The Pathetic Ocean..."

Hola Hola...

Tilbage igen efter laengere tids pause. Faktisk er det den 28 januar idag, men jeg har efter laengere tids overvejelse besluttet at dele de sidste par ugers oplevelser ind i seperate beretninger. Datoen 18 januar var dagen, hvor vi ankom til Puerto Natales efter 4 dage og 3 naetters sejlads i fjordene langs Chiles kyst. Vi er stadig i Puerto Natales, men jeg toer nok love, at de sidste 14 dage har sendt temmelig mange liter vand inden under broen...

I den forgangne tid har jeg til tider ogsaa overvejet, hvordan jeg skulle faa dette ned paa papir saa det ikke blev for kedeligt at laese, men samtidig ogsaa detaljeret nok til, at jeg ville kunne huske noget af det, naar jeg kommer hjem.

Traditionelt har skibsruten mellem Puerto Montt og Puerto Natales vaeret en saakaldt cargo rute,- altsaa en rute der udelukkende transporterede handelsvarer til og fra Patagonien. Flere og flere rygsaeksrejsende fik imidlertid oejnene op for muligheden, og efter at et utal af lastbilschauffoerer havde trukket de hitch-hikende unge med sydover har man besluttet at omdanne skibene saa de ogsaa kan tage passagerer med. For vores turs vedkommende var det naermest udelukkende turister der var med, hvilket til at starte med virkede lidt deprimerende. Men som turen skred frem stiftede vi bekendtskab med flere og flere, og en del af dem nyder vi saamaend stadig godt af...

Christina foran koejen. Det var klasse, at lukke sig inde med bog og iPod og slaa forhaenget for...

Den foerste dag gik med at finde sig til rette paa baaden. Vi fandt vores luksuspladser, solen skinnede og vi og de andre passagerer stod paa det oeverste daek og noed en oel i solnedgangen mens Puerto Montt forsvandt i horisonten. Vi spiste aftensmad med Ali og Richard fra Edinburgh.

Ali, Richard og Bob ved vores faste sted paa broen.

Niall... Need I say more...!

Paa anden dagen var Christina og jeg tidligt oppe. Vi ville se solopgangen paa daekket klokken 6, men da denne udeblev blev det sidste gang vi fik vores skoenhedssoevn oedelagt paa turen. Paa anden dagen stiftede vi ogsaa for foerste gang bekendtskab med Niall og Bob. Niall sad lidt smadret ved morgenbordet og kaempede med et anfald af allergi (jeg gav ham en Benadryl!!) Han er 32 aar og kommer fra Dublin. Han har rejst de sidste mange maaneder i Australien og oesten og er naesten lige landet i Sydamerika. Bob startede som en udfordring fra Christina. Han er 66 aar, englaender bosiddende i Skotland, hvor han gennem en menneskealder har varetaget et naturreservat. Han har et kaempe skaeg og bliver jaevnligt (ikke mindst af alle boern vi har moedt) forvekslet med julemanden. Hans maerkvaerdige udseende laa til grund for Christinas udfordring... Ham maatte vi i kontakt med! Fra anden dagen og moedet med Bob blev det meste af dagene brugt paa at staa paa daekket lige ved siden af broen og holde oeje med naturen, der floed forbi... En gang i mellem saa vi en sael eller en soeloeve, men det meste af tiden stod vi bare og kiggede mens vi snakkede og drak kaffe.

Lille view over broen. Skibsradioen er lavet i Aalborg!

15.01.08 kl 21.29 - Andreas ser en hval for foerste gang!

Christina og jeg foran en gletscher, der hed noget med "Pont XI" - tror jeg nok...

3. dagen startede perfekt. Vi vaagnede begge efter en af de bedste soevne (?) vi har haft paa hele turen. Vi havde aftenen i forvejen taget en soesygetablet, da vi skulle igennem det berygtede "Golfo de Penas" og den havde nok slaaet os en smule ud... Golfo de Penas er det eneste sted paa turen hvor skibet skal ud i "The Pacific" og det plejer at betyde en smule soegang. Den manglende action fik Bob til irriteret at udbryde: "The Pacific Ocean....!?!, It's more like the pathetic ocean !" Senere paa dagen lagde vi til ved Puerto Eden, et lille (tidligere) indianer samfund, hvor der i oejeblikket kun bor 180 mennesker. Det er saa langt udenfor lov og ret at den eneste kontakt er faergen der kommer forbi to gange om ugen. Om aftenen var der feststemning i baren,- jeg talte med en svensk laege der hed Oskar som var under uddannelse med speciale i levertransplantationer. Det viste sig nyttigt, da den foer omtalte skotte Richard i en megakoger tog den paa hovedet ned af trappen og maatte syes med 5-6 sting...

Bob, der ikke havde roert sit skaeg siden 1961, og jeg... der vist havde barberet mig samme morgen...

Paa 4. dagen ankom vi til Puerto Natales. Bob, Niall, Christina og jeg havde aftalt sammen at tage til Torres del Paine. Da den store ekspedition noeje skulle planlaegges besluttede vi at finde et hostel sammen, saa vi nemmere kunne foretage de noeddvendige investeringer og beslutninger....

Navimagturen var en kaempeoplevelse jeg bestemt kan anbefale. Vi spiste 10-12 ganske udmaerkede maaltider, sov 3 gange, fik et utal af kontakter og naturoplevelser og tilbagelagde et betragteligt antal km der ogsaa ville have kostet en del med bus... for 370 dollars hver. Det er bestemt rimeligt,- om AA billetterne til 1800 dollars stykket er pengene er dog mere tvivlsomt...

Off into the woods...