Americanos

Lad mig bare sige det med det samme... Torres del Paine er noget af det fedeste man kan komme ud for!

Christina har laenge haft en droem om Torres, mens jeg nok naermere er vaeltet ind i den ved et tilfaelde. Vi hoerte ganske lidt om parken paa baaden, men intet af det vi hoerte kommer op i naerheden af den oplevelse det var at vaere der...

Men tilbage til begyndelsen...

Som tidligere fortalt havde vi hooket os op med den erfarne woodsman Bob Davis fra Aberdeen, og den (som os) lidt mindre rutinerede irer Niall Concannon. Vi havde indlogeret paa Alma Gaucha, et lille hostel, der som navnet antyder er udsmykket i bedste gauchostil. Vi gav os selv en dag til at forberede os... goere de noedvendig indkoeb, hoere briefingen om parken paa "Erratic Rock" hostel ( et kanon sted, og et must hvis man skal paa trekking tur paa disse kanter) og bestille bus.

Dag 1. Taarnene ses i baggrunden. For ikke saa mange aar siden braendte en tjekkisk turist 7% af parken ned, da han ikke kunne styre sit kogegrej... Det er muligvis her, men vi har flere gange set traeer, der ser braendte ud,- uden det noedvendigvis har vaeret tilfaeldet.

Torres del Paine er en kaempe nationalpark som man kan trekke paa et hav af forskellige maader. Det mest normale er enten at tage "the W" eller "the big circuit". W er klart den mest populaere og ogsaa den korteste (tager ca 3-5 dage) mens "the circuit" tager 6 til 10 dage og er mere end 115 km lang. Bob ville tage den lange, og vi sprang paa udfordringen uden toeven...

Christina ved vores foerste camp. Eneste gang det lykkedes os at campere uden for lejre.

Bob vurderer situationen... vejr, distance, "those bloody danes"... og alt muligt andet skotter nu vurderer...

At trekke i Patagonien er imidlertid ikke lige til. Vi skal selv have mad og telt med. Der skal pakkes toej til alle forhold, og ikke mindst skal man vide hvor og hvornaar man skal bruge hvad. En lang af raekke af de spoergsmaal blev besvaret paa "Erratic Rock" og netop derfor var det saa udbyttesrigt. Flere er doede i Torres del Paine (en irsk rygsaeksrejsende doede her i december!) og efter at have vaeret der er det naermest ufatteligt at flere ikke kommer til skade... Vi fik koebt regntoej, koebt plastikposer saa vi kunne have en "dry-back" der altid laa som sikkerhed i tasken, hvis det skulle begynde at regne. Alt var individuelt pakket i plastikposer. Den toerrede frugt, havregrynene og maelkepulveret til morgenmaden, muslibarrene til frokost og supperne, tunen, poelserne, risretterne og nudlerne til aftensmad. Aftenmenuerne gik paa skift mellem suppe,ris og tun blandet sammen og nudler, poelser og suppe - ogsaa blandet sammen

Christina klatrer taalmodigt op over passet...

Christina og paa toppen af passet.

Min rygsaek:

Sovepose, telt, liggeunderlag, regnjakke, regnbukser, fleece, skiundertroeje, long-johns, 2 par underbukser, 1 t-shirt, sokker, gasblus + 2 gascontainers, mad, grydesaet, gaffel og ske, lommekniv, vanddunk, sandaler, toiletsager (tandboerste, allergi medicin, solcreme, myggespray, sportstape), kasket, hue, handsker og solbriller. Herudover kan jeg varmt anbefale stoevler og vandrestave...og de klassiske Fjallraevenbukser som udmaerker sig ved at myg ikke har en chance for at penetrere dem - og desuden er selvrensende!

Efterhaanden som maden bliver mindre kan det vaere en fordel at laegge de lidt haardere stigninger senere paa turen, hvor tasken er lettere...

Udsigt fra passet - over den kaempe "Gletscher Grey".

Hvis man kigger paa kortet er "the Big Circuit" den groenne rute, der i bunden ogsaa indeholder W. Den hedder W fordi den ligner et w og sender trekkeren op i den franske dal og ikke mindst op til selve taarnene som kendetegner parken. Vi startede i Laguna Amarga, som er parkens indgang og gik rundt til parkens bagside foerst (mod uret!). Da det ikke just er turistruten, at gaa herovre havde vi det meste af parken for os selv. Paa teltpladserne moeder man ved aftenstid de andre trekkere, men mens man gaar ser man stort set ingen. Vi gik forbi teltpladsen og besluttede at slaa vores telte op ved det foerste egnede sted,- til maden er det vigtig, at der en soe eller en flod i naerheden (alt vand kan drikkes i parken,- og smager foroevrigt forrygende !) og saa siger det selvfoelgelig sig selv at det skal vaere egnet til et telt. Den foerste nat var den eneste, hvor det lykkedes os at overnatte uden for en teltplads. Dette skyldes at naturen de kommende naetter ikke viste os et egnet sted, og at vi paa stierne omkring W ikke maatte, og kunne risikere at faa en boede for det.

Christina har faktisk smadret hovede her, men det er elegant gemt af den meget koennere side...

De foerste dage gik vi 15-17 km om dagen. Lejrene var praeget af myg og nogen mothers af nogen horseflies. Paa 3. dagen kom de foerste stigninger og paa 4 dagen kom turens absolut haardeste dag med 19 km henover John Gardener-passet og ned langs den kaempe "Gletscher Grey". Den var styg og det var lige foer at Christina (der staedigt bar ligesaa meget som os andre) maatte bukke under. Paa 5 dagen kom vi ind paa W, hvor C fik 3 myggestik henover hoejre oeje, der over natten fik hende til at ligne èn med Down-syndrom i den ene side af hovedet ! Hold kaeft, hvor jeg grinede, da jeg vaagnede om morgenen !!! Paa 6. dagen startede vi med 8 km til bunden af den franske dal, gik op i den retur og videre til naeste campsite- igen 17 km. 7 dagen til indgangen igen, hvor Bob blev. Vi andre forsatte op til taarnene, saa vi var klar til naeste morgen at kaempe os den sidste stigning paa en time op til taarnene kl 5 om morgenen. Man skal helst se dem i solopgangen, da de faar en helt speciel lilla farve (mellem os sagt, er det bedre lidt senere, hvor solen staar lige ind paa dem, og det ikke er saa fucking koldt at sidde der. Niall gik helt ned paa sidste dagen, og kastede op 6 gange om morgenen inden han naaede toppen. Han fik nogen hvil paa den 3 timer lange gaa tur tilbage til opsamlingsstedet for bussen, men han saa faneme ikke for godt ud... (er i oevrigt derfor han ligger i sovepose paa det sidste faellesbillede...)

Ved toppen, ved Torres - i morgensol...

Parken udmaerker sig ved at vaere utrolig varieret naturmaessigt. Fra sumpomraader til gletschere, fra skove til praerie... Bob, der trods alt har lidt erfaring kalder den "the mother of all treks". Man kunne forestille sig, at vi enten har proevet det bedste, og det fra nu af kun kan blive daarligere. Eller... at det virkelig har vaekket den indre trekker og at vi fra nu kun har mod paa mere...

Selv tror jeg mest paa det sidste...

Skal i lige have historien om vores sidste nat i Puerto Natales...?

OK... Vi kom hjem med bussen fra parken. Dagen efter tog Bob videre til Punto Arenas, mens vi sammen med Niall skulle have vasket toej og fundet ud af hvor turen nu skulle gaa hen. Under forberedelserne inviterede vores landlord Johnny (og hans trofaste side-kick Sergio) paa Alma Gaucha os paa en traditionel asado med lam over aabent baal. Det var lidt speget, da den kostede 12000 pesos pr person (120 kr), men vi sagde ok for at faa oplevelsen med.

Efter et par glas vin spurgte jeg Johnny hvad der foregik i de omkringliggende huse, da vi (tre) havde diskuteret udseendet af dem, og mente af nogen af dem ikke kunne taale dagslys. Han fortalte, at der var mange af dem (specielt i vores kvarter), da der i byen kom mange fiskere fra havet og gauchos fra El Campo (landet!), og at pigerne var moerke, smukke og stammede fra Columbia og Costa Rica. Jeg fortalte det videre til de andre (saadan noget snakker man ikke om naar der er kvinder til stede og Christina var belejligt inde og pakke nogen af sine ting...), vi fik mere vin, spiste en pragtfuld asado og pludselig mens jeg var paa toilettet hoerte jeg rumsteren ved fordoeren....

Ind traeder to moerke, columbianske kvinder, smukke med laeber saa fyldige som laa der to skovsnegle henover ansigtet paa dem... Vi kunne se smilene brede sig paa Johnny og Sergios laeber! Efter en kort samtale, og lettere forundrede valgte vi at fortraekke os til vores vaerelse, saa drengene kunne faa glaede af deres investering...

I det mindste vidste vi at hvad vores penge gik til...