Juletur med Kaali del 1...

Saa er julen vel overstaaet, og hverdagen som rejsende er vendt tilbage.

Vi er i Mendoza, byen og det store vinomraade for foden af Andesbjergene, ca i hoejde med Buenos Aires.

Loerdag aften lagde vi ud med at tage bussen til San Rafael, en mindre by ca 3,5 time fra hvor vi er nu. Det var en bustur paa de saedvanlige ca 12 timer, hvilket for os nu begynder at virke som en tur til Roskilde. Jeg er glad for busturene... Vi begynder at faa vores rutiner for hvad vi skal bruge i bussen, hvor vi skal sidde for, at det er mest behageligt, og hvordan man faar optimal soevn, og mindst mulig gener af airconditionen...

San Rafael overraskede mig. Jeg havde forventet bjergidyl, men fik istedet en toer oerkenby, der leder tankerne mod en blanding af et sommertoert nord italien og Las Vegas. Lillejuleaften gik med det saedvanlige,- tjekke ind paa et hostel, faa lidt at spise, give interview til den lokale avis og slutte af med bowling og bajere i den lokale biograf/fun and games center....

Ja, i laeste sgu rigtigt ! Midt under frokosten kom en herre og spurgte om vi ville interviewes til den lokale avis, hvilket vi naturligvis ikke kunne sige nej til. Avisen udkom desvaerre foerst, da vi skulle til at forlade byen, saa vi fik ikke rigtig udnyttet kendis faktoren til at score en masse bajere

I oevrigt for artiklen : http://www.diariosanrafael.com

Juleaften var super... Vi havde brugt lidt af dagen inden paa at tjekke supermarkederne ud for and og flaeskesteg. Da det ikke synes at vaere er hit hernede besluttede vi at tage hostellets tilbud om en "parilla" (okse paa grill) med tilbehoer. Hostels hernede (i de smaa byer i hvert fald!) er tit drevet af en familie, der stort set har indrettet hele deres liv efter deres gaester. Det her var ikke anderledes, saa vi sad samlet om det store bord,- bestyren med kone, deres 4 boern, en baskisk bjergbestiger, en argentinsk professionel skakspiller, et argentinsk par og en knap 70 aarig herre fra Californien, der var saa begejstret for hans egne holdninger, at det var umuligt at faa et ord indfoert. Man kan sige, at heldigvis talte han ikke et ord spansk (og resten af bordet talte ikke andet !) saa det var nemt at koere ham ud paa et sidespor, naar man havde faaet nok.

Kaali i en rolig stund... Perfekt til et book-cover!

Boernene fik deres ene gave hver,- en dukke, en fodbold og et lettere feminint instrument beregnet til at saette perler i haar ? Gaveraeset er ikke saa voldsomt hernede. Til gengaeld er der rimelig tryk paa selve aftenen. Man spiser og klokken 24 er man saa i haven med champagne og raketter,- fuldstaendig som nytaar i DK. Man bytter gaver og spiser dessert. Knaegten var 12 og inkarneret River fan ligesom Kaali, saa det var et oplagt samtaleemne for os tre. Har laenge gaaet og overvejet, hvilken klub jeg skal saette min lid til... og efter at have laest "El Diego" er det utaenkeligt at jeg kan supporte en flok boesseroeve som dem der spiller i River... Ender sgu nok med Boca ! Inden vi gik i seng fortak vi os til vores vaerelse og aabnede gaver inden vi gik i seng

To River fans jule aften.

Selve dagen inden juleaften gik med en tur i bjergene, naermere bestemt en canyon ved navn Valle Grande. Vi gik, tog billeder, spiste og var ude og rafte i floden. Det var en forholdsvis stille raftingtur, men super nice, da vi saa istedet kunne kaste os i floden og lade os traekke med stroemmen.

Klar til rafting juleaften.

2. juledag var helt usandsynlig kedelig. Der skete det utaenklige, nemlig at det regnede hele dagen. Intet var aabent, og selv det at faa noget ordentligt at spise var et problem. Heldigvis kunne vi blive hjemme og nyde vores julegaver: Marquez: "100 aars ensomhed" af Kaali, og naturligvis en Argentina troeje af Christina...

Igaar tog vi til Mendoza. Jeg tror jeg taler for os alle tre, naar jeg siger vi har lidt stoerre forventninger til det her sted. Der er vinture, bjergture, trekkingture, hesteture (bedre kendt som rideture!) ture i thermalbade og cykelture. Vi er landet i en gade fuld af barer og hostels, og har faktisk idag skiftet hostel da de bankede os ind, 6 mand, paa en stue paa stoerrelse med mit koekken,- en ren brandfaelde naar man bor sammen med en inkarneret kaederyger som Kaali...

Hav forsat nogen gode juledage... og hils !

Andreas