller forstyrrer aftenroen. Alt dette kunne loeses med hajtaender - evt. brug malingen i alligevel spilder paa fodgaengerovergange !

En lille kirke paa toppen af Sucre,- ved Mirador.

Vi har vaeret i Sucre i en lille uge. Vi bor paa et hostel fuld af tyskere, der enten som foelge af "Civildienst" eller som frivillig bruger et aars tid paa at laere spansk og arbejde i de forskellige landsbyer omkring byen. Sucre har et specielt tilhoersforhold til Tyskland, og dette er en af maaderne, hvorpaa parterne holder det i live. Vi har de sidste 4-5 dage haft mere spansk undervisning, og uden at man kan sige vores spansk er blevet vaesentligt bedre, kan vi da sige, at vi har faaet mere at oeve os paa. Nu skal det saa vise sig om vi formaar at holde os selv i oerene naar vi kommer ud paa egen haand. Min laerer hedder Luis, er 37 aar og bor her i byen med sin kone og sine to boern. Vi kom fra starten godt ud af det, og har ind i mellem de grammatiske finurligheder ivrigt diskuteret Bolivias og Danmarks gode og daarlige sider. Foelgende har Luis fortalt...

Eksempel 2:
For to aar jaevnede en naturkatastrofe to bjerglandsbyer med jorden. Bolivias regering var hurtig til at soege omverdenen om hjaelp, og USA, Europa og Japan fik sat en hjaelpe aktion i sving. Japan skulle, som en del af projektet sende telte, flere tusind af slagsen, mens Europa og USA sendte penge. Da aktionen, der skulle genopbygge byerne var overstaaet var intet nyt haendt i landsbyerne. 200 telte var modtaget, praesidenten havde fundet midler til et nyt fly og resten af pengene var forsvundet ud i lommerne paa "administrationen" af hjaelpearbejdet.

Min laerer Luis og jeg. Er det mig eller minder han om assistenten (Al Borland) fra Tim Allens "Home Improvement"?.

Sucre kaldes sydamerikas juvel. Den ligger forholdsvis lavt i 2750 meters hoejde, og har derfor et behageligt klima. Midterbyen er fuldstaendig hvid og dekoreret med et vaeld af kirker, pladser og taarne som er levn fra koloniseringstiden. Et yndet maal for spanierne der for 4-500 aar siden kom her, ikke mindst takket vaere den megen soelv, der koerte forbi fra Potosi. Landet er i foelge Luis delt i 2,- lidt som Italien i en progressiv del (oest) og i en vestlig del, der mildest talt er stillestaaende. Naturforekomsterne er enorme,- Bolivia har sydamerikas naeststoerste forekomst af "natural gas" efter Venezuela. Kaempe minedrift og traeproduktion. Til trods for de mange rigdomme er det ikke lykkedes at faa noget af dette omdannet til fornuftige skoler, hospitaler og infrastruktur. Meget rammende kaldes landet "a donkey sitting on a gold mine".

Eksempel 3:
En staaende joke i Bolivia: Gud skal efter at have kreeret de foerste 6 verdensdele i gang med Sydamerika. Efter nogen overvejelse beslutter han, at hver land skal have én fantastisk ting. Han gaar igang ! Brasilien faar de frodige regnskove, Chile faar de fantastiske Andesbjerge, Venezuela - de smukke kvinder osv osv. Indtil han naar til Bolivia. Efter lidt betaenkningstid beslutter han, at Bolivia skal have ALLE de fantastiske ting som de andre ogsaa har. Englene kigger forbloeffet og spoerger, om det ikke er lidt uretfaerdigt, hvortil Gud smiler og svarer,: Nej, for jeg soerger for at befolke hele landet med dovne, korrupte svin...

Christina ved indgangen tl markedet.

Igaar gik vi paa sightseeing. Vi besoegte byens park, frihedspladsen, byens centrale plads med katedralen fra 1500-hvidkaal. Vi besoegte markedet, der med sine overdaadige lagre af frugt, koed, groentsager og smilende saelgere emmede af liv og glaede. Det var virkelig spaendene og decideret oploeftende at se et leben vi ikke tidligere har moedt i Bolivia. Vi endte paa toppen,- paa Café Mirador, hvor man kan se hele den hvide by, og nyde byens bedste kaffe i en liggestol (tiltraengt, vel at maerke) ...

Eksempel 4:
Dette aars regntid fra dec. til feb. har vaeret en af de vaerste i Bolivias historie. Ordet naturkatastrofe er blevet flittigt brugt, og over 60 mennesker er doede og 60.000 familier, og deres huse er paavirket af vandmasserne. Malaria og Dengue feber er udbrudt i stor stil og man frygter for kloakforholdene. Det synes klart, at jo bedre en infrastruktur fungerer, desto lettere kan man organisere hjaelpearbejdet, og derved mindske katastrofens omfang. Meterologer siger, at det er "El Nino", der som en del af dens normale cyklus rumsterer igen.
Alligevel, uden paa nogen maade at kigge indad, giver praesident Morales den vestlige verden og specielt USA skylden for Bolivias kvaler, da vi som han siger "har ignoret Kyoto-aftalen, tilladt global opvarmning og ladet de den 3. verdens lande betale... Imens maa Roede Kors kigge efter veje, der ikke eksisterer og meterologer pakke deres prognoser sammen....

Et par kartoffeldamer paa markedet.

Vi regner med at tage videre til La Paz i morgen eller overmorgen. Jeg er positiv (til trods for ovenstaaende) ! Luis, det store marked og de fantastiske bygninger og naturoplevelser har rettet op paa en uge, hvor jeg op til flere gange har spurgt mig selv om, hvad jeg laver i det her smadrede land. Flere gange har mit (taenkte) raad til andre rejsende vaeret: "Hvis du har raad til andet, saa bliv der !" Dog ved jeg af erfaring, at jeg ofte skal bruge mindst et par uger foer jeg begynder at saette pris paa et nyt land....

Saa Bolivia,- der er haab for jer endnu !

That´s it... Paa et eller andet tidspunkt skal jeg have en Toyota Landcruiser ! Det maa simpelthen vaere 4WD aekvivalenten til Iversens Mazda 123 stationcar (der simpelthen ikke kan slides op !!!). Det er ikke for ingenting, at der i det sydlige Bolivia koerer flere hundrede af disse rundt med turister. Det er ikke for ingenting, at Top Gear valgte netop Landcruiseren til at naa nordpolen, og det er ikke for ingenting, at man kan gaa ind paa www.tlca.org (Toyota land cruiser association) og koebe koppen til 5,00$ med billede af verdens staerkeste jeep. Jeg mener serioest at drengene maa til laederet, droppe alt om FC Nissebold (der alligevel er en katastrofe !) og dedikere hver onsdag aften til at gejle hver vores landcruiser...

Vores landcruiser,- udover den 80 l store tank havde vi 2x70 l tanke med, hvilket paa 1000 km gav 5 km paa literen. Benzin vel at maerke...

Vi havde koebt en 4 dages tur med 3 overnatninger til 1200 bolivianos (ca 800 kr) pr person. Vi var 4 gaester, samt vores chauffoer og guide Mario, og vores kok Selja. Vi skulle koere ca 1000 km,- en tur der startede i Tupiza og endte i Uyuni og paa vejen passerede forbi hundredevis af lamaer (der i oevrigt smager udmaerket), grusveje, hvor det til den ene side gik ubehageligt mange meter ned, oerkener, flamingoer, laguner - for til sidst at ende i Salar de Uyuni, den 10000 m2 store saltoerken, der er et af Bolivias smukkeste turistmaal. Ud over Christina og jeg var vi Eimear (irsk navn, udtales "Emor") og hendes kaereste Steven. De var begge fra Irland, 23 aar og paa rejse i 14 mdr rundt om i verden.
Fra starten var der tryk paa jeep´en. Paa hele turen moedte vi ikke en eneste gang asfalt, og vi kom i loebet af de godt 8 timer vi koerte den foerste dag op fra Tupiza (3160m) til en lille landsby i 4200m hoejde, hvor vi skulle overnatte. Paa anlaegget koerte fra starten Modern Talking. Modern Talking helt overdrevet populaere hernede og vi har serioest ikke koert en dag uden at blive trukket gennem "You´re my heart, you´re my soul", "Brother Louie" og "Cheri, Cheri Lady". Hvadenten det er i de offentlige busser eller med jeepén. Ellers gik dagene med at Mario satte os af og koerte i forvejen, saa vi havde godt 10-15 min. til at gaa gennem de forskellige sevaerdigheder. Byerne ( hvis man kan kalde dem det...) var huse lavet af toerret jord, mange af dem havde ikke tag, og stod ufaerdige hen ventende paa en kaerlig haand. De eneste mennesker vi saa var boern, der stak hovedet frem med et alvorligt udtryk i ansigtet, og fik tankerne hen paa fjernsynsbillederne, der skulle faa os til at plage vores foraeldre om Boernenes ulandskalender da vi var boern. Den foerste aften snakkede vi med 2 piger paa 8 og 9, der boede og gik i skole i byen. De havde matematik, skrivning, idraet og flere andre fag, var smilende og glade og gjorde os opmaerksomme paa, at man godt kan leve et "normalt" liv til trods for, at man er 9 timer fra det naermeste fjernsyn...

Kirken i byen, hvor vi havde vores foerste overnatning.

2.dagen var lang og startede kl 4.30 med at pakke jeepén, spise morgenmad og koere derfra en time senere. Christina havde ikke sovet meget om natten, og var fra starten ikke helt paa toppen. Det blev vaerre og vaerre og kulminerede efter en svoemmetur i en varm kilde i en gang serioes altitude sickness med alle symptomerne (opkast, hovedpine, mavesmerter, appetitloeshed, svimmelhed og traethed). Den daarlige soevn er ogsaa et symptom, saa maaske var hun allerede paa vej aftenen foer. Vi troede ellers vi var kommet op paa den rigtige maade,- taget den seneste uge med ro, og kravlet ind i Bolivia saa forsigtigt vi nu synes det var noedvendigt. Faktisk var det undertegnede, der startede vaerst ud allerede i Argentina, men da vi kom paa tur her var det C, der maatte tage den haarde tur. Christina fik piller for stort set alle symptomer og begyndte allerede den naeste dag at faa det bedre. Den traditionelle maade at klare AS paa, er ellers at gumle saa mange Coca-blade man overhovedet kan have i munden. En rutineret bolivianer har en klump blade paa stoerrelse med et haardkogt aeg siddende i kinden. Selv om det er det samme raastof man bruger til kokain er det alligevel noget helt andet. Hernede bruges det af stort set alle, og enhver bolivianer vil svaerve paa sin mors grav, at det er sundt, og paa ingen maade farligt. Det skal siges, at Christina ikke brugte Coca paa andre maader end i sin te... hvilket ikke helt var nok for undertegnede, der maatte proeve om det mindede om snus... Det gjorde det ikke !

I 5000 m´s hoejde. Masser af vulkanaktivitet. Her boblede jorden under os...

Det er helt vildt som hoejderne kan paavirke én. Vi bliver forpustede af ingenting! Mario siger, at ud af de 4-5 personer han har med paa en tur, er der altid en eller to der bliver syge. De har kun ilt med, hvis der er aeldre passagerer med. Jeg er sgu lidt chokeret over hvordan jeg (og ikke mindst Christina) reagerer paa det,- det er lige foer man skulle advare rygere foer en tur som denne. Jeg ville i hvert fald ikke skulle undvaere 20 % eller mere af min lungekapacitet, som smoeger som regel har krattet vaek efter 10-15 aars misbrug.

Trae af sten,- vinden har givet stenen her sin form...

Den sidste dag naaede vi turens hoejdepunkt, Salar de Uyuni, der selvsagt var fantastisk. Det er helt fladt, hvidt over det hele og flere steder er det umuligt at gennemskue hvor landoverfladen krydser horisonten og bliver til himmel.
Vi skiltes med Mario og Selja, der under hele turen havde vaeret suveraene. Super soede, kanon mad og nemme at forstaa,- saadan skal det goeres. Hvis nogen skal herned kan vi til enhver tid anbefale TupizaTours som selsskab.

Som sagt er det ikke altid lige nemt at skille himmel og jord. Det er forsat regntid,- derfor er dele af saltoerkenen stadig daekket af vand.

Flokken vi var afsted

Igaar tog vi videre over Potosi til Sucre. Vi havde overvejet Potosi som stop, da den er kendt for sine soelvminer. De er berygtede for sine helt urealistiske arbejdsforhold,- en minearbejder lever gennemsnitligt 10 aar efter han er startet paa arbejdet, og har serioese lungekomplikationer efter 7. Man kan besoege minerne, men vi besluttede at droppe det, da Christina lige havde vaeret syg, og jeg formegentlig er for stor til at kravle rundt dernede! Da vi koerte gennem byen regnede det helt vildt, saa vi var glade for vores beslutning. At koere fra Uyuni til Potosi er noget af det vaerste jeg har proevet. Smalle gennembloedte grusveje, smadrede gamle busser, chauffoerer paa coke og store lastbiler, der desvaerre skal den anden vej. Paa et tidspunkt maatte chauffoeren droppe alle principper og skrue ned for Modern Talking mens jeg kunne kigge ned paa den ca 20 cm brede vaade kant, der holdt vores bus fra et fald paa ca 60 meter mens en af minernes lastbiler stille triller forbi. Jeg var serioest ved at skide i bukserne...

Nu bliver vi i Sucre en lille uge, tager nogen flere spansk timer og (afhaengigt af vejret) tager videre en gang i naeste uge...

"There will never be an end to Modern Talking" - Secret message hidden on D. Boelens hit "Bizarre, Bizarre" played backwards 2006... once again - wikipedia.org

Endelig er vi i Bolivia... Alle vores forestillinger om besvaerligheder i forhold til graensevagter (Bolivia har en lidt spaendt politisk situation i oejeblikket, hvor demonstrationer synes at opstaa ud af ingenting !), gul feber, lange koeer, klam mad og generel utryghed er, om ikke forsvundet, saa afloest af et generelt positivt billede af landet. Det er efterhaanden en joke, at jeg hver gang jeg kommer et nyt sted, siger til Christina: "Jeg ved ikke med dig... Men jeg faar vibe paa af det her sted...!"
I skrivende stund er vi ca 100 km nord for den argentinsk-bolivianske graense i en by, der hedder Tupiza, og som i morgen skal danne udgangspunkt for en 4 dages tur til et af turens hoejdepunkter, nemlig Salar de Uyuni,- den 10.582 km2 store saltoerken i den syd vestlige del af Bolivia. Som en lille sidebemaerkning var det her i Tupiza, at Butch Cassidy og The Sundance Kid angiveligt skulle have begaaet selvmord efter at vaere traengt op i en krog af det bolivianske politi. De blev fundet doede indeni det omringede hus, men der er alligevel tvivl om sandheden, da undersoegelser i 1991 viste, at der ved DNA sammenligninger ikke var forbindelse mellem de to lig og nulevende familiemedlemmer... muy muy extragno !

Tupiza er et yndet maal for rideture. Eksempel paa den omkringliggende natur.

Paa vej herop fra BA gjorde vi stop i Salta i Argentina,- en fin "lille" by paa ca 400.000 indbyggere. Vi brugte et par dage i byen til at se "the sights", og beslutte om vi ville tage den store tur rundt i omraadet, og se de omkringliggende sevaerdigheder. Det foeltes paent dyrt (270 pesos = 400 kr pr person) og paent langt ( 1-dagstur paa 15 timer !) saa vi takkede nej. Vi tog i stedet den lokale bus til Purmamarca, som ogsaa er et stop paa den lange tur. Det kostede 16 pesos pr person, og da vi den foelgende dag kunne tage paa tur til nordargentinas saltoerken for 25 pesos synes vi, vi havde gjort en god handel.

Ali, Richard, Christina og mig til en drink inden aftensmaden.

En mega nice ting, der skete i Salta var, at vi lige uden for busstationen rendte ind i Ali og Richard, som vi havde moedt paa Navimag-baaden. Richard var helet paent op fra sit famoese trappestyrt, og de havde brugt den sidste uge i Salta paa at laere spansk. Endelig fik Christina luft for sit behov for at komme ordentligt i byen,- et behov, der ikke var blevet opfyldt af hendes efterhaanden 1000 aar gamle kaereste i BA,- selvfoelgelig under undskyldning af, at han havde ondt i maven. Vi var sammen med skotterne (Ali er godt nok englaender!) to aftener i traek, og benyttede den sidste dag til det eneste, der fungerer mod toemmermaend,- en fodboldkamp (live paa nok det mest smadrede stadion jeg har set, og sammen med fans, der var saa smadrede, at de fik Broendby og FCK´s fans til at minde om bly jomfruelige alterdrenge), en movie (Something´s gotta give,- Jack being Jack !!) og sidst men ikke mindst Oscars.
Kampen endte 3-1 til hjemmeholdet efter en katastrofal start, hvor de kom bagud 0-1. Jeg fandt aldrig ud af, hvilen liga de spiller i (Juventud Antoniana de Salta,- Check it out Kaali!), men der var godt tempo, kaelen boldbehandling og god fart i afleveringerne,- desvaerre ikke noget der bare perifert minder om FC Nissebold ! Blev i oevrigt samme aften kaaret til den mest roevsyge oscar ledsager nogen kvinde nogensinde har haft, da jeg ikke for hver kjole, der blev vist, kommenterede den, og i oevrigt havde en hvis interesse i hvad der blev sagt... Aabenbart en doedssynd paa oscar-night faktisk at interessere sig for film...

Salta havde et udsigtspunkt,- ikke videre fedt, men fedt nok!

Purmamarca er en fin lille by for foden af "det 7-farvede bjerg". Den har faaet asfaltvej og byens plads er blevet fyldt med turist merchandise,- inca-style big-time. Det er lidt smadret, at alt med en smule atmosfaere altid bliver forstyret af turistbusser. Dagen derpaa tog vi i Saltoerken og fik en lille forsmag paa Salar de Uyuni og desuden set paa en sten der lignede en skildpadde... Det er typisk for sevaerdighederne hernede...: "Kom og se en sten, der ligner en skildpadde..." og saa staar vi som alle de andre idioter og knipser loes... "Vores bjerg har 7 farver !!!" Who gives a fuck ? Vi er nu glade for at vi brugte et par dage der, da vi fik laest i vores boeger og moedte en 60 aarig (ca !) kineser fra San Francisco, der koerte rundt i sydamerika paa cykel med hjaelpemotor i orange kedeldragt...

Impressed ? - didn´t think so...

Naeste stop var graensen. Den havde vi som sagt frygtet lidt, men det gik over al forventning. Man stopper i La Quiaca i 3442m og gaar over graensen til den bolivianske by Villazón. En tur paa ca et par km, der kan vaere haard nok i den tynde luft med 25 kg oppakning. Vi tog den foerste bus til Tupiza, fandt Ally og Richard igen (naaede desvaerre ikke at tage med deres jeep, da de koerte idag) og fik bestilt en ridetur paa 5 timer som jeg og min mindre flatterende side sidder og kaemper med nu...

Christina paa ridetur.

I morgen er der jeep tur (Toyota Landcruiser, for dem af jer, der kan lide detaljer !) fra klokken 9.00 om morgenen og de naeste 4 dage...

Ciao

PS: Vi er virkelig kommet paa landet, saa billeder kommer ved lejlighed!