Rejseblogs fra Travellerspoint

Macondo, Tom Joad og droemmen om Che Guevarra.

Tanker om Colombia...

semi-overcast 21 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

Nogen gange spiller skaebnen os et pus... Hvem skulle have troet, at en ubehagelig boghandler oplevelse i Quito skulle lede til ideen for dette indlaeg. "The nazi bookstore", som den blev kaldt, var berygtet for sine salgs- og byttemetoder og vi faldt i med begge ben, da vi forgaeves havde kigget i hostlenes book exchanges efter fornuftig litteratur i bytte for vores eget. Det lykkedes den engelske ejer af "Confederate Books" at fravriste os tre nye boeger i bytte for en aeldre udgave af "Grapes of Wrath" - Vredens druer af John Steinbeck.

Vi er lige ankommet til Bogota, og der er mindre end tre dage til vi deler os op. Hvorvidt det her stykke bliver faerdigt nu eller senere aner jeg ikke, men det skal i hvert fald skrives, da det har fyldt en del hos os faktisk i det meste af sydamerika, men saerligt her i Colombia. Da jeg i Argentina laeste den store colombianske forfatter Gabriel Garcia Marquez´s "Hundrede aars ensomhed", min julegave fra Kaali, anede jeg intet om Colombia. Jeg vidste lidt om bortfoerelser, FARC, de to Escobars,- Pablo, den store narkohandler i Medellin og Andres, den uheldige forsvarsspiller der lavede selvmaal under VM i USA ´94, og efterfoelgende blev draebt af skuffede landsmaend - og ellers i oevrigt ikke saa meget andet. "Hundrede aars ensomhed" handler om Buendia-familien og deres liv set over hundrede aar i byen Macondo. Alt er fiction, til tider langt over graensen for overnaturlige, specielt de dele af bogen der omhandler familielivet. Hvad der sker omkring familien, baade i Macondo og landet som helhed er dog, desvaerre ikke saa overnaturligt. Der er mange lighedspunkter paa Colombia og den verden Marquez beskriver,- konstant borgerkrig, brud paa menneskerettigheder, korruption og uhyrlige begivenheder, der forties ved cover-ups - er bare nogen af de ting der foregaar over de 100 aar vi foelger familien. Jeg har hverken det hoved der skal til, eller den viden der skal til, for at beskrive den komplekse politiske situation i Colombia, men jeg vil proeve at beskrive nogen af de indtryk vi har faaet i loebet af den sidste maaned.

Som i "Hundrede aars ensomhed" har Colombia vaeret praeget af borgerkrig. Der er et hav af interesser, der alle har gjort brug af vold for at naa deres maal. Narkotika, politisk magt og oekonomisk rigdom er centrale emner i Colombia, og det har efterladt landet i store problemer med korruption, guerriliaer, paramilitaere styrker og generel mistro til alle i den politiske verden. Efter at have studeret wikipedia.org var jeg for et par uger siden af den overbevisning, at Colombia og praesident Uribe var paa rette vej. Jeg er ikke saa sikker laengere...

Toerke i depressionens og 30´ernes Oklahoma tvinger familien Joad i "Vredens druer" til at forlade deres gaard og soege vest paa mod det frodige Californien. Traktoren er introduceret, og kan med en mands arbejde (og maaske endnu vigtigere en mands loen...) goere det, der foer tog 50 maend. De store banker overtog landejendommene, rev husene ned, koerte traktoren indover, oegede profitten og sendte flere 100.000 mennesker paa flugt. Loebesedler lovede guld og groenne skove i Californien, men de mange flygtninge var med til at devaluere arbejdskraften, og de fleste maatte leve kummerlige liv i lejre til en loen, der ikke kunne forsoerge familien. Nogle gjorde modstand, samlede sig og naegtede at arbejde til loennen, men der var altid nogen der var mere sultne, havde boern der var mere syge og derfor var tvunget til at tage den daarlige loen. De der gjorde modstand blev kaldt "reds", og maatte efter denne stempling vaelge enten leve paa flugt eller blive draebt. Familiens soen Tom beslutter at dedikere sit liv til kampen mod ulighed og social uretfaerdighed med de farer det maatte bringe.

I 2006 underskrev praesident Uribe og praesident Bush en saakaldt FTA,- en Free Trade Agreement. Den mangler forsat at blive endeligt vedtaget af den colombianske regering, og vist i oevrigt ogsaa den amerikanske. Den er til stor debat hernede, og uden at jeg kender til alle oekonomiske konsekvenser, positive saavel negative, saa er der en stigende nervoesitet over, at det kommer til at gaa haardt ud over de smaa landbrug. Nervoesiteten gaar paa, at de smaa landbrug hernede ikke kan konkurrere med import fra USA, og at dem der vil faa gavn af den er folk, der har nok af penge i forvejen. Jeg har lige laest en artikel, hvor ogsaa amerikanerne er nervoese, da Uribe vist ikke helt er saa fin i kanten som jeg foer har givet udtryk for. Der er tungtvejende beviser for taette forbindelser til baade paramilitaere grupper og de store narkokarteller. Uribe familien skulle have staaet taet med selveste Pablo Escobar da han stadig havde noget at sige,- altsaa foer han blev gennemhullet af colombianske/amerikanske specialstyrker. Et argument er, at hvis USA falder igennem i Colombia, og aftalen viser sig at vaere en katastrofe kan det faa meget negative foelger for USAs forhold til resten af regionen,- der jo som bekendt er lidt skroebeligt i forvejen...

"Colombia is pursuing this FTA as its way to push itself to the free and global market. It’s a very worthy aspiration -- if only the country wasn’t overrun by packs of domestic economic hyenas, seasoned speculators and corrupt middle men, not to mention the narco traffickers who have infiltrated the current government." - Jose Maria Rodriguez Gonzalez

Med USA´s indtog kan konsekvenserne komme til at minde om Joad-historien. De fattige boender maa forlade deres landbrug og soege til byen efter arbejde. De vil komme til at konkurrere om de samme jobs, loennen vil falde... osv, osv... Historien gentager sig, og kapitalismen faar lov at vise sig fra sin vaerste side. Jeg er ikke af den opfattelse, at det i laengden kan lade sig goere, at ignorere de store, og leve en beskyttet osteklokke tilvaerelse uden konkurrence. Jeg mener bare, at fra et menneskeligt synspunkt er de stakkels landbrug ikke klaedt paa til kamp. Uden fagforeninger (fagforeningsfolk bliver slaaet ihjel hele tiden...) er der stort set ingen, der taler deres sag eller maaske endnu vigtigere giver en reel oekonomisk stoette.

Nu kan dette indlaeg nemt komme til at lyde som en 1. maj tale, og det er maaske egentlig til dels ogsaa meningen :). Jeg er paa ingen maader tilhaenger af et absolut socialistisk system. Ej heller tror jeg paa Che Guevarra´s revolutionaere fremgangsmaader (selvom Tom Joad og El Ché har mange lighedspunkter giver "Vredens druer" desvaerre ingen svar paa, hvordan situationen skal loeses). Men efter at have rejst hernede i snart 8 mdr, besoegt lande som Bolivia, Peru og nu Colombia kan jeg sagtens forstaa det haab det kendte billede af "El Commandante" giver. Landenes regeringer er saa gennemsyrede af korruption, levetiden for fagforeningsledere saa begraenset, og fremfor alt livsvilkaarene saa deprimerende (60% af colombias befolkning lever under fattigdomsgraensen,- 80% i landomraaderne) at jeg godt kan forstaa folk overvejer at ty til vold for at finde en loesning. Det minder én om, hvor taknemmelige vi skal vaere for de kampe, der tidligere er blevet kaempet for emner som pressefrihed, fagforeninger, ligestilling, stemmeret osv. Jeg tror ikke man kan sammenligne Danmark med hernede, men jeg vil da formode, at det er nogen at de samme vaerdier, der skal skabe grundlag for en samfundsaending. Hvis vi har laert noget af denne her tur, saa er det maaske vigtigst af alt: aldrig at tage vores demokrati for givet. Jeg er i en sen alder blevet opmaerksom paa, at det er min forbandede pligt at tage politisk stilling,- og som man nok kan maerke er det ikke den nuvaerende regering, der skal forvente et opkald i loebet af de naeste par maaneder...

Af omveje fik "The Nazi book keeper" alligevel, mod hans oenske ganske vist, hjulpet os paa vej. Selvom det er en tung fucker at laese, og ikke alle vil komme samme sted hen som jeg, kan jeg (som altid) anbefale Steinbeck...,- og Marquez i oevrigt ogsaa....

Ses...

Skrevet af ahafys 05:50 Gemt i Colombia

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Denne blog kræver, at du er logget på som medlem af Travellerspoint for at kunne skrive en kommentar.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint