Rejseblogs fra Travellerspoint

Coke, coffee, colon and.... COLOMBIA !!!

Quito - Popayan - Salento - Armenia

all seasons in one day 24 °C
Se Sao Paulo - Los Angeles på ahafyss kort over rejse.

IMG_0931.jpgNetop som man troede, at koeer ikke kunne blive soedere, saa har de dem i "langoerede"...

Hvis der er en ting Christina har laert om mig paa denne her tur, saa er det, at jeg paa en hvilken som helst hverdag har et fordoejelsessystem, der er saa fintfoelende og praecist, at man kan stille sit ur efter det. Om det er en styrke eller en svaghed skal jeg ikke kunne sige, men faktum er, at jeg nu for 3. dag i traek ligger i sengen med mavesmerter. Situationen er meget lig den i La Paz bortset fra, at jeg ikke har saakaldt "daarlig mave". Det goer til tider vanvittig ondt, og minder én om, hvor skroebelig man er naar man ligger i en lille colombiansk landsby og den eneste saetning der koerer igennem hovedet paa én er "Ok, hvis det er blindtarmen er jeg fucked, og hvis den er perforeret er jeg seriously fucked..."
IMG_0926.jpg

Her hvor jeg ligger nu (paa et hotel i byen Armenia) regner jeg dog med at have reddet stormen af ,- endnu engang! Vi kom ned fra bjergene, naermere bestemt fra Salento igaar eftermiddags, saa nu har jeg en doktor i naerheden, hvis det skulle blive noedvendigt.
IMG_0878.jpgParadedag i Quito

Vi tog fra Quito soendag morgen (25.05.08) kl 5.00. Selvom mit sidste indlaeg i hoejere grad var et eksempel paa, hvordan jeg kan hype mig selv om natten (jvf. mulig blindtarmsbetaendelse !!) end en retfaerdig beskrivelse af byen, saa skal jeg ikke ligge skjul paa, at Quito ikke lige er min kop the. Kvarteret omkring hostlet,- "Gringo-land" som det kaldes - er berygtet for sine mange overfald og roeverier. Den gamle del af byen gjorde ikke det store indtryk, og da Christina og jeg efterhaanden har faaet nok af hvidmalede kolonibyer, tog vi en hurtig beslutning om at komme til Colombia hurtigst muligt. Itay, der med lidt overtalelse havde besluttet at tage med os blev suppleret med en japaner der hedder Dice (forenklet for, at jeg kan huske det...) Rejsedagen mod Colombia var haard. Vi var forsinkede fra starten, og kom foerst fra Quito lidt over 6 om morgenen. Vi ankom til graensen ved middagstid og kom uden de store problemer over graensen til Ipiales. Vi tog direkte til busstationen, koebte en billet til Popayan kl 16, - fik lidt og spise, og tog saa ellers en taxa til "Las Lajas" uden for byen. Her ligger kirken, som jeg op til flere gange har vist billeder af i fysioterapien. Den er ikke saerlig gammel,- indeni egentlig heller ikke saerlig flot, men beliggenheden er edderlyneme sej. Det var et behageligt afbraek fra de ellers lidt haarde busture (hverken veje eller busser i Ecuador er noget at skrive hjem om). Bussen vi tog videre maatte goere stop i Pasto, da chauffoeren sagde den var i stykker. I virkeligheden ville de ikke koere to halvfyldte busser nordpaa, og derfor maate vi vente paa en anden. Da vi endelig sad i den rigtige bus til Popayan, og kunne konstatere, at vi ikke ville vaere fremme foer 1.30 (istedet for kl 22.30) var vi saa smadrede, at vi knap kunne registrere de 2-3 kontrolstop militaeret foretog, en paskontrol og den venligsindede menige soldat, der sad med sin AK-47 paa bussens trappe ved siden af os...
DSCN1469.jpg"Las Lajas",- impressing, right?

Popayan var ikke noget saerligt (endnu flere hvidmalede huse...). Et fint sted at stoppe og faa vejret, men efter en dags pause var vi afsted igen... Cali - Armenia - og til Salento.Efter lange problematiske udregninger, hvor bustider, kalendere og antal overnatninger skulle gaa op i en hoejere enhed, blev det besluttet, at vi skulle smage noget kaffe,- nu da vi var i Colombia (for vores foraeldres skyld boer der her indskydes, at vi ikke har det samme forhold til kokain!) Salento er en ganske lille bjerglandsby i hjertet af den del af Colombia der kaldes "Zona Cafeteria". Paa byens centrale plads ligger kirken, politistationen, en del kaffehuse og byens centrale koebmand. Der regner stort set hver eftermiddag, saa luften er fugtig, frisk og behagelig. Om aftenen aftager regnen, og der kommer liv paa pladsen, og byens aeldre maend stimler sammen i de smaa kaffehuse og diskuterer noejagtig det samme som alle andre gamle maend diskuterer i alle verdens andre kaffehuse... politik og sport! Der er en behagelig atmosfaere, menneskerne er soede og interesserede og med de frodige bjerge omkring os er det naesten som at vaere i alperne.
DSCN1490.jpgByens bedste kop kaffe, og et fornoejeligt eksempel paa colombiansk gaestfrihed.

Dagen efter vores ankomst gik vi paa besoeg paa et par naerliggende kaffefarme. Vi saa foerst et gammeldags enkeltmandsforetagende, og derefter et stoerre og mere effektivt oekologisk landbrug. Det var faktisk ikke en hel dum oplevelse,- uden at skulle gaa i detaljer saa vi produktionen fra boennerne paa buskene/traerne til vi selv sad med en kop mokka paa verandaen. En interessant detalje er dog, at en arbejder i hoestsaesonen betales 250 pesos pr kg kaffeboenner (1000 pesos=2,70 kr). En dygtig arbejder kan paa en 12 timers arbejdsdag samle 200 kg, hvilket vil sige omkring 50.000 pesos om dagen. Dette er i danske kr 135 kr. Eftersom skatten er ca 30%, Colombia ikke er noget billigt land og en 12-timers arbejdsdag skulle jeg mene at de 94.50 kr faneme er tjent...!
IMG_0910.jpgKaffeboenner...

Anyway, til trods for den gode stemning, det behagelige selskab (man skal godt nok vaere humorforladt, hvis man ikke kan finde paa noget enten at punke Israel eller Japan for!) skulle Salento ende med at blive mit Waterloo. Allerede henunder aften som vi kom hjem fra kaffemarkerne kunne jeg maerke raabundsknobet paa min tyktarm, og de foelgende dage og specielt naetterne blev et helvede. Nu er jeg som sagt i Armenia, og jeg har lige snakket med Johan (tyktarmkejseren fra Vraa!) saa roen er efterhaanden faldet over foretagendet.
IMG_0915.jpgOld school farmeren tager os med paa en rundvisning.

Hvis alt gaar vel tager vi bussen til Medellin i morgen. Herfra tager vi direkte videre til Catagena ved den Caribiske kyst. Efter alle de her bjerge, og specielt den megen regn traenger vi til noget sol...

Torsdag den 29 maj ville min mor vaere fyldt 60 aar.

Skrevet af ahafys 12:43 Gemt i Colombia

E-mail denne beretningFacebookStumbleUpon

Indholdsfortegnelse

Vær den første til at kommentere på denne beretning

Denne blog kræver, at du er logget på som medlem af Travellerspoint for at kunne skrive en kommentar.

Indtast dine Travellerspoint login oplysninger herunder

( Hvad er dette? )

Hvis du endnu ikke, allerede er medlem af Travellerspoint, kan du tilmelde dig gratis.

Tilmeld dig Travellerspoint