Back in BA

Lige en praktisk meddelelse... Takket vaere en stabil indsats fra Christina, Kaali og undertegnede er Travellerspoint nu paa dansk. Det er selvfoelgelig ikke hele siden, men navigationen paa den enkelte forfatters travellog kan nu foregaa paa dansk. Da vi (med rette) kan tage kreditten herfor, betyder det selvfoelgelig ogsaa, at vi maa tage kritikken,- hvis der er grund til denne. Derfor... hvis I notere jer ord, saetninger, begreber i opfatter som misvisende eller fejlagtige maa i gerne skrive det til mig, saa jeg kan sende rettelserne til Travellerspoint.com.

Vi har vaeret i BA med Kaali i ca en uge nu, og det har vaeret alletiders. Det er som at komme hjem....! Vi kender gadenavnene, metroen, vaskerierne, posthusene, flere af restauranterne fra vores tidligere besoeg. Jeg har hundrede gange foer snakket om min begejstring for Berlin, og paa samme maade som der, viser byen foerst sine bedste sider, naar man har taget sig lidt tid til at laere den at kende. Attraktionen er ikke i imponerende bygningsvaerker eller tema-parker, men i menneskerne, musikken og maden i de smaa gader som BA er saa fuld af. Specielt tiltaler de mange frokost restauranter mig. Her kan jeg sammen med andre (gamle) maend nyde en omelet og tomatsalat eller oksekoed fra ovn med kartofler (Carne del Horno con papas) sammen med en danskvand for 22 kr,- ufatteligt at McDonalds kan overleve i det her land...

En af sangerinderne. Det er faktisk hendes mand der spiller klaver,- 91 aar gammel...

Vi har faaet os tjekket ind paa et ganske udmaerket hostel omkring 4 bloks fra Kaali. Der larmer godt rimelig sygt, men med en rejsendes bedste ven (et par oerepropper !!) er det ikke noget problem. Udover en del praktiske goeremaal er det ogsaa blevet til en smule sightseeing,- Christina og jeg var paa Bar-Sur til et tango-show. Et klassisk lille sted med ca 12 borde, der har eksisteret siden 1969. Det har blandt andre haft besoeg af Antonio Banderas og "Der Kaiser" - Franz Beckenbauer - og nu her ogsaa os. Som sagt et godt lille sted, i argentinsk oejemed helt absurd dyrt, men med en meget behagelig atmosfaere med dygtige unge tangodansere, og aeldre rutinerede musikanter (den aeldste 91,- se film!).

Tango paa Bar-Sur,- to par skiftedes til at foere sig frem.

En ladies-man ud over alle graenser,- C var solgt !

Jeg var syg et par dage med et maveonde, der naesten efterlod mig bevidstloes, og desvaerre forhindrede mig i at tage til Boca's stadion "La Bombonera" og se kamp i soendags. Det var sgu aergeligt, da jeg tror det kunne have vaeret en god oplevelse og Boca desuden vandt 4-0. Tirsdag rettede vi lidt op paa sagen ved at besoege La Boca (der ogsaa er en bydel i BA) og se klubbens museum og selve stadion.

Den farverige bydel Boca.

Det er som bekendt Maradonas gamle klub, og til trods for, at han faktisk kun har spillet der to saesoner (en i starten og en i slutningen af karrieren) er tilbedelsen helt urealistisk. Han ser de fleste kampe nu, og har sin egen boks, hvor han kan staa og vinke til poeblen. Selv Don Kaali de la Mancha var roert af stedet og historien. I hvert fald kunne jeg efter, at vi havde set museets film (The passion) - en lille drengs udvikling fra fan, gennem udvaelgelsen, traeningen og den endelige udtagelse til foersteholdet med den blaa-gule troeje, notere mig en lille taare i Kaalis oejenkrog. Maaske var han bare betaget af stedet? Maaske opdagede han i det oejeblik, at han havde valgt den forkerte klub? Eller maaske spillede filmen simpelthen bare paa foelelser og droemme, der ogsaa hos lille Kaali spirer som vintergaekker i de foerste foraarsdages varmende sollys.
Her er han i omklaedningsrummet foran poolen, der bestemt ikke var noget at raabe hurra for...!

Kaali foran poolen, hvor Bocas spillere varmer loeg efter kampen. Ligefoer han tog en slurk!

Coach vurderer stadion inden underskrivning af kontrakt... Diego´s boks er oppe til venstre...

Det har vaeret en fornoejelse at vaere her anden gang, og det er ikke helt uden mismod, at jeg tager videre. Som sagt har vi haft travlt med en masse praktisk,- jeg fandt ved et tilfaelde ud af, at jeg ikke havde medbragt mit vaccinationskort. Det har ikke tidligere vaeret noget problem, men da vi fandt ud af, at Bolivia kraever, at man viser det ved graensen, grundet gul feber, og nyhederne har sagt, at de slaaser lidt med det i oejeblikket, var gode raad dyre. Heldigvis var LP hurtig paa aftraekkeren, og jeg har nu en kopi sammen med mit pas- saa forhaabentlig er det nok. Ellers har der vaeret ting der skulle sendes hjem (posthuse i syd-amerika er altid en interessant oplevelse!), regninger der skulle diskuteres (paa skype), toej der skulle lappes, vaskes, koebes boeger, koebes lommekniv,- i det hele taget tankes op til de naeste mdr, der nok byder paa et noget anderledes Syd-Amerika end det vi har oplevet indtil videre. Med den tanke i baghovedet valgte vi ogsaa igaar at spise sushi, da vi ikke har faaet det siden aftenen med LP og Stine inden vi tog afsted, og nok ikke ville faa det igen paa den her side af Bogota.

Vi tager til Salta i aften...

Hav det godt derhjemme,- haaber i nyder vinterferien!

Andreas