Americanos

Det er den 22. april idag. Fik skrevet en del igaar, men maatte lige rette lidt til paa 2. del inden det var klar til aeteren,- er stadig ikke sikker paa det, men nu kommer det ud, og saa maa I jo synes hvad I vil... Jeg husker med gru en vinteraften i ´93 paa Herluf Trollesgade i Aarhus. Jeg var sammen med Caroline og Kaali (muligvis Kasper V), hvor jeg var saa opslugt af en anden Steinbeck bog (Rutebil paa afveje), at jeg maatte introducere dem for mine tanker under indtagelse af en del "Star pilsner". En af de episoder, der stadig kan faa mig til krybe taeer.
Hvis jeg i starten var i tvivl om, om Steinbeck stadig kunne efterlade et staerkt indtryk paa mig, er jeg det bestemt ikke mere. Jeg mener faktisk (lidt barnligt) at man kan laere mere om at vaere menneske ved at laese "Oest for Paradis" end biblen. Jeg vil dog ikke bruge mere plads paa den her, da det vil afsloere for meget af handlingen, blot tilraade alle, der ikke allerede har laest den, at anskaffe den...

Fra Huancacalle var det nu tid til at naerme sig junglen. Det skulle vise sig, at det ikke var muligt at tage aesler eller heste derind (broerne over floderne var ikke gode nok, og dele af stien var stadig for vaade efter regntiden), saa vi maatte hyre baerere istedet. Fra Yanama havde det jo vaeret meningen, at Roccha skulle stoede til istedet for Vallentin, men da vi kun skulle bruge én og Roccha havde fundet andet arbejde, besluttede vi, at Vallentin skulle forsaette med os til vejs ende. Paa dag 10 skete der ikke saa meget. Vi bevaegede os ud af byen, og stille og roligt op gennem en ny dal. Vi passerede Vallentins foedeby, og da vi fandt et sted at campere, besluttede Vallentin at tage lidt tilbage (dog ikke til byen) for at besoege og sove hos sin mor. Vi oplevede endnu en kold nat, og lige inden vi skulle i seng fik vi besoeg af to drenge og deres far. De havde kartofler med til os, og spurgte interesserede, hvor vi var paa vej hen og hvor vi kom fra. Han havde en lille datter paa 6-7 aar, der laa oppe i stenhytten med feber. Jeg ved ikke om det var derfor han havde kartofler med, men han tog i hvert fald afsted med lidt mere af vores paracetamol. Vi var ved at udvikle os til en omrejsende medical unit...

Her begynder junglen...

11. dagen var forsat uden jungle, og lidt for meget gang paa almindelig vej. Der var ekstremt meget mudder, og tempoet kom i perioder meget langt ned, da der skulle hoppes fra sten til sten.
Paa dag 12 begyndte junglen endelig, og samtidig gik mine tanker fra Steinbeck til, at jeg ca hver 10. sekund enten taenkte ordet "slange" eller "edderkop". Ikke sjaeldent strejfede tanken mig, at jorden ikke var det eneste jeg skulle holde oeje med, men ogsaa at traeerne var et oplagt opholdssted for et eller andet klamt, der havde udset mig som sit naeste offer... Der ud over er junglen af natur ikke bygget til mennesker omkring 1.90cm, og selv om mange af stierne er tilfredsstillende ryddet, saa kan man godt maerke, at det ikke er hvide mennesker, der har baaret macheten....! Vi koebte yukas (en peruviansk rod, der tilberedes som kartofler) og friske passionsfrugter og slog os ned paa en skole, der ikke var i brug. Samme aften fik jeg lidt ubehag, og troede jeg var ved at blive syg, men som i bussen var det bare lidt stress, der sad i kroppen og naeste dag var jeg fin igen.

Christina forsoeger at passere de til tider mudrede forhold uden at fa vaade foedder.

Dagen efter var dog ualmindelig haard. Stierne gik op og ned, slangede sig langs bjergsiderne og forsatte i det uendlige. Vallentin og Henry kendte ikke turen godt nok, og vi endte med at vaere fremme en halv time foer det blev moerkt efter at have gaaet i naesten 9 timer. Civilisationen var begyndt at traekke i os og Christina og jeg kunne godt maerke, at de haarde forhold ogsaa kunne maerkes paa stemningen mellem os. Jeg tror en tur som denne, hvor alting er ekstremt, er som at saette alt under et forstoerrelsesglas. Man er meget modtagelig, og ligesaa vel som de positive oplevelser efterlader erindringer, der huskes resten af livet, saa kan negative smaating ogsaa blaeses ud af proportioner og slide paa omgivelserne,- saerligt dem der er taettest paa én...
Endnu en gang sov vi paa en skole (det er ofte her der er en flad mark til telt og fodbold), og om morgenen var vi omringet af boern. Vi snakkede med de to laerere, der kom fra Cusco, men skulle arbejde der i 9 mdr. Vi tog faellesbilleder, og hvis alt gaar vel faar de dem op at haenge i klasselokalet naeste gang laererne er i Cusco for at hente deres loen og tjekker deres email.

Skoleboern og deres laerere. Meget soede, men mega generte.

Dagen efter var der 2 timer til Espirito Pampa. Det var vores dag 14, og vi var naaet frem til vores maal et par dage hurtigere end Henry havde planlagt. Espirito Pampa er stadig omgivet af mystik. Man formoder at Manco Inca tog herind efter Vitcos, og der har ogsaa vaeret snak om at dette var "the lost city of the Incas" Dette er dog en myte ingen rigtig tror paa (derfor: myte!)... Det er et meget smukt omraade, og i den taette jungle virker det som om der kan dukke mere op i fremtiden. Vi spiste hos en aeldre dame, der kogte en hoene og lavede suppe til os. Efter et lille hvil, hvor der for alvor var ved at blive varmt (kunne godt maerke vi var dykket ned 1200m hoejde) gik vi et par timer til den naermeste landsby og camperede for natten. Herfra skulle vi gaa endnu 3 timer til byen, hvor hjemturen begyndte. Dette viste sig at vaere 5,5 time...

Epirito Pampa, kun en lille del af udgravningerne

Til trods for, at vi var blevet inviteret hjem til Henrys foraeldre for natten valgte vi at afslaa tilbudet. I foerste omgang fordi vi var ved at vaere moere og traengte til lidt civilisation. Men det viste sig ogsaa at vaere godt for Henry. Han havde ikke set sin mor i 8 mdr og havde ikke vaeret hjemme 1,5 aar, og fra billederne og historierne vi hoerte og saa til vores farvelmiddag i Cusco i aftes saa det ud, som om de havde hygget sig som en rigtig familie.

Christina i trygge haender...

Vi sad paa ladet af lastbiler fyldt med kaffe og jeep (der punkterede!) gennem junglen til vi naaede frem til Kiteni, hvor vi skulle fange en bus til Quillabamba (4 timer). Herefter en overnatning og videre med minibus i 5 timer tilbage til Cusco.

At komme op lastbilen og kigge paa traekronerne var en perfekt afslutning paa turen,- fedt at koere lastbil!

Selvom det var med en vis blanding af fryd og bange anelser vi tog paa den her tur, har det vist sig som noget af det bedste vi har gjort. Det var bestemt ikke helt uden frygt, at vi med baevren i stemmen sagde ja tak til Henry for ca 3 uger siden. Det skulle ogsaa vise sig at vare noejagtig ligesaa haardt som vi havde frygtet. Vi har slidt og slaebt os op ad bjerge, haft et rekordstort antal overnatninger i telt med trangiasaet, vand med rensepiller (15), og set nogen af vores jungle daemoner i oejnene og gaaet videre imod alle odds. Vi har moedt fantastiske mennesker, der lever en hverdag som er saa fjern fra vores som naesten menneskelig muligt. Vi har begravet myten om, at Peru er et af de mest ubehagelige lande at rejse i i Syd Amerika, og vi har oplevet kaffe, kakao og frugtplantager i det foerste led inden produktionen drager ud i verden. Vi har set skoler hvor 7-8 aarige boern gaar 2 timer hver vej for undervisning og endelig fuldt inkaernes vej fra Cusco til Espirito Pampa... eller fra storhed til fald...!

Nu er det tid til at tage afsked med Peru selvom der er meget mere at se. Sig naermer tiden, hvor vi skal til Los Angeles, og turen har de sidste uger aendret sig fra at vaere uendelig til at vaere et bestemt antal uger der skal strikkes sammen, saa vi kan naa det hele... Vi tager til Tumbes over Lima om 2 timer. Tumbes ligger helt oppe ved graensen til Ecuador...

Hvis jeg har glemt navnene naar jeg kommer hjem...:
- Max Havelaar
- Rainforest Foundation
- Unicef
- Amnesty International
- Greenpeace
- Christina Ehrbar...

Efter en kort pause fra skriveriet, hvor jeg har fortaerret en "Inca Cola", strukket mig og trippet lidt rundt, sidder jeg nu klar med mine notater igen. Vi har koebt busbilletter til i morgen aften - faktisk helt op til graensen til Ecuador, saa jeg er lidt under tidspres. Det er dog vigtigt at faa turen nedfaeldet inden vi kommer videre og oplevelserne kan blive lidt taagede fordi mere er kommet oveni. Jeg er i oevrigt mega glad for de mails og kommentarer jeg har faaet hjemmefra i de forloebende uger (og tidligere...), og jeg skal nok faa svaret jer saa snart jeg faar tid.

Vallentin... Naar hestene faar fjernet synet staar de stille... Henry har suppleret med en lille hat !

Vi er klar til anden del:

En pudsig ting, der skete mens vi gik i bjergene var, at mine droemme begyndte at aendre sig. Tidligere har mine droemme i tiltagende grad fundet sted hernede, men da vi gik midt ude i ingenting foregik det meste pludselig tilbage i Danmark igen. Jeg er ikke helt klar over, hvad jeg droemte, men jeg er sikker paa, at jeg droemte om Iversen og Johan paa 2 efterfoelgende naetter. Det var maerkeligt... og saa alligevel ikke, for naar man gaar saa mange timer om dagen (og man ikke kan finde paa noget at sige til Christina hele tiden) bruger man (i hvert fald jeg!) en masse tid paa at taenke over, hvordan tingene har formet sig, og hvordan man oensker de skal forme sig i fremtiden. Jeg skulle vaere et skarn, hvis ikke jeg noed at vaere hernede, og som tiden naermer sig, hvor vi skal hjem faar jeg ogsaa lyst til mere. Men naar man er vaek saa lang tid, som vi har vaeret nu, er der ogsaa ting der kommer i perspektiv derhjemme... Ting man savner, og ting man vil saette stoerre pris paa naar man kommer hjem. Jeg savner thai-middage med LP og Peter Buus. Jeg savner drukture med Johan og Göje paa Christiania. Videoaftener i Noerlev med min far. Frokoster hos min mormor. At hoere Iversen brokke sig over, at han skal loebe til Nissebold. For satan,- Kasper V har lige inviteret til Herre-middag, og jeg kan ikke komme....!

Naar jeg kommer hjem skal der inviteres, traenes, spises ude, ses venner, nydes parker, hoeres musik, gaaes i biffen, laeses boeger, koebes outdoor-udstyr, spilles fodbold, soves laenge om soendagen, tages paa weekendturer, besoeges familie, leves, VAELGES... For satan, for satan, for satan....!

Henry proevede at fiske,- i andet forsoeg maatte han i vandet for at loesne nettet. Paent koldt i 3700m hoejde.

Dagen efter vores hviledag var en af de nemmere. Vi startede i 3700m og skulle ende i 3700m, og skulle kun ned til en flod lidt under os og op igen. Vi gik 2,5 time foer Vallentin sagde vi skulle campere, men besluttede at tage 2 timer mere inden vi fandt en lille graesplet ved floden. Henry og Vallentin begyndte at fiske og Christina og jeg samlede til et baal. De fangede ikke noget, og da moerket broed frem og vi skulle have gang i baalet stod det ned i staenger. Vi stod for maden, der blev serveret i hvert vores telt, og vi gik tidligt i seng. Dagen efter ventede passet saa vi havde brug for soevnen.

I "Oest for Paradis" har Adam faaet tvillinger og den kinesiske tjener Lee og vennen Samuel skal hjaelpe med at finde paa navne til dem. Samuel har sin kones slidte bibel med, og de facineres af historien om Cain og Abel. Om hvordan Cain ofrer sine afgroeder til Gud og Abel ofrer sine dyr. Om hvordan Gud vaelger Abels dyr og ikke oensker Cains afgroeder, og om hvordan Cain i sin jalousi over ikke at blive moedt af Gud slaar sin bror ihjel og efterfoelgende bliver forvist til landet Nod - oest for paradis. Inden mordet siger Gud til Cain: "Hvorfor er du vred, og hvorfor går du med sænket hoved? Hvis du gør det gode, kan du se frit op, men hvis du ikke gør det gode, lurer synden ved døren. Den vil begære dig, men du skal herske over den." (1. mosebog kap. 4 v. 6og7)

For ikke at friste skaebnen kalder de ikke tvillingerne Cain og Abel, men Caleb og Aaron...

Dalen vi var vandret op igennem.

Dagen efter, vores dag 7, gaar stille og roligt opad indtil vi naar passet. Det er en smuk dal fyldt med vilde koeer, inkastier og masser af graes indhyllet i massive bjergsider og sneklaedte tinder. Den sidste time inden passet er stejl og taaget, og da vi naar toppen og sidder med vores tun daase og kiks begynder kulden at maerkes. Paa vejen ned begynder regnen, og vi kommer noget forkomne til det naeste campsite. Dette skulle vise sig at vaere turens absolut koldeste nat med temperaturer, der i foelge Henry kommer ned omkring -8. Der var ikke skyggen af rim, men det er der i foelge Henry aldrig...,- han snakkede om aekvator og hoej fugtighed som grunde til at man kunne have minusgrader uden rim og is....? Fuck knows,- fysik har aldrig vaeret min staerke side. Koldt var det i hvert fald ! Vi havde alt vores toej paa: to fleecer, lange underbukser, sokker, handsker, hue og endda regnbukser nede i soveposen.

Endelig naaede vi passet,- desvaerre uden den store udsigt...

Naeste dag var til at overse,- ca 3 timer til Huanca Calle... Vi var nu for alvor ved at komme ind i Vallentin-land. Han kendte alle... Og inden laenge laa vi paa byens gratis campingplads, hvor vi var de foerste udenlandske gaester i 2008. Apolinar stod for stedet, men sad det meste af tiden og vaevede halstoerklaeder og taepper. Jeg koebte et, der ganske vist krasser af h til, men som er meget flot.
Ca 30 minutters gang fra Huancacalle ligger Vitcos eller Rosaspata som spanierne kaldte det. Det var vores andet arkaeologiske site... Der er tvivl om oprindelsen, men det meste tyder paa at det er blevet bygget samtidig med Machu Picchu af inkaen Pachacuti, som et sommerresidens. Historisk er stedet dog mest betydningsfuldt for den sidste regerende inka Manco, da det var her han trak sig tilbage og gemte sig for spanierne. Manco blev i 1534 indsat som inka af spanierne mod gaver af guld og kvinder. Laenge troede han, at der var tale om et samarbejde, men da han fandt ud af at han blev udnyttet begyndte han at goere modstand. Han flygtede ud af Cusco og dannede en inka-haer paa ca 40.000 mand. 10 mdr (i 1536) varede kampene i Cusco, men han fik ikke drevet spanierne ud. I 1536-37 proevede han flere gange at vaelte spanierne baade i Cusco og Lima inden han tilsidst maate flygte laengere ind i junglen og endte altsaa med at bebo Vitcos. Manco Inka blevet myrdet 1544.

Apolinar ved sin vaev... Han spiste med ved alle maaltider.

Huancacalle var vores foerste egentlige by. Dvs, der var mulighed for et varmt bad, og vi kunne faa fyldt op i depoterne med ris, tun, sukker og salt,- supper havde vi nok af.

Vitcos ligger til hoejre, og kan ikke ses fra dalen.

I teltet om aftenen moeder tjeneren Lee Samuel igen. Tvillingerne er blevet 11 aar, og Lee har brugt de sidste 2 aar paa dykke ned i historien om Cain og Abel. Han har endda laert hebraisk for at kunne laese orginalteksterne. Specielt Guds ord om synden,- "den vil begaere dig, men du skal herske over den." Det lille "skal" volder ham problemer. Der er forskellige oversaettelser,- The American standard translation skriver "Do thou", der beordrer menneskerne til at herske over synd. I "King James" oversaettelsen staar der "Thou shalt" som betyder at du VIL herske, altsaa at det er helt sikkert, maaske allerede bestemt. Men i den hebraiske version bruges ordet timshel, der betyder "Thou mayst", altsaa du maa/kan... Dette giver et valg ! Og endnu vigtigere, at menneskerne,- og i dette tilfaelde Cain - selv er ansvarlige for de valg, handlinger og endda synder de begaar.

Du er hvad du vaelger, og naar vi paa 9 dagen har svaert ved at klare flere bjerge, flere naetter i telt, mere tun og flere skridt, hjaelper det at vide at vi selv har valgt det, og at vi netop nu goer det vi allermest har lyst til...

"Ok,- are you serious about trekking in the jungle ? I´ve done this trip with some of my guiding collegues as a school project. It will be more or less 18-19 days, around 200 km - between 6-8 hours of walking a day... no electricity, no shops, no turists.... and by the way - we need a donkey !"

Mere eller mindre saadan startede turen vi har vaeret paa de sidste 16 dage. Henry, vores guide fra 4 dages-turen moedte os paa en restaurant i Agua Calientes aftenen inden vi skulle op til Machu Picchu. Jeg havde forinden spurgt ham om muligheden for at gaa uden om alle selskaber og hyre ham som guide paa en tur, hvor vi kom "off the beaten track", kunne komme til at se det rigtige Peru og komme taettere paa junglen, afsted hvor alt var bord og stol,- altsaa saa simpelt og skrabet som overhovedet muligt. Tilbage i Cusco holdte vi et par moeder, diskuterede, hvad vi havde brug for, brugte en hel dag paa indkoeb, og tog loerdag (den 5. april) kl 6 om morgenen bussen mod Cachura, der var vores start sted. Henry var forsinket, saa vi maatte loebe efter bussen med oppakning og mad til hele turen,- ikke ligefrem en optimal start. Det endte ogsaa med, at jeg i bussen fik et "Lp´sk juleaftensyndrom" - stressudloest koeresyge med opkast til foelge...

Gang i aftensmaden... En af de faa gange vi havde et bord.

Efterfoelgende havde jeg det nu meget godt, og da vi var kommet af bussen, koert endnu en halv time i bil og fundet en mand med et aesel (der var klar til at komme med os de naeste 4 dage) var vi afsted. Taskerne havde vi pakket som i Torres del Paine. Vi havde lejet et par telte, udstyret vores rygsaekke med vandtaette plasticsaekke og pakket toej til alle aarstider. Vi vidste, at vi de foerste 8-9 dage primaert skulle opholde os i bjergene, og blandt andet passere et pas i 4300 meters hoejde, og efterfoelgende dykke ned i junglen og bruge 5-6 dage i frodig tyk regnskov. Da vi ikke skulle regne med at moede megen form for byliv, herunder medicinsk hjaelp, havde vi udvidet vores apotek betragteligt. Vi havde midler mod smerter, maveproblemer, malaria, allergi, hoejdesyge, halspastiller, salve mod stik, vaadservietter og et hav af tabletter til at rense vandet- ja, vi blev endda tilraadet at anskaffe en ampul mod slangebid, men den sprang vi over. Vi lavede de sidste telefonopkald til familien, Christina skrev en mail med navnene paa vores destinationer, og saa var vi ellers klar til imoedekomme naesten tre uger uden mobilkontakt eller anden form for hjaelp, hvis noget skulle gaa galt. Da forholdene virkede haarde og lige lovlig langt uden for alting havde jeg som min eneste forbindelse til civilisationen medbragt min iPod og John Steinbeck´s "Oest for Paradis",- jeg laeste den for 10-12 aar siden, og mente, at den kunne traenge til et gensyn,- nogen gange kan man komme i tvivl om musik, litteratur eller film kan goere det samme indtryk i to forskellige perioder i ens liv - mere om det senere!

Aesler kan meget,- hvis man presser dem lidt!

Med Henry i baghaanden vidste vi, hvad man normalt betalte for en mand og et aesel, saa der gik ikke laenge foer vi havde forhandlet os frem til en aftale med en fyr der hed Climaco og hans aesel Tango (der kunne tage 40 kg...!). Climaco saa lidt smadret ud,- et ukendt insekt havde stukket ham over hoejre oeje, og efterladt ham i en konstant haevelse i omkring en maaneds tid. Da hans ene arm ogsaa var forbundet gik der lidt tid foer vi for alvor stolede paa ham, men han var nu god nok. Den foerste dag gik vi ca 19 km. Meget af det flad vej, men med et meget stejlt stykke nedad til sidst, da vi skulle ned mod vandet og campere. Vejret var fint, men da vi var startet med en 3 timers bustur plus lidt ekstra var det begyndt at blive moerkt, da vi naaede frem til vores foerste campingplads. Vi havde lejet to telte, et til 4 personer og et til 2. Christina og jeg havde det store (og alt mad, gas og faellesudstyr) og Henry og Climaco delte det andet. Vi havde faktisk kun regnet med at skulle bruge ekstra hjaelp de foerste 4-5 dage til Yanama, men det skulle vise sig, at vi faktisk hyrede en mand hele turen,- dog ikke den samme hele vejen! Jeg ville gerne have vist et kort med ruten saa navnene gav lidt mere mening, men det er ikke helt nemt at finde digitalt....

Henry fortaeller C om Choquequirao. Det var ikke altid lige struktureret...

2. dagen startede let og smertefrit nedad, Mine smaataeer bliver godt nok lidt oemme af at gaa nedad, men vi var ok. Det var dog en stakket frist for omkring kl 8 begyndte vi den lange tur op ad vores foerste bjerg. Da vi naaede frem klokken ca 14 var Christina og jeg enige om, at det var klart det haardeste vi nogensinde havde proevet. Og det kommer fra én (mig!), der i sensommeren loeb Friloebet`s 10 km paa 54.35 min !! 1500 hoejdemeter fordelt paa 12 km steg vi i loebet af de 6 timer. Der gik ikke mange timer foer vores respekt for de lokale boender steg,- stierne vi gik paa var de eneste veje mellem landsbyerne, og de piskede op og ned af dem naermest paa en daglig basis. Dag 3 skulle ikke vise sig at blive nemmere. Vi startede ved vores foerste arkaeologiske attraktion paa turen "Choquequirao" ca en halv times gang fra hvor vi camperede. For den menige peruvianer er Choquequirao naesten ligesaa imponerende som Machu Picchu (og kaldes ogsaa dens soester),- heri er jeg nu ikke enig. Det er ligesaa haardt at komme til, og historien er da ogsaa, at da spanierne ankom og fordrev inkaen fra Cusco i 1535 var dette sted det foerste han flygtede til,- den sidste bastion. Det betragtedes desuden som et knudepunkt for handel mellem Cusco og junglen. Dette er dog mange aar siden,- i kan tage mig paa mit ord - i oejeblikket bliver der ikke handlet noget som helst.

Choquequirao set oppefra...

En halv time efter Choquequirao havde vi udsigt over dalen paa modsatte side af bjerget. Henry pegede paa en lille hytte i det fjerne paa bjergsiden paa den anden side af dalen, kun lidt under den hoejde vi allerede var i, og sagde... "Det er vores campingplads for i aften...!" Vi var ved at graede. Ned og op igen. Da vi endelig naaede frem var Christina og jeg helt faerdige, mens Climaco og Tango stod smilende og ventede med teltene. Samme aften fik vi toerret, langtidsholdbart alpacha-koed med kartoffelmos. Hytten vi kunne se i det fjerne var tom for mennesker, men om aftenen fik vi besoeg af en grisemor og hendes 7 grislinger,- et scenarie, der til tider gjorde Tango lidt urolig....
Dag 4, den sidste inden vores foerste tiltraengte hviledag, startede som den 3 sluttede. I 4 timer og 20 minutter lavede vi ikke andet end at gaa opad,- nogen gange stejle stier, andre gange trapper, men hele tiden opad. Det var for det meste vaadt og mudret, og det kan undre mig, hvordan de faar aesler derop. Climaco var fra morgenstunden langt foran os med Tango, og Henry holdte sig bag os i fald noget skulle ske. Vi tog 45 min. pause paa toppen og gik efterfoelgende de 2 timer ned til vores foerste delmaal Yanama, der ligger i 3700 meters hoejde. Her tog vi afsked med Climaco og Tango, og fandt et sted at slaa vores telt op. Climaco blev sendt afsted med en flok antihistaminer (der jo havde hjulpet Christina, da hun lignede en mongol!) og formaninger om at oejet nok ikke var det fedeste sted at have en kronisk inflammation, maaske endda infektion, og at han hellere maatte soege laege.

Hytterne set udefra,- vejret er TIT taaget!

Henry kendte en familie han havde besoegt for et aar siden, og inden laenge havde vi aftalt at spise og sove hos dem (i vores telt indenfor stendiget... nogen decideret have eller endda grund kan man vel naeppe kalde det). Toilettet var en 2-3 m2 firkant af sten, ca 1,5 m hoej nede ved faarene. Igennem den loeb et lille vandloeb, der foerte ned til floden. Jeg skulle med min vanlige velfungerende tarmfunktion hver morgen som det foerste ned og sidde i en storm af faarelyde og morgendug,- til trods for min flittige brug fandt jeg aldrig ud af hvad de gjorde med papiret,- om de overhovedet brugte noget ? Til trods for dette var besoeget et af hoejdepunkterne paa turen. Vi havde vores hviledag der, saa der var god tid til at laere menneskerne at kende. Der var to huse, et til manden og konen og et soen og svigerdatter. Manden arbejdede i marken og soennen var baerer for turister. Det var soennen Roccha Henry kendte bedst. Herudover en del boern som vi aldrig helt fik sat paa plads....?

Dette billede er udelukkende lyst op af blitzen,- der var baelragenes...

Husene var bygget af sten med straatag. Gulvet var jord og der var ingen stroem. Til aftensmaden sad vi med vores pandelamper,- drengene var meget interesserede i vores kameraer, gulvet var levende af marsvin (der er en delikatesse her) og ind i mellem stak en hoene eller en hund hovedet ind af doeren for at se om der var noget til ham... Det var superhyggeligt, og folk var usaedvanligt venlige overfor os. Paa hviledagen om aftenen blev vi endda inviteret paa grillet marsvin hos Roccha og svigerdatteren,- jeg smagte lidt, Christina ingenting, men vi kunne simpelthen ikke vige fra tanken om, at det var et marsvin,- Christina taenkte paa marsvinet Julius hun havde som lille, saa til slut maatte vi paent takke nej til maaltidet selvom det var mega pinligt. Til maaltidet blev vi introduceret til Vallentin (Rocchas faetter), der skulle foelge med den naeste hest. Faktisk gav Roccha os to heste med til samme pris som én. Det blev aftalt at Vallentin skulle foelge os til Huancacalle paa ca 4 dage og derefter skulle Roccha tage os gennem junglen til Espirito Pampa. Roccha havde tandpine, saa endnu en gang blev der gjort indhug paa vores apotek,- denne gang roeg der lidt Paracetamol...

De to knaegte i huset... kanon billede!

Efter en hvildag, hvor vores graenser for hvordan nogen mennesker bor blev flyttet, og Adam Trask fra "Oest for Paradis" endelig tager fra Connecticut til Salinas Valley sammen med sin Cathy, var vi klar til en ny omgang korporlige taesk. Foelg med i del 2,- jeg ved godt det til tider kan vaere lidt detaljeret, men det er vigtigt for mig, at faa sa mange detaljer ned som muligt saa det ligger til os i fremtiden...

Lige siden Christina som lille pige laeste om Anders Ands eventyr i Peru, har Machu Picchu staaet som et rejsemaal, der paa et eller andet tidspunkt skulle besoeges. Jeg kender ganske udemaerket historien, hvor Anders And arbejder (som 4. kustode !!) paa det historiske museum i Andeby, og hvor Rip, Rap og Rup til sidst skal forsoege at blaese firkantede tyggegummi bobler i byen hvor alt er, og skal vaere firkantet. Om byen er Machu Picchu er jeg dog lidt i tvivl om...? I hvert fald har ruinerne vaeret paa listen over musts siden vi tog afsted.

Vi ankom til Cusco i tirsdags, og har siden vaeret betaget af stedet. Den gaar for at vaere en af de farligste byer i sydamerika, men det har vi ikke maerket noget til. Cusco er inkaernes hovedstad, og da vi er i inca-country er det paa sin plads med en lille introduktion,- dette kan ogsaa vaere med til at forklare, at jeg for en tid kan acceptere flerfarvede huer og pan-floejter....

Man ved ikke forfaerdeligt meget om inkaerne. De havde saa vidt vides ikke noget skriftsprog (talesproget er quechua, der stadig tales af mange her), saa den historie vi kender bygger paa fortaellinger, der er overleveret verbalt til spanierne, da de overtog i 1532. Det goer selvfoelgelig oplysningerne lidt tvivlsomme, men her er et par facts som vi har faaet dem fortalt...
Det hele startede i 1200-tallet heromkring Cusco. Cusco betyder navle eller centrum, og hele det kommende rige skulle bygges op omkring netop denne by. Det var dog ikke foer 1438 og inkaen Pachacuti, at riget for alvor begyndte at tage fart. Her startede paabegyndelsen af de bygningsvaerker vi kan se hernede idag (herunder Machu Picchu) og indlemmelsen af store jordarealer i riget straekkende sig fra midt-patagonien i syd til den nordlige del af Ecuador i nord... Solen var den altoverskyggende gud, og der blev ofret lamaer i stor stil. Verdensbilledet var delt ind i en underverden, menneskeverdenen og en oververden repraesenteret ved henholdsvis en slange, en puma og en kondor. Disse billeder gaar igen flere steder, specielt i arkitekturen, hvor Cusco er bygget saa omridset danner et billede af en puma. Bjergene bag Machu Picchu danner et billede af en kondor, hvilket er en af grundene til, at det er bygget netop der,- Machu Picchu betyder gammel fugl ! I mosaetning til de fleste af os havde de ikke 10 bud, men kun tre:

1. Du maa ikke lyve.
2. Du maa ikke stjaele.
3. Du maa ikke vaere doven.
- specielt det sidste synes jeg er et fedt bud...

De skulle efter sigende vaere langt fremme i skoene naar det kom til bla. astronomi og medicin, og de tidligere omtalte cocablade blev flittigt brugt som smertestillende ved eksempelvis hjernekirugi ! Inkakongen Pachacuti paabegyndte Machu Picchu med henblik paa at skabe en sikret sommer residens, der desuden havde til formaal at vaere centrum for praester, forskning og uddannelse af hans boern, saa en arving kunne sikres. Med "sikret sommerresidens" menes, at byen er bygget i 2400 meters hoejde, omgivet af en flod og bjerge, saa der efter sigende ikke skulle mere en 5 soldater til at beskytte den... - ikke at den nogensinde kom under angreb ! Efter spaniernes ankomst gik der ikke laenge foer den sidste inkaleder havde set dagens lys - mange doede under spaniernes vaaben, men endnu flere af de medbragte europaeiske sygdomme (ex. kopper) hvorimod de ikke kunne finde medicin i junglen. Inden da fik han dog beordret alle Machu Picchus 500 indbyggere ud, og forlod byen med alle dens rigdomme. Rygterne siger ind i junglen, men ingen ved praecis hvor. Dette har dannet myten om "lost city of the incas", der skulle indholde vanvittige rigdomme i guld og soelv. Selv op til idag er der tvivl om spanierne nogensinde fandt Machu Picchu. I hvert fald faar amerikaneren Dr. Hiram Bingham aeren for at have genopdaget stedet i 1912,- dette paa trods af at lokalbefolkningen kendte til det laenge foer ham. I 1572 doede den sidste Inka (leder), men riget var tabt laenge inden, og spanierne havde travlt med at sende rigdommene fra Cuscos omegn til Madrid. I turist saesonen besoeger optil 5000 mennesker ruinerne OM DAGEN !

Paa toppen af Waynapicchu.

Jeg maa sgu nok indroemme, at jeg indtil nu ikke har haft den store respekt for inkaerne. Jeg mener, de ruiner vi har set er ikke just imponerende naar man tidsmaessigt sammenligner dem med pyramiderne, Coloseum eller Akropolis. Machu Picchu var under opfoerelse nogenlunde samtidig med at Leonardo da Vinci sad og tegnede de foerste flyvemaskiner, hvilket uden skyggen af tvivl bekraefter, at inkaerne i forhold til i hvert fald Europa var et tilbagestaaende samfund. Ja, selv titlen paa dette indlaeg er undertegnedes afsluttende bemaerkning i samtale med Richard paa vores gaatur paa Isla del Sol i Bolivia efter at have besoegt en ruin...

Christinas droem skulle nu alligevel opfyldes, og da vi kom til Cusco satte vi os for at finde den bedste (hvilket vil sige sjoveste og billigste) maade at komme derop. Efter lidt handlen frem og tilbage med flere selskaber fandt vi en 4-dages tur, der startede med en dag paa mountainbikes efterfulgt af to dages gang. Den "orginale" inca-trail er booket ud mange mdr i forvejen, og koster i bedste fald 400$, og i vaerste fald 800$. Der er otte forskellige stier fra inka-tiden, der alle leder mod Machu Picchu, saa flere selskaber tilbyder alternativer. Vi fandt vores til 145$, godt hjulpet af vores falske student-IDs, og sikrede os med alle de spoergsmaal vi kunne finde paa, at tingene var i orden.
Vi blev hentet loerdag morgen af vores guide Henry paa vores hostel. Det skulle vise sig, at kun én ud over os havde tilmeldt sig, nemlig Sara fra Lausanne, saa vi var fire i gruppen. Vi koerte i bus i naesten 7 timer (3 timer forsinket af et Mountain-bike loeb!) inden vi selv kom afsted paa cyklerne. Som vi havde frygtet var cyklerne noget lort. De havde forsikret os paa bureauet, at de kun brugte maerkerne GT, SCOTT og TREK, samt Shimano-gear,- da vi fik cyklerne var stellene daekket med tape og gear-kapslerne fjernet. Paa den maade var det umuligt at se, hvad vi havde faaet af udstyr. Bremser var sloeje, gear umulige at skifte og Christinas sadel faldt endda af paa et tidspunkt!

Dag 2 var derimod super,- en utrolig gaatur paa siden af bjergene med enkelte passager gennem jungle, hvor der groede kaffe, coca, cacao, bananer, papaya, avocado og en masse andet, samt et afsluttende bad i et vandland bygget op over varme kilder fra undergrunden. Dag 3´s hoejdepunkt var et bad under et vandfald, samt ankomsten til Agua Calientes, der ligger nedenfor Machu Picchu. Hele turen var "good value for money",- gode soveforhold, super mad, og en kanon guide (som I kommer til at hoere meget mere om i de kommende indlaeg...)

Under vandfald...

Tirsdag den 1 april klokken 6.00 om morgenen ankom vi med morgenbussen til Machu Picchu. Den haarde er jo at gaa turen derop (ca 1,5 time) klokken 4.30, men det gad vi alligevel ikke. Vi havde taenkt os at bestige Waynapicchu, som kan ses i baggrunden paa de fleste postkort af ruinerne. Efter at den vaerste dis havde lagt sig, og guiden havde vist os rundt og fortalt om byen, begyndte fascinationen af stedet langsomt at indfinde sig. Den vanvittige placering, noejagtigtheden af placeringen af sten,- nogle sten har 33 kanter, og passer alligevel sammen som LEGO, det sindrige vandsystem, der med 16 forskellige tilloeb goer, at der temmeligt praecist lige er nok vand til byens 500 beboere og de mange plateauer, der husede alle de afgroeder, der var noedvendige for at broedfoede inkaernes elite - altsammen gemt vaek saa ingen nedenfor bjerget havde nogen ide om stedets eksistens. Det er afgjort et fantastisk sted, der bestemt fortjener sin plads mellem nutidens 7 menneskeskabte vidundere,- om min kritik af hypen over inkaerne er aftaget er dog lidt mere tvivlsomt. Der er mange huller i historien. For eksempel fatter jeg ikke det med skriftsproget. Giver heller ingen mening, at spanierne ikke kunne finde Machu Picchu - eneste det kraevede var en enkelt indianer, en meget stor kaep og en person, der var villig til at slaa med den !

Udsigt over Machu Picchu,- de to spidser i baggrunden danner vingerne af en kondor (med lidt god vilje...). Vi besteg i oevrigt den hoeje!

Vi blev deroppe til klokken 14, gik stille og roligt ned, fik noget at spise og tog toget mod Cusco. Efter 1,5 time skiftede vi til bus, og ankom i Cusco klokken ca 22. Igaar noed vi en tiltraengt gang Inka-massage. Hvad fremtiden bringer har vi besluttet at holde for os selv lidt endnu. Dog vil jeg som en afsluttende bemaerkning sige, at I ikke skal bekymre jer, men der nok kan komme til at gaa en del tid inden I hoerer fra os igen...

"Town that kept in its enclosure the last members of a free population." - Ernesto Guevara de la Serna, apr 5. 1952