Rejseblogs fra Travellerspoint

Californication

Mexico City - Capistrano Beach

sunny 26 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Selv 10 dage var ikke nok! Ok, lad mig være ærlig - jeg har ikke ligefrem stormet fra det ene sight til det næste, men jeg har været godt rundt i byen. Jeg har savnet Christina til at give mig et los i røven, når jeg ikke lige har haft overskudet. Efter min encounter med Kahlo, Trotski og Rivera har jeg været på Palacio de Bella Artes, set den store Chapultepec park med Mecixos historiske museum smagfuldt indrettet på det gamle slot i midten. Museum for moderne kunst og desuden en supernice 3-timers turisttur rundt i byen med london bus uden tag. Med hensyn til antropologisk museum kom jeg så langt, at jeg var helt henne og stå foran det. Men skræmt af dets størrelse, og bevidstheden hvor inderligt kedelige arkæologiske fund er, turde jeg ikke gå ind. Det minder mig om, at Christina og jeg også besøgte guldmuseet i Bogota, hvilket ikke overraskende allerede fuldstændig har forladt min bevidsthed. Som mange af de andre højtliggende storbyer vi har besøgt (Quito, Cuenca, Bogota m.m...) led Mexico City under dagligt at have et eftermiddagsskyl på i hvert fald et par timer. Det gjorde ikke så meget, men det satte alligevel alt på pause, da der virkelig kom vand ned.

Den 5 juli skulle jeg med fly til Tijuana. Hjernedød som jeg til tider er havde jeg fået bestilt en billet, der ville sende mig til Tijuana med landing kl 22.30 (så meget for efter 8 mdr stadig ikke at kunne kende forskel på AM og PM). Min fætter Henrik ville hente mig ved grænsen, hvilket formentlig ville blive omkring midnat. Heldigvis fik jeg ringet til Volaris og ændret billetten, så jeg ikke behøvede at bevæge mig ud i Tijuanas natteliv. Der er en del (narkotika) uro i øjeblikket, og selvom jeg ikke tror der ville have været sket det fjerneste var det nu meget rart at lande midt på eftermiddagen istedet. Da Henrik efter en lidt hård "4th of July" havde valgt at lade både hjerne og pas blive hjemme måtte jeg tage en taxa fra fra lufthavnen og de 5 minutter hen til grænsen,- en ulejlighed taxachauføren skulle have 180 pesos for (ca 18 dollars!). Han fik dog kun mine sidste 120 pesos...

At komme over grænsen til fods er et kapitel for sig... For det første synes det sjældent, at nogen kommer fra Mexico uden først at have været i USA. Sjældne dokumenter skal udfyldes, og oven i købet betales for. Hvis nogen grænsekontrol i Syd Amerika havde bedt om betaling for overgangen havde vi formentlig nægtet, men når det gælder USA står jeg bare og nikker... Af frygt for at blive sendt direkte til Guatanamo af en overvægtig bordercontrol med overskæg og trigger-happy pegefinger fandt jeg mig i, at det tog næsten en time og 6 dollars at komme ind i USA.

Måske er det her på sin plads med en lille introduktion af den familie jeg har herovre. Min fætter Henrik er afkom af min fars bror. Han er godt 10 år ældre end jeg er og har boet i USA siden 1985. Han er gift med Monica og sammen har de tre børn,- Tehya (9), Christof (10) og Sebastian (13).

2038000234.jpg
Hele familien på Christofs fødselsdag.

Til trods for den lidt tvivlsomme modtagelse jeg fik af myndighederne var det en god fornemmelse at være tilbage i staterne. Der kan siges en masse lort om USA, hvilket for sin part også er sandt, men man kan ikke komme uden om at der også er en god vibe. Den første aften jeg var her var vi inviteret til åbning af en størrere "art-festival" i Laguna Beach. Det var en speciel oplevelse, hvor der efter min smag var langt mellem snapsene... Der var til gengæld ikke mangel på hawaii skjorter og godt udstasede kvinder. Dagen efter var der musik i den nærliggende park. Et marimba band spillede op, og folk i alle aldre dansede rundt på græsplænen foran scenen. Det positive ved begge arrangementer var ikke så meget hovedattraktionen som den entusiasme og engagement, der blev lagt i begivenheden af gæsterne. Det er muligt, at det kan være svært at komme ind under huden, og få "rigtige" venskaber herovre, men når man kommer som turist bliver man helt fantastisk modtaget og folk er meget interesseret i, hvad man har lavet og hvad man synes om stedet her... Som dansker springer det også én i øjnene, at man stort set alle steder bliver budt velkommen med et "How are you doin´" og ønsket "Enjoy the rest of your day" når man tager afsked. Det kan til tider endda udvikle sig til små samtaler. Det har jeg altid synes var god stil, hvis man kan huske det... Det er ikke mange af den slags greetings, der ryger over disken når man henter rundstykker på Jagtvej søndag morgen,- eller Jernbanegade i Vrå for den sags skyld.
Det er en af Californiens helt store styrker, at glasset i rigtig mange henseender vurderes til at være halvt fuldt i stedet for halvt tomt .

IMG_1170.jpg
Sebastian

Nu vil jeg nyde familien her, og glæde mig til Christina kommer. Der skal laves noget seriøs shopping, slappes af, spilles golf, leges med børnene (der tæsker rundt så man skulle tro de enten fik Asterix trylledrik eller en combo af RedBull og kokain til morgenmad...). I øjeblikket er det store hit at kaste sig ud fra husets tag, lave en halv salto og lande på havens store trampolin.

2038000190.jpg
Christof...

Vi har planlagt en bådtur til Catalina Island så lur mig las om ikke der kommer en sidste melding inden vi kommer hjem...

Ses om ikke så længe...

Skrevet af ahafys 17:07 Gemt i USA

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Denne blog kræver, at du er logget på som medlem af Travellerspoint for at kunne skrive en kommentar.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint