Americanos

Det er loerdag og vi har lidt tid til overs... Efter sidste beretning er tingene for alvor begyndt at flaske sig. Som jeg skrev forsoegte vi at faa billetter til baaden sydpaa gennem "Navimag" via mail. Dem har vi imidlertid ikke hoert fra. Hvad vi derimod gjorde var at tage kontakt til et turistselskab i Bariloche og derigennem faa billetter,- det er lykkedes og efter mange spaendte timer sidder vi nu i havnebyen Puerto Montt i Chile og venter paa faergen, der foerst gaar mandag.

Er ikke helt sikker paa de fatter tidevand her...

Vi kom igaar, og har indlogeret os privat hos "Maggy", der bor sammen med sin mor i en temmelig forfalden traeroenne ikke saa langt fra busstationen. Maggy taler engelsk og har boet nogen aar i NY, inden hun besluttede at vende tilbage til Chile. Huset har desuden to hunde, et vaeld af bamser og desuden nogen maerkelige fotografier haengende,- blandt andet haenger der to billeder af Beatles i koekkenet (hvilket jeg kan forstaa !) og paa foerste salen haenger der et indrammet foto af Phil Collins !!!! Der er paent stoevet over det hele og morgenmaden involverer kage med haar paa og toert ristet broed, men vi er vaagnet uden bid af nogen art, saa vi har allerede betalt for i nat ogsaa.

Maggy´s roenne,- nyste hver gang jeg traadte ind af doeren.

Sikringen af billetterne til skibet har vaeret lidt spaendende,- at laegge 740 dollars i haenderne paa argentinere er paa graensen til det dumdristige, saa jeg var noget spaendt paa at faa dem (billetterne !) i haenderne da vi ankom til Chile. Situationen blev imidlertid ikke bedre da vi ikke kunne finde kontoret, hvor vi kunne hente dem, og maatte til at ringe. Det viste sig dog hurtigt at vores angst var ubegrundet (kontoret laa i nabobyen !!!), og vi fik i loebet af en halv time billetterne afleveret hos Maggy. Idag ville vi saa kontakte Navimag og sikre moedetidspunkter, afgang osv (Grundet vejrforholdene kan afgange og ankomster vaere lidt svaevende). Det viste sig at vaere en kanon ide, da Monica, damen i kontoret, lod os checke ind to dage foer tid og gav os de bedste senge (med vindue !!) paa de billige raekker. Christina havde hoert om de legendarisk gode pladser gennem sin tur til Irland i sommers, saa vi svaevede naturligvis henover fortovet da vi gik ud fra kontoret. Monica havde sagt det var tys-tys, saa vi / I maa ikke sige noget foer om en uges tid !

Paa havnen spiste "alt godt fra havet". De havde ogsaa suppleret med "mindre godt"!

Puerto Montt er et lille fiskeleje som med rekordfart er ved at blive til en storby. Laksefiskeri er det helt store,- ja vel fiskeri i det hele taget, og en begyndende turisme. Der ligger et cruise skib i havnen, og gaderne er fulde af aeldre amerikanere udstyret med videokamera, fiskevest, loebesko, og hvis der gaar hoejt ogsaa en kasket fra det krigsskib de tjente paa under Koreakrigen. Vi kan ganske godt lide byen,- den er ikke saerlig koen, men den har charme. Der er et kaempe marked med fisk, groentsager og restauranter (der allesammen saelger den samme menu) husene er af trae og langs det hele ligger vandet. Den eneste downer er, at Chile er temmelig meget dyrere en Argentina...

Midt i opturen over sejleriet lykkedes det ogsaa Christina at faa fat i sin gamle spejderven Soeren. Soeren er hernede sammen med hans ven Michael for at klatre. De er klatrere af den gamle skole,- den skole hvor man klatrer med reb og de bare haender og ellers ikke er for fin til at ligge rigtig taet i soveposen oven paa en haard eftermiddag. Vi var sammen med dem paa 1004 de sidste 2 dage i Bariloche til aftensmad og en lille gewesen.

Som i nok kan hoere er tingene for alvor begyndt at vende til det bedre for os. Nej, vi har ikke en skid at klage over,- vi er i gang med et kaempeeventyr, og at klage over lidt modgang er sgu lidt for forkaelet...

Monica er med i vores aftenboen....